Opret Log ind
North møder GIANTS i åbningskampen
DreamHack har offentliggjort programmet for DreamHack Open Valencia, hvor løverne starter ud på storskærmen mod hjemmeholdet.
Skrevet af: Arthrangos    10. juli 2018 18:30      

Kjaerbye starter DreamHack Open Valencia ud mod GIANTS.

Programmet for DreamHack Open Valencia blev for kort tid siden offentliggjort, hvor North har fået æren af at åbne op for turneringen mod hjemmeholdet, GIANTS.

Det er klokken 12:00 på torsdag, at løverne skal forsøge at hente en sejr hjem over GIANTS, hvilket de også er favoritter til trods tilføjelsen af mixwell fremfor mertz til turneringen.

LÆS OGSÅ
mixwell erstatter mertz til DreamHack Open Valencia

Senere på dagen skal det nu danske hold, Heroic, op mod AGO, som uden tvivl bliver en tæt kamp, da Polens nuværende bedste hold har gjort det godt i deres officielle kampe i en længere periode.

Når Heroics kamp mod AGO er færdigspillet, er det Fragsters' tur til at komme på storskærmen, hvor de skal op mod de polske bjørne fra Virtus.pro, der fortsat spiller med morelz som stand-in efter Snax' skift til mousesports.

LÆS OGSÅ
Officielt: mousesports henter Snax; STYKO bænkes

Både semifinalerne og finalen spilles lørdag den 14. juli, hvor den første semifinale er sat til at starte klokken 10:00. Det fulde program for turneringen ser således ud:

Torsdag den 12. juli

  • 12:00 - dk North vs. es GIANTS 
  • 13:30 - fr G2 vs. br Luminosity 
  • 15:00 - dk Heroic vs. pl AGO 
  • 16:30 - pl Virtus.pro vs. dk Fragsters
  • 18:00 - Gruppe A Vinderkamp
  • 19:30 - Gruppe B Vinderkamp

Fredag den 13. juli

  • 10:00 - Gruppe A Eliminationskamp
  • 13:00 - Gruppe B Eliminationskamp
  • 16:00 - Gruppe A Deciderkamp
  • 19:00 - Gruppe B Deciderkamp

Lørdag den 14. juli

  • 10:00 - Semifinale #1
  • 13:00 - Semifinale #2
  • 17:00 - Finale

DreamHack Open Valencia afholdes den 12.-14. juli, hvor de otte hold kæmper om en præmiepulje på 636.000 kroner.

Ingen kommentarer endnu. Del dit indspark.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere