Vega Squadron åbner dagen mod fnatic
Majorens New Legends Stage er nået til dag tre, og det er nu, at det virkelig bliver alvor. Hvis holdene ikke allerede var vågnet, er det tid til at gøre det, da de to første hold sendes hjem i dag, mens de to bedste går videre.
Der er med andre ord alt at kæmpe for i dag, hvor vi særligt kan se frem til opgøret mellem FaZe og mousesports. Mødet mellem to af verdens bedste hold er selvfølgelig altid interessant, men da de begge er nede på 0-2, ryger taberen altså ud i dag.
Derudover har vi også Astralis på programmet, når danskerne kan sikre sig en plads i slutspillet allerede nu og dermed også den eftertragtede Legends-titel, som giver direkte adgang til næste Majors New Legends Stage.
Først skal vi dog have afviklet en række andre kampe, og her er det Vega Squadron og fnatic, der åbner showet.
Når et hold rammer tre nederlag, er det ude, mens man er videre, når man rammer tre sejre. Det giver i sidste ende otte hold, som når tre sejre før tre nederlag, og de otte hold er videre til slutspillet.
Stillingen inden dagens kampe er således:
2-0 | |
BIG | compLexity |
Astralis | Liquid |
1-1 | |
TYLOO | fnatic |
NiP | NaVi |
mibr | HellRaisers |
Vega Squadron | G2 |
0-2 | |
Winstrike | FaZe |
Cloud9 | mousesports |
Kampene kan følges her: