Dansk mandskab vinder fjerde Fragleague kvalifikation
Fredag og lørdag har budt på fjerde Fragleague kvalifikation, og her var flere danske hold klar fra start, da der skulle kæmpes om en plads videre.
Blandt de danske hold fandt vi blandt andet Ignite, Great Danes og Odense, men det var ikke et af de etablerede hold, som løb med førstepladsen.
Det var derimod mixholdet 123NEMT, som bestod af de to Lyngby Vikings spillere Daffu og Twinx samt Kronow, kpZET og birdfromsky. Her formåede det danske mixhold blandt andet at slå Ignite ud i kvartfinalerne, efter de vandt 16-10.
Efterfølgende kunne 123NEMT sikre sig en 2-1 sejr i semifinalen samt i finalen, og derfor kunne det danske mandskab hive førstepladsen hjem i den fjerde Fragleague kvalifikation.
123NEMT har derfor sikret sikret sig en plads i 1. division, hvor størstedelen af pengepræmien er. Udover 123NEMT har Ambush også kvalificeret sig til 1. division, efter de også vandt en kvalifikation.
- 123NEMT (Twinx, Daffu, Kronow, kpZET, birdfromsky)
Du kan se bracket, lineups og slutstilling på Fragleague kvalifikation #4 her.