Et for andet år i træk totalt udsolgt ESL One Cologne

ESL om Facebook: "Vi vil uden tvivl evaluere på, hvad vi gør i 2019"

Mens gruppespillet endnu var undervejs til ESL One Cologne, tog HLTV.org en snak med theflyingdj, som er ESL’s Senior Vice President of Product - blandt andet omkring streamingen af turneringer på Facebook.

De sidste tilskuere har for længst forladt LANXESS Arena ovenpå Natus Vinceres 3-1 sejr over BIG ved ESL One Cologne i går.

I sidste uge fangede HLTV.org ESL’s Senior Vice President of Product Ulrich "theflyingdj" Schulze til en snak om blandt andet opbygningen af ESL One Cologne, deres partnerskab med Facebook og de tiltagende rygter om, at ESL skal hoste den første Major i 2019.

ESL One Cologne har jo været et Major-event før i tiden, men er det ikke mere, men trods det fortsætter det med at være udsolgt år efter år. Hvad tror du er nøglen til succes med at lave sådan et stort event her? Der er jo mange store events på CS:GO scenen efterhånden, men Cologne er bare mere specielt.

Jeg tror, at en af grundene er, at det var det rigtige første selvstændige Counter-Strike event i en arena. Og jeg tror, at på det tidspunkt, i 2015, var det stadig lidt risikabelt, da vi ikke vidste, hvordan det ville gå. Men det gik godt og fungerede virkelig godt og atmosfæren.. Du hører ofte andre snakke om, hvad de husker, og mange af dem husker Cologne 2015, det første event, en masse fantastiske plays, og det hjælper bare med at bygge et flot eftermæle. Men at vi havde to Majors i Cologne i LANXESS Arena hjalp i den grad også til at cementere det, og når både tilskuere og spillerne har gode oplevelser, så gør det også meget. Jeg tror, at sidste år skippede Astralis turneringen pga. Majoren, men ellers så vi alle hold være her og deltage. Se bort fra præmiepuljen, se bort fra alt faktisk, så er det her en turnering alle vil vinde, og de ved, at arenaen vil være fuld, der vil være både masser af stemning og råb, og publikum vil være fantastisk - ligegyldigt hvilket hold som spiller, og det har virkelig hjulpet med at bygge Cologne op til, hvad det er i dag. Og det er derfor, selvom det ikke længere er et Major-event, at det er forblevet succesfuldt eller faktisk blevet mere succesfuldt, fordi det aldrig var udsolgt, da det var en Major, men efterfølgende blev det. Jeg tror, at fordi det er sådan en fantastisk oplevelse hver gang, både på stream og i selve arenaen og fordi holdene kan lide det så meget, så er det blevet en virkelig vigtig turnering at deltage i.

Jeg bliver selvfølgelig nødt til at spørge ind til jeres Facebook partnerskab, eftersom det bliver bragt op hele tiden af mange i communitiet. For at kigge på tallene alene, så er den livecounter på Facebook en af de første ting, man ser, når man åbner streamen, og folk ser et tal, der bestemt ikke er så højt, som det plejer at være. Er det nummer det faktiske antal af seere? Hvis ikke, hvor tæt er det på det faktiske tal af seere, I har på streamen?

Desværre tæller det ikke dem med, som ikke er logget ind, eller dem som kigger med på indlejrede streams, hvilket jeg tror er et væsentlig højere tal. Realiteten er bare, at for mange mennesker er det mere stabilt at gå på HLTV og kigge på den indlejrede stream der, end det er at gå på selve Facebook platformen. Så tallet er helt sikkert større end den live-counter. Men det er stadig ikke så højt, som vi tror, det kan være, og det har noget at gøre med - hvilket er noget, vi er helt åbne om - at platformen bare ikke er der, hvor den burde være på det her tidspunkt, teknisk. Det er ikke så troværdigt som andre platforme, det er ikke så nemt at finde streams, og det har ikke alle de funktioner, som det bør have, både på mobil og på desktop, for at levere en rigtig god oplevelse. Vores forventning var, at det ville være meget længere fremme, eftersom halvdelen af året allerede er gået, og en del ting er bare ikke blevet på den måde, vi forventede det. Men vores kontrakt løber året ud, og trods mange foreslår, vi bare kan streame andre steder, så er en kontrakt altså en kontrakt, og vi gør ikke bare noget andet. Men vi evaluerer helt sikkert på, hvad vi skal gøre i 2019. Vi har stadig troen på, at Facebook har et godt potentiale udelukkende på baggrund af antallet af brugere på platformen, men den måde, det har præsteret på indtil nu, har bestemt ikke levet op til vores forventninger, og det er klart noget, vi vil rette op på i fremtiden. Det er der ingen tvivl om. Måske kan det blive rettet på platformen, måske ikke, det er noget, vi må vente og se, men vi forstår godt, hvis folk er frustrerede efter et par turneringer, og der stadig ikke er en del ting, der virker ordentligt.

Er der specifikke ting, som du mener mangler lige nu, som ikke har levet op til forventningerne? Stabiliteten af streamen? Har du specifikke ting, du kan afsløre?

Ja helt sikkert stabiliteten af streamen er en ting, som ser ud til at variere meget, både ud fra hvilken browser du bruger, hvilken computer du bruger, og det kan endda være på den samme forbindelse. Og det er bare ikke sådan, det skal være. Mobil-oplevelsen er heller ikke optimal, du kan ikke vælge kvaliteten, og det er en vigtig feature, som mangler, da folk med begrænset data ikke foretrækker automatisk kvalitet. Derudover Ikke mindst, hvor svært det kan være at finde streamen, selvom du går på Facebook og ved, hvad du leder efter, er det ofte meget svært at finde det, og funktionerne er ikke rullet ud globalt, som de ellers skulle have været. Så der er bare mange ting, hvor oplevelsen ikke er optimal, og vi forstår fuldt ud, at hvis nogen giver det et par forsøg og så opgiver derefter. Det var ikke tilfældet på andre platforme, og da vi flyttede til YouTube med Pro League, blev flytningen også kritiseret af folk, men de skiftede til sidst platform og opdagede, at alt egentlig var det samme og i flere tilfælde bedre, fordi du kan gå frem og tilbage og alle den slags ting. Det er jo virkelig fedt, og det havde ikke stabilitetsproblemer, andet end de typiske “Min forbindelse er ikke god nok” eller “Min routing er ikke god nok”, som altid sker både på Twitch og YouTube. Men på Facebook er det bare mere fremtrædende, og man kan ikke klippe plays, som er en kæmpe feature. Alt det har indvirkning på oplevelsen lige nu. Men en af sidegevinsterne ved det er, at de alternative streams med andre sprog er blevet meget større, fordi folk har tendens til at gå til den tyske, russiske eller spanske stream. Vi har virkelig mange alternative streams, jeg tror vi havde 22 streams på andre sprog til ESL One Cologne. Ultimativt er vores mål, at hovedstreamen på engelsk er til at se for alle uden tekniske problemer eller uden for mange ting, der har indflydelse på oplevelsen.

Kan du give lidt tanker omkring, hvordan Intel Grand Slam er gået indtil videre? Den første sæson kunne potentielt slutte her i Cologne eller i Stockholm i starten af september.

Jeg synes, det er virkelig interessant, for i begyndelsen var det ikke et kæmpe emne, eftersom ingen hold havde vundet en masse events, og jeg mener, da vi startede sidste år omkring Dallas, var der ikke et enkelt hold, der dominerede. SK var dominerende et stykke tid, men røg så ned i en slump. Så kom Astralis og var rigtig gode, og så blev device skadet - alle hold havde deres op- og nedture, og intet hold var derfor en klar favorit. Men nu, for første gang, har vi FaZe, som er rigtig konsistent, men også Astralis, som på papiret og baseret på resultater er meget bedre end FaZe, og de har indtil videre vist i denne turnering, at de er rigtig gode.

Hvis den første sæson slutter i løbet af de næste par turneringer, starter anden sæson så med det samme, er det allerede bekræftet?

Ja, det er helt basalt et kontinuerligt rullende format, vi bruger, så vi ikke skal vente på, at nogen vinder, før vi annoncerer den anden sæson - hvis nogen vinder her, så bliver alt nulstillet, og vi starter forfra. Jeg tror ikke, Astralis kan vinde to Intel Grand Slams i år, men teoretisk set, kunne de vinde en og så tre events mere, og så bliver det virkelig interessant. Men ud fra vores erfaring, så er den dominans, vi så fra den tidlige æra af CS:GO, hvor NiP dominerede og sidenhen fnatic, er væk, fordi det er så hårdt på toppen. Så vi fortsætter med det samme med en anden sæson, men det er fantastisk, vi har den historie for Cologne og så FaZe’s sidste chance i Stockholm, som også kunne være Astralis’ sidste chance. Så to hold i samme turnering der kunne vinde det, vil være en rigtig interessant historie (red. det sker dog ikke, da Astralis ikke vandt ESL One Cologne 2018).

Har du nogen kommentarer til de seneste rygter om, at ESL får den første Major i 2019? Du kan selvfølgelig ikke bekræfte det, men kan du måske sige, om I har budt ind på Majoren, og hvad I i så fald har af planer?

Vi byder ind på alle Majors, eftersom vi er vant til at afholde dem, selvfølgelig. Men jeg tror ikke vi har haft en siden 2016, hvilket overraskende nok ikke har haft den store indvirkning for os, fordi så mange af vores turneringer står alene, som med Cologne. Men vi har budt på alle Majors, som er derude, og vi har også budt ind på den næste. Vi har nogle virkelig interessante ideer til det, hvor vi mener, vi har noget, som virkelig kan skelne det fra andre events. Men det vil vi finde ud af hvis der kommer en annoncering om det, men vi er mere end glade for at hoste en Major mere, fordi vi tror, at trods al den kritik, som Majors får for deres system, så er det stadig en stor mulighed for at appellere til den almindelige CS:GO spiller, som måske ikke følger med i en turnering som Cologne, men stadig følger med i Majors. Og selvfølgelig for spillerne er det stadig virkelig vigtigt, ligegyldigt hvad der ellers findes af turneringer. Så ja vi ville være rigtig glade for at hoste en Major mere, og jeg går ud fra, der kommer en annoncering på et eller andet tidspunkt.

Jeres Majors har indtil videre været placeret i Europa, er det stadig det bedste sted at afholde en Major?

Vi har også budt ind med andre regioner, men jeg tror, Europa har en stor fordel i, at landene er så tæt samlet, og det er nemt at samle et stort publikum. I Nordamerika tror jeg, at Majors har haft det lidt hårdere. MLG var ret succesfuldt med den Major, de afholdte. ELEAGUES blev afholdt på mindre steder og var derfor ikke så stort som mange europæiske events, mens PGL Krakow Majoren var virkelig stor. Jeg tror, det er nemmere at tiltrække publikum baseret på geografien i sidste ende. Men vi kan også se fordelen i at afholde det i Nordamerika, fordi tidszonerne laver det nemmere at planlægge det, så alle kan se med. Men ja, ser vi på antal af tilskuere, så er den største succes for os klart i Europa.

#1(Med 2 svar)
9. juli 2018 kl. 10:26
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg håber de får løst nogle af problemerne folk har oplevet på fb. Jeg synes ideen med at have streams der, er super god. Det åbner op for et potentialet større publikum der normalt måske ikke ville bruge tiden på at finde en cs stream.

Det skal naturligvis bare eksekveres ordentligt.
#2(Med 1 svar)
9. juli 2018 kl. 10:36
bech
Synes det er et fucking clusterfuck. Det svarer et eller andet sted til at vise en landskamp på TV2 Charlie. Ja, nogle gamle mennesker får set en landskamp som ikke ville ellers, men alle andre interesserede kan ikke finde den.
#3(Med 0 svar)
9. juli 2018 kl. 10:54
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Du har vel altid kunne finde kampen via hltv?
Core fans skal nok finde streamer, om det så er på fb, twitch eller et 3. Sted.
Hvis esporten skal fortsætte sin vækst, er man også bare mødt til at se ud over core fans og se på, hvordan man fanger de nye fans. Ung som gammel. Og her tror jeg, at FB er et glimrende sted at gøre det. Drt handler "bare" om at funktionen skal gøres lettet tilgængelig på fb og at den skal pushes ud til de brugere der er tilbøjelige til at se det.
#4(Med 9 svar)
9. juli 2018 kl. 10:56
zyh
Det er også talentløst, det tog mig 15 minutter første gang at finde frem til streams og lige sætte mig ind i platformen omkring hvordan man kommer frem til livestreamen.

Der er både youtube og twitch en del nemmere og twitch er jo 100% det bedste valg her, dog kan jeg godt forstå man vi prøve at udbrede det lidt til andre platforme.

Der skal bare ske noget, det må ikke være så svært at finde frem til livestreams på facebook og da slet ikke til sådan en stor turnering...

Min kammerat ser utroligt meget cs, men han nægter at se det når det er på facebook, grundet at det tager længere tid end man gider at bruge

"Der burde være en livestream tab", hvor der er mulighed for at lægge det ind.

# Men zyh der er jo en livestream tab på facebook om 3... 2... 1....
#5(Med 8 svar)
9. juli 2018 kl. 14:00
RAVN
På hvilken måde tænker du det tager længere tid? Jeg skrev bare navnet på eventet i søgefeltet, så kom livestreames frem.
#6(Med 2 svar)
9. juli 2018 kl. 21:20
ndy
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
det kræver man aktivt opsøger det jo

med twitch/youtube lægger man mere mærke til det ^^
#8(Med 1 svar)
10. juli 2018 kl. 18:03
RAVN
Det skal man da også med det andet.
Desuden er facebook brugt af stor set alle man skal bare få streaming delen til at fungere bedre end det gør.
#9(Med 0 svar)
10. juli 2018 kl. 18:35
ndy
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
jeg browser twitch og youtube mere end facebookstreaming, især hvis jeg gerne vil se folk der streamer gaming

åbenbart ikke sådan med dig?
#7(Med 4 svar)
10. juli 2018 kl. 07:13
zyh
Det gjorde jeg også, men for mig kom der videoer frem. Sådan, highlights derfra :/
#10(Med 3 svar)
10. juli 2018 kl. 21:25
bech
Same. Jeg ender hver gang med at huske at de sender det på i et embedded stream på esl's egen side. Det er jo tydeligvis en pengebeslutning og ikke en marketingbeslutning. Det er jo ikke fordi det ligefrem giver god eksponering alligevel, når folk der leder efter det ikke kan finde det.
#11(Med 2 svar)
11. juli 2018 kl. 07:51
zyh
Jeg er helt enig, det er fuldkommen tosset. Der var på et tidspunkt, at jeg ærlig talt tænkte glem det - nu sætter jeg mig ned og ser noget andet eftersom jeg ikke gad bruge mere tid på at finde den korrekte stream..
#12(Med 1 svar)
13. juli 2018 kl. 10:07
bech
Derudover så er der ingen gode måder at se facebook streams på smart tv's og Apple TV's. Ind i browseren i den mest buggy oplevelse nogensinde.
#13(Med 0 svar)
13. juli 2018 kl. 10:09
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg fandt også at eneste måde var at skrivebordscaste fra PC'en til mit smart TV.. Og det var IKKE optimalt.. Så det endte med DMGZ på Twitch-appen.
#14(Med 0 svar)
7. december 2018 kl. 15:44
Ralla
kilde til hltv.org?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.