olofmeister vender tilbage til FaZes startfemmer.
Nu er olofmeister endnu en gang tilbage på FaZes holdkort, og han er derfor klar til at rejse med holdet til Atlanta, hvor ELEAGUE Premier afholdes om ti dage.
Det er ikke første gang, at han annoncerer sin tilbagevenden. I april satte han sig ud på bænken grundet personlige problemer, men i slutningen af maj var han klar til at komme tilbage, troede han.
olofmeister var for tidlig på den, og han endte med at forlænge sin tid uden for holdet.
Nu er han dog meldt endeligt tilbage hos FaZe, selvom der stadig ikke er sluppet så meget ud om, hvad hans næsten fire måneder lange pause præcist handlede om.
FaZe er derfor tilbage til følgende startfemmer:
karrigan
rain
GuardiaN
NiKo
olofmeister
Mens olofmeister var ude, gjorde FaZe brug af både Xizt og cromen, og det blev blandt andet til en førsteplads ved IEM Sydney 2018 og ESL One Belo Horizonte.