27. august 2018 kl. 12:04
ALTERNATE trækker sig fra Masters; Lyngby og Aerox kæmper om pladsen*
ALTERNATE aTTaX er blevet forhindret i at deltage i eOddset Masters #16, men både Lyngby Vikings og Aerox står klar til at overtage pladsen.
ALTERNATE aTTaX har desværre trukket sig fra eOddset Masters #16, hvor de skulle møde hold som Tricked og Squared.
Holdets placering til ESL Meisterschaft Summer 2018 gav dem en plads i ESL Pro European Championship, hvor der er intet mindre end 522.000 danske kroner på højkant.
Derfor kommer morgendagens Masters til at tælle et andet hold end ALTERNATE. Pladsen går enten til Lyngby Vikings eller Aerox, da de to røg ud i semifinalerne i POWER ASUS ROG Challenger #21.
De to hold mødes klokken 17:00 i dag om pladsen i eOddset Masters #16. Grundet den akutte situation bliver det en BO1, og den bliver ikke streamet.
eOddset Masters #16 består af følgende hold
- Tricked (Lukki, glace, LOMME, b0RUP, snedker)
- Squared (haste, Basso, acoR, TeSeS, Sjuush)
- unknown (doktizh, netrick, Ryxxo, KS, dfen)
- Ignite (Nodios, Luckyv1, kiR, wezx, thamlike)
- Ambush (tmL, Jialocin, wagnR, kwezz, VigzZ)
- Lyngby / Aerox
Opdatering kl. 14:23*
NOVA har meldt sig på banen, og kampene kan derfor ses herunder:
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.