Vulture signer Zatty og SLUSH
Sommerferien er ved at være slut, og vi kan nu se frem til en sæson fyldt med turneringer. Derfor har Vulture nu også valgt at offentliggøre deres lineup for denne sæson.
Vulture har valgt at tilføje Zatty og SLUSH til deres lineup, hvilket også betyder, at mandskabet siger farvel til Engelund.
I følge Vultures Twitter opslag har Engelund fået nye arbejdstider, og han har derfor ikke længere tid til at spille for Vulture. Udover et farvel til Engelund så siger Vulture også farvel til cleMeNz0, der har ageret standin for mandskabet.
Vulture kan se frem til en sæson med blandt andet C4 Ligaen og CBE National Tour Kolding. I sidste sæson formåede Vulture at ende som nummer tre i C4 Ligaen, så det bliver spændende at se, om mandskabet kan ende i toppen i den nye sæson.
Vultures startfemmer ser derfor ud som følgende:
- Zatty
- SLUSH
- KaHoSc
- IceBerg
- miko