POWER ranking: Heroic er tilbage; hård kamp om pladserne

Så er vi klar med en ny udgave af POWER ranking, som viser styrkeforholdet mellem de bedste danske hold.

Juli måned har været fyldt med solskinstimer og samtidig har sommerferien ramt os, men derfor har vi ikke haft en pause i CS:GO, og derfor er Dust2.dk også nu klar til månedens POWER ranking.

I juli måned blev AcilioN officielt Heroic-spiller, og derfor vil Heroic igen være at finde på den danske top 10. Der er derfor også nu kamp om pladserne på den ekslusive top 10, og det begynder nu at være svært at komme i det fornemme selskab. 

Vi starter med boblerne, som er opstillet helt tilfældigt, og derefter følger Danmarks officielle top 10 liste, som er sponsoreret af POWER.

Boblerne

  • Odense
  • Vulture
  • Atlando
  • Lyngby Vikings
  • AGF
  • Aerox
  • Ambush

Top 10

 10. (-1) Ignite - 53,5 point (-21,5) HLTV -

Ignite rykker ned på 10. pladsen i denne måned, da Heroic netop er tilbage på den danske top 10.  Ignite har på trods af sommerferien været forholdsvis aktive, da mandskabet har kæmpet om oprykning til ESEA Advanced. Her formåede wezx og co. at feje modstanderne til side, og mandskabet er derfor kvalificeret til næste sæson af ESEA Advanced.

Officiel startfemmer:

  • dk wezx
  • dk Nodios
  • dk kiR
  • dk Lucky

Nævneværdigt resultat: Rykker op i ESEA Advanced
Optur:  Coachen fra Højby udviklede sig til stjernen fra Højby
Nedtur:  Skulle have været flammen fra Højby

9. (-1) unknown - 165 point (+5) HLTV #144

unknown indtager niende pladsen i denne måneds POWER ranking. Mandskabet viste rigtig flot spil i ESEA Advanced, hvor de formåede at spille sig videre til slutspillet. Desværre stod fnatic Academy i vejen for danskerne, og unknown formåede derfor ikke at kvalificere sig til ESEA MDL.

Officiel startfemmer:

  • dk Ryxxo
  • dk KS
  • dk doktizh
  • dk netrick
  • dk dfen

Nævneværdigt resultat: Kom på en 5.-8. plads i ESEA Advanced slutspil
Optur: Ryxxos mor hjælper med at finde en organisation 
Nedtur:  Har ikke resulteret i en organisation endnu 

8. (-1) Squared - 240 point (-37,5) HLTV #115

Squared rykker en plads ned i denne måned, da Heroic igen indtager den danske POWER Ranking. Squared har dog haft en god måned, hvor de formåede at kvalificere sig til Cross Border Esport 2018. Samtidig formåede Squared også at kvalificere sig til slutspillet i ESEA Advanced, men det blev dog et hurtigt exit, da holdet røg ud til ENCE.

Officiel startfemmer:

  • dk Basso
  • dk haste
  • dk TeSeS
  • dk sjuush
  • dk acoR

Nævneværdigt resultat: Kvalificerede sig til CBE 2018
Optur: Vinder dansk CBE kvalifikation
Nedtur: Måtte vente til den sidste kvalifikation, før det lykkedes 

7. (-1) Tricked - 270 point (-105) HLTV #73

Det har været en af de mere stille måneder for Tricked, som primært har lagt deres fokus i ESEA MDL. Danskerne endte på 17. pladsen i ESEA MDL, hvilket også betyder, at de lige netop har sikret sig overlevelse i ESEA MDL.

Officiel startfemmer:

  • dk Lukki
  • dk snedker
  • dk b0RUP
  • dk glace
  • dk LOMME

Nævneværdigt resultat: Sikrer sig overlevelse i ESEA MDL
Optur: Er altid et af de hold med flest HLTV-kampe..
Nedtur: ..bare ikke i juli

6. (-1) Fragsters - 435 point (-45) HLTV #35

Fragsters indtager 6. pladsen i denne måned, og det kommer efter en måned, hvor stavn og co. har deltaget i en masse turneringer. Fragsters har blandt andet formået at sikre sig overlevelse i ESEA MDL samt spille sig videre til kvartfinalerne i StarSeries i-League kvalifikationen. Derudover bød juli måned også på en tur til Valencia, hvor Fragsters endte på en 3.-4. plads til DreamHack Open Valencia, efter de tabte til North i semifinalen.

Officiel startfemmer:

  • dk stavn
  • dk dragoNfly
  • dk torben
  • dk Bubski
  • dk refrezh 

Nævneværdigt resultat: Fik en 3.-4. plads til DreamHack Open Valencia
Optur: Begynder at deltage i de sjove turneringer
Nedtur:  Spillerne er blevet for gode til deres coach 

5. (Ny) Heroic - 450 point (Ny) HLTV #22

AcilioN blev officielt en del af Heroic i juli, og derfor er det igen et dansk hold. Heroic vender derfor tilbage til POWER ranking, og det sker med en femteplads - blot få point fra Sprout. Heroic spillede sig ikke videre til Minoren, og derfor har den forgangne måned primært stået på DreamHack Open Valencia, hvor det danske hold endte på 3.-4. pladsen. 

Officiel startfemmer:

  • dk es3tag
  • dk niko
  • dk AcilioN
  • Sverige friberg
  • Sverige MODDII

Nævneværdigt resultat: 3.-4. plads i Valencia
Optur: Slog North
Nedtur: Tabte til problem-tvillingerne HEN1 og LUCAS1

 4. (-) Sprout - 465 point (-30) HLTV #30

Sprout har haft nok at se til i juli. I ESEA MDL spillede de danske og tyske spillere sig op i top 8, og Sprout er derfor klar til slutspillet, hvor der dog kun er pengepræmier på spil i denne sæson. Også i Minoren gik de videre til slutspillet, men så stoppede festen, da ENCE og NiP blev for hårde modstandere, og Sprout kommer derfor ikke med til Majoren. Derudover deltager de også i kvalifikationen til StarSeries i-League S6, hvor de er videre til kvartfinalen.

Officiel startfemmer:

  • dk sycrone
  • dk NaToSaphiX
  • dk PERCY
  • Spiidi
  • denis

Nævneværdigt resultat: Nåede slutspillet i EU Minor
Optur: NaToSaphiX slipper for at farve sit hår grønt
Nedtur: Ingen “Jeg ka’ li’ det” stickers

3. (-) OpTic - 820 point (-20) HLTV - #15

OpTics fokus i juli var på den europæiske Minor, som var holdets hidtil vigtigste turnering. Danskerne formåede at levere, da de først gik videre fra gruppespillet, hvorefter to sejre i slutspillet sikrede dem en plads ved FACEIT Major 2018 i London. De tabte dog finalen ved Minoren, men der var de allerede sikret en plads til Majoren. 

Officiel startfemmer:

  • dk cajunb
  • dk gade
  • dk k0nfig
  • dk JUGi
  • dk Snappi

Nævneværdigt resultat: Klar til FACEIT Major 2018
Optur: OpTic stickers på Twitter og i CS:GO
Nedtur: Tvunget til at spille ligegyldig finale, når byen ventede

 2. (-) North - 880 point (+20) HLTV #10

North har haft en speciel måned, som har budt på lidt af hvert. Først var de en tur i Köln, hvor løverne røg ud på 9.-12. pladsen ved ESL One Cologne, og derefter smed de noget af en bombe, da mertz blev bænket få dage før DreamHack Open Valencia. mixwell blev hevet ind for at teste muligheden for et engelsktalende hold, og det fungerede for North, for de vandt turneringen i Valencia, men mixwell blev ikke fast mand.

 Officiel startfemmer:

  • dk MSL
  • dk aizy
  • dk Kjaerbye
  • dk valde

Nævneværdigt resultat: Førsteplads i Valencia
Optur: Sportsdirektørens forsøg med engelsk fungerede
Nedtur: valde vil hellere spille med en, der snakker dansk 

 1. (-) Astralis - 1000 point (-) HLTV #1

Astralis har haft en fremragende juli måned, og danskerne var blot få maps fra at kunne kalde juli perfekt. I semifinalen til ESL One Cologne tabte danskerne nemlig 1-2 til Natus Vincere efter en ellers flot turnering. Senere stod den på ELEAGUE Premier lige før spillernes ferie, og med fire 2-0 sejre ud af fire mulige snuppede Astralis trofæet samt de 3,2 millioner kroner. Det er ikke dårligt at gå på ferie med.

Officiel startfemmer:

  • dk gla1ve
  • dk Magisk
  • dk Xyp9x
  • dk dupreeh
  • dk device

Nævneværdigt resultat: Ikke et eneste tabt map i Atlanta
Optur: Xyp9x fortsætter med at clutche
Nedtur: Tommy Ahlers har ikke skaffet ham et ministerium endnu

#1(Med 12 svar)
1. august 2018 kl. 13:43
anakin
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg syntes der burde starte en debat, omkring det her med, at fordi man har 3 spillere fra et land, så er holdet derfra.

Burde man ikke gå over og sige, at hvis hovedsædet er i Danmark, og de træner i Danmark, så er de danske? Uanset om de er 3 eller 2? Det er simpelthen en gåde for mig, hvordan det nogensinde er blevet sådan.

Er jeg den eneste der tænker sådan?
#3(Med 2 svar)
1. august 2018 kl. 13:48
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er jo en debat, du skal tage med hele scenen. Det er så dybt forankret, at spillerne bestemmer nationaliteten, så uanset hvad vi synes på dust2, vil det være helt vanvittigt at gå modsat alle andre og forvente, at de følger trop.
#17(Med 1 svar)
1. august 2018 kl. 16:46
anakin
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Selvom man ikke kan ændre noget, kan man jo stadig godt debatere det og forstå folks holdninger :)
#19(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 16:50
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Har jeg da aldrig afvist
#4(Med 3 svar)
1. august 2018 kl. 13:49
klimox
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det handler jo om stammen/core af spillerne. Eksempelvis ville jeg ikke mene, at GODSENT i sin tid kunne betegnes som danske, selvom de var ejet af RFRSH.

Derudover har jeg aldrig tænkt samme tanke.
#16(Med 2 svar)
1. august 2018 kl. 16:46
anakin
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
GODSENT var jo organisationen, RFRSH var ejeren.

Arsenal er jo engelsk, uanset ejer - dårligt sammenligning.

Jeg ved godt det hele handler om spillerne, og det er det jeg måske mener man skulle væk fra :)

Jeg syntes bare det er sjovt, at det er blevet som det er ;)
#24(Med 1 svar)
1. august 2018 kl. 17:12
donfrankie
Nu fungerer fodbold og esport jo ikke på samme måde.
Det er jo ikke sådan at man har en hjemmebane hvor ens modstandere kommer og spiller.
En fodboldklub er jo dybt forankret i en lokation (selv om f.eks FCK stammer fra 2 klubber udenfor Københavns kommune). Det er der slet ikke på samme måde i CS:GO. Selv om North har kontor i parken, så er det jo ikke der de vil kunne opleve at spille foran tilskuere med jævne mellemrum.
Tror aldrig der vil komme samme kultur omkring spillere og klubber/organisationer i esport som i fodbold. Det er alt for internationelt til kunne være på samme måde. Det ville kræve du droppede alle de turneringer der findes nu og så oprette nationalle turneringer og så enkelt turnering ala champions league. Så med et VM der svarer til en major en gang om året.
Tror desværre det ville blive meget svært at ændre. Folk er jo vant til at se de bedste kæmpe mod hinanden hver eneste måned.
#26(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 17:24
enuR-
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Man kan jo ellers påstå det et noget som er ved at opstå i resten af e-sports verden, i lol forsøger de at forme det sådan. Fx må du kun importere 2 spiller som ikke er fra samme område.
#5(Med 2 svar)
1. august 2018 kl. 13:49
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Så 5 svenskere der bor i Danmark og spiller for en dansk organisation skal på, men da Optic er en amerikansk organisation skal deres hold ikke på toplisten, selvom alle 5 spillere er danskere?
#14(Med 1 svar)
1. august 2018 kl. 16:22
anakin
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja det vil jeg mene :) Det er jo bare en tanke.

Hvad med brøndbys fodbold hold, som har 9 spillere på banen der ikke er danske f.eks?

Jeg siger ikke at noget er rigtigt og forkert, det var bare for at høre andres tanker :)
#28(Med 0 svar)
3. august 2018 kl. 19:28
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Skulle bare være helt med på hvad du mente. :)
#15(Med 1 svar)
1. august 2018 kl. 16:31
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Idéen er interessant nok. I Lol har folk altid anser TSM for amerikanske, selv om mellem 20-80% af holdet altid har været fra andre lande/kontinenter.

Men ligesom med pladser i turneringer, så er csgo stadig anderledes (bagud om nogen vil) omkring at det hele tilfalder spillerne i stedet for organisationen. Om det så altid vil være sådan det bliver i csgo er svært at sige, men jeg tror vi vil bevæge os mere over i at holdene bliver defineret efter organisationen og dens valgte "hjemsted".
#27(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 17:26
enuR-
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det er sådan man komme ud til flere personer, det er helt sikkert.

Om det er den rigtige vej er så en anden snak. Det er i hverfald ved at ske ved alt andet e-sport end cs :)
#2(Med 2 svar)
1. august 2018 kl. 13:50
Bubski
Dust2 MVP
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Hvordan er Heroic dog nogensinde endt Nr 5?
#6(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 13:53
Bubski
Dust2 MVP
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Lidt utydeligt skrevet, men jeg spørger egentlig om hvordan Heroic ikke er 4.
#7(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 13:54
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Har i ikke nøjagtigt samme resultater som heroic i juli måned? En 3-4 plads til Valencia?
#8(Med 2 svar)
1. august 2018 kl. 15:00
eZo
Hvem spiller for Aerox?
#9(Med 1 svar)
1. august 2018 kl. 15:03
enits
Sølv Sæsonkort Sæson 15
siNde, notaN, b0ychild, Patti og vigg0 :-)
#21(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 16:59
eZo
Tak :)
#10(Med 1 svar)
1. august 2018 kl. 15:12
Tomolomo
Top 15 snart? Eller er det for svært at vurdere?
#18(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 16:47
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Sjældent det holder længe nok.
#11(Med 3 svar)
1. august 2018 kl. 15:29
raxtuzz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
DPL Admin
Godt nok en voldsom god top10 vi kan fremvise her i DK fortiden. Er der lande der kan fremvise en lige så stærk top10?

ps. på tiden at ryxxo´s mor får lidt opmærksomhed, hun er en dejlig kvinde ;)
#12(Med 1 svar)
1. august 2018 kl. 15:51
Arize
Helt enig og så har vi endda også spillere som karrigan og cadian med i top30, mon vi snart får 6 hold i top30 med Fragsters?

Utrolig hvor stærkt dansk cs er fortiden
#13(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 16:00
raxtuzz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
DPL Admin
Vi må håbe at når Fragsters, finder en ny træner, kan hjælpe med at få dem derop og blive deroppe ;)
#23(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 17:07
veritasdk1
Støttet Dust2.dk med 8 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tak sveske.... det var sødt sagt..
#20(Med 1 svar)
1. august 2018 kl. 16:59
MeyZ
Dust2 fantasy vinder
Astralis røg da ud i semi-finalen i Cologne?
#22(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 17:03
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Har du ret i!
#25(Med 0 svar)
1. august 2018 kl. 17:21
pokiz
Kan i ikke sætte lineup på boblerne? :-p
Hvor blir du af wadion og AaB?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.