zYNC til Copenhagen Games 2018 iført Dark Origin-trøjen.

zYNC kritiserer Dark Origin: "Det var ikke kønt"

Ifølge zYNC kørte det fuldstændig af sporet for den danske ledelse i Dark Origin. Ledelsen mener, at begge parter kunne have grebet tingene anderledes an.

Onsdag annoncerede Dark Origin, at organisationen og holdet var blevet enige om at rive kontrakterne i stykker, og dermed var zYNC, danno og OzA ledige på markedet, da CeyL blev solgt til AGF i tirsdags.

Efter annonceringen var zYNC dog ude med kritik af Dark Origins danske ledelse, som han kalder meget uprofessionel, og ifølge den 19-årige spiller måtte den tyske del af ledelsen træde til for at udrede trådene.

Dust2.dk fangede zYNC til en snak om disse problemer, hvor han blandt andet pointerer, at den danske ledelse ikke havde stor nok viden om scenen, hvilket resulterede i mange problemer.

Hvad er det for nogle problemer, som der har været med den danske del af ledelsen?

Kommunikationen har været det største problem, samt at de ingen forstand har på spillet i sig selv og dermed også scenen. Det skal siges, at efter vores manager Søren leavede, så begyndte det at køre fuldstændig af sporet, da han var den eneste fornuftige. Han var bindepunktet og sørgede for at tingene kørte trods diskussioner med jævne mellemrum.

Som sagt, så valgte han at forlade det synkende skib, hvilket selvfølgelig giver god mening. Det resulterede så i, at det begyndte at sejle rundt, og ja... det var ikke kønt. Selvfølgelig, i og med de har haft en manglende forståelse for, hvordan scenen er skruet sammen, har det skabt mange scenarier, hvor det har virket utrolig uprofessionelt.

Kan det ikke være, at de bare har et andet syn på, hvordan et hold skal drives?

Det har de uden tvivl, de har det synspunkt, at det er en forretning, hvilket vi begge ved, at organisationer, der starter, og som er ved at etablere sig, aldrig bliver. Selv Astralis osv. kommer ud med underskud, sådan er det bare.

Deres synspunkt var baseret på, at de selv var investorer i det, men som nævnt før, at de manglede viden og indsigt i det, selvom vi prøvede at forklare dem, hvordan tingene hang sammen. Men det endte, som det gjorde, på grund af kontraktbrud, hvilket vi ikke ville finde os i.

Men det er vel fair nok, at man gerne vil tjene penge på sin investering?

Uden tvivl, så er det bare det forkerte, man investerer i.

zYNC har ikke mange pæne gloser tilovers for den danske ledelse, som, ifølge ham, ville tjene penge på holdet, og meget tyder på, at det ikke lykkedes.

Dark Origin: "Begge parter kunne have grebet tingene anderledes an"

Henrik Steffensen, der er ansvarlig for Dark Origins CS:GO afdeling, er dog ikke helt enig i zYNCs kritik, men han afviser den heller ikke blankt.

Han mener, at begge parter kunne have grebet situationen anderledes an, og samtidig siger han til Dust2.dk, at Dark Origin nu reflekterer og ser fremad.

Ifølge jeres tidligere spiller zYNC har den danske ledelse i Dark Origin været meget skuffende og uprofessionel, da I ikke ved, hvordan scenen er skruet sammen. Hvad er din reaktion på den kritik?

Vi tager de ting til os, som vi kan i tider som disse og ser fremad, det samme vil vi opfordre zYNC til og håber, han finder et sted, hvor han trives.

Dark Origin reflekterer.

Betyder det, at I er enige i kritikken?

Jeg tror på, der er ting, der kunne have været grebet anderledes an fra begge parter, når man står og ser tilbage.

Holdet er blandt de mest stabile i Danmark, og sådan fortsætter det med at være, da zYNC, OzA og danno nu vil finde de to sidste til startfemmeren.

#1(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 11:00
M0dEx
Må erklære mig enig med zYNC. :)
Bare mega synd når de har en ejer “Marco”, som virkelig brænder for det!..

Håber i holdet sammen, og finder et nyt hjem..
#3(Med 13 svar)
6. juli 2018 kl. 11:12
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Forstår ikke hvordan zync kan tro det er holdbart bare at smide penge ud af vinduet.
Hvis holdene ikke begynder at tjene penge så forsvinder de. Det er simpelthen bare ikke holdbart at tabe penge på sigt.
#4(Med 3 svar)
6. juli 2018 kl. 11:18
M0dEx
Tror Sune mener at man bliver nødt til at investere penge i projektet, og regne med ikke at få meget tilbage i starten. Hvis man starter en organisationen med den holdning at skabe kapital fra dag et, så bliver det sku svært. :)
#7(Med 1 svar)
6. juli 2018 kl. 11:26
DGaard
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Men hvor skal pengene komme fra?

Hvis man har lidt forstand på økonomi og ellers ved hvordan man håndtere partnere og sponsorater, så ved man også at man ikke kan drive en forretning udelukkende på at have et hold også sælge sponsorater. De lønninger og de præmie penge der eksistere i dag står slet ikke mål med omkostningerne. Der er ikke en positiv business case på alene at drive et hold. Der SKAL være noget uden om holdet.

Tricked har campus Vejle og deres uddannelser, RFESH har blast. Det er de virksomheder der formår at finde finansiering fra andre kilder og samtidig koble det sammen med et stærk brand, der formår at drive en nogenlunde sund forretning.
#18(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 12:14
M0dEx
I Dark Origin invisterede de forskellige folk personligt i projektet. Men helt enig i det du skriver. ;)
#8(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 11:26
TheAndrew
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
+1
#5(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 11:18
DGaard
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
+1
#6(Med 6 svar)
6. juli 2018 kl. 11:21
SnaL
Kig på Fragsters projektet og overvej hvor mange penge de smed i det i starten før det gav profit.
#10(Med 4 svar)
6. juli 2018 kl. 11:30
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Men tjener Fragsters penge?
Var sidste nyt ikke at de kæmpede med at have råd til fuldtidskontrakter?
#11(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 11:31
DGaard
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
+1
#14(Med 2 svar)
6. juli 2018 kl. 11:55
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De får jo stadig løn, og man må gå ud fra at de har gjort det i lidt tid, men som du selv siger så slås de jo med at de ikke kan få en løn der gør de alle kan gå fuldtid.
#16(Med 1 svar)
6. juli 2018 kl. 11:58
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Nu var det om organisationen tjente penge, ikke spillerne.
Sidst jeg hørte gik alt indkomst direkte til spillere eller udgifter i forbindelse med. Det er dog noget tid siden jeg hørte det.
#17(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 11:59
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Arh se nu fatter jeg noget haha, det tror jeg du har ret da Fragsters er så fokuseret på deres csgo, men hvem ved hvordan det ser ud lige nu.
#13(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 11:39
zentic
Intet ondt imod Dark Origin, men nu viste fragsters også meeeget bedre resultater end Dark Origin, og det gør det jo også meget nemmere for Fragsters org'en at arbejde og udvikle sig på.
#24(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 17:06
LakeTown
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
+1 Martin :)

Men tag alderen i kontekst, der er meget at lære endnu om investering og hvor svært det er at tjene penge :D
#9(Med 4 svar)
6. juli 2018 kl. 11:29
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg er godt nok lidt splittet. Nu kender jeg ikke rigtig noget til denne situation, så derfor vil jeg tage det mere generelt. Der må komme et tidspunkt hvor både organisationer og spillere indser at dem der betaler og tager risikoen er nødt til at få pengene ind igen.
Men som zYNC også siger så er det lige nu lidt et investering kapløb og derfor må man forstå at som organisation/investor at man ikke kan forvente at få sine penge igen på kort sigt.
Jeg vil dog tro at jo flere penge der kommer jo mere "magt" får organisationerne over ting som præmie penge og andre indtægter. Det kræver selvfølgelig på den anden side at spillerne får en real løn hvor resultater blot er en bonus og ikke nødvendigvis en meget stor procentdel af præmiepenge.

Det kunne dog også være fedt at se større præmiegrundlag for mindre organisationer der ikke nødvendigvis vinder, med noget der mindre om "tv-penge" strukturen i fodbold. Lige nu er det som om at alt handler om den største 1. præmie.
#12(Med 1 svar)
6. juli 2018 kl. 11:39
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
I forbindelse med vores liga lavede vi et par udkast til en ordning med TV-penge. Vi gjorde det både ud fra holdenes placering i ligaen og også hvor mange seere deres kampe havde (hvis vi fx valgte at alle hold skulle vises samme antal gange per sæson).

Beløbene viste sig dog at blive så små, at det nærmest var lige meget, men det var sjovt at kigge lidt på, men det kræver virkelig, at der også ruller en masse penge ind. De penge kommer pt kun fra sponsorer, og jo flere seere og læsere = jo flere penge, så det er jo en opgave, der skal løftes i fællesskab, men jeg synes, at det ser svært ud.

Noget af det vi lærte fra Masters var, at der stort set ikke var forskel på seere og læsere Når Tricked og Fragsters mødtes end når Forcebuy og OPAA mødtes. Der var en lille forskel, men slet ikke i nærheden af springet i løn og forventning til præmier, som der er mellem de nævnte hold, og det er jo lidt interessant.
#15(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 11:57
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sidste del er rigtig interessant og skaber jo netop grundlag for at Tv-penge måske kunne være relevant.

Jeg synes det er rigtigt fedt at i har kigget på det, men havde dog også regnet med at det ikke ville være relevant for den størrelse. Jeg kunne dog godt tænke mig at se mere af det på højere plan, ligesom med stickers f.eks. Dem får spillerne dog stadig en meget stor andel af? Sådan var det ihvertfald da de startede med dem.

Men det kunne være fedt at se den struktur i en dansk liga, men jeg er fuldt indforstået med at det ligger langt ude i fremtiden, hvis det bliver aktuelt.
#19(Med 1 svar)
6. juli 2018 kl. 12:28
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg føler måske også det er organisationens eget ansvar at bruge de individer de har på kontrakt til at lave revenue, Ex. Vis. Ligesom fragsters gør når de får individer til at stille op i 1v1 konkurencer i forskellige butikker i landet. Og laver reklamer til diverse firmaer osv.
Jeg kan ikke se hvad det vil gøre af forskel at ende på en første plads i en dust2 turnering fremfor fx. En anden plads, når man bare er konsistens i sine resultater og giver godt med modstand. Så længe man bare bliver set og folk kender ens navn, er eksponeringen vel på det højeste plan man kan forlange som investorer?
Da vi fx var "ansat" i Diabolus. Var de rigtig gode til at få os til at lave alt muligt uden for spillet. Fx Vlogs til deres facebook side, hjælpe videoer osv, med smokes og tacs som fx. Fragsters har på deres facebook.

Fragmovies der fik tonsvis af views og skabte revenue den vej. Photoshoots som de kunne bruge til annoncer og alt muligt andet gøjl.
#21(Med 0 svar)
6. juli 2018 kl. 13:06
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er slet ikke for at ligge ansvaret fra organisationerne. Selvfølgelig har de ansvaret for at skabe omsætning. Men det er stadig dem der tager chancen, det er trods-alt nemmere at promoverer et hold der præsterer end et der ikke gør.
Jeg tror du dog overvurderer hvor nemt det er som organisation at skaffe folk der vil smide penge for sådanne ting. Også det faktum at hvis du får en spiller ud og skal sidde 4 timer på en torv, forventer spilleren også at få en del ud af det. Nu fik I så vidt jeg ved også en høj løn og det er derfor også forventet at I brugte tid på ting udenfor spillet. Hvis spillerne ikke får løn kan man dog ikke helt stille de samme krav.
Det kunne godt lyde som om at dark origin har haft forventninger til at spillerne skulle en masse uden kompensation og derved tjene penge på det.

Men det jeg prøver at sige er at, den struktur der er generelt holder ikke i længden.
#20(Med 7 svar)
6. juli 2018 kl. 12:41
zYNC
Vil sige at den er blevet vendt meget til at det kun handler om pengene, hvilket vi var care på tbh. Vi fik ikke løn eller noget fancy. Det var primært kommunikationen som sejlede rundt. Samt så var der alt for mange misforståelser imellem ledelse og hold, da der som sagt var en manglende forståelse omkring tingene. Intet ondt mod Dark Origin, de gjorde deres bedste. Men som nævnt så da Søren (vores manager) leavede, så stod vi tilbage med 2 investorer som ikke vidste noget omkring Counter Strike. Hvilket var ærgerligt.
#22(Med 6 svar)
6. juli 2018 kl. 13:06
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvorfor smuttede jeg manager? Det er vel rimelig relevant i forhold til at kalde investorerne for dem der bærer skylden.
Du skriver selv han havde styr på det, så i fortsatte uden en manager og tænkte at det ville gå eller?
I jeres kontrakt I laver med en organisation, så får I vel altid flettet ind, at der skal være en manager tilknyttet holdet, som styrer tingene?
Jeg er bare nysgerrig, fordi det lyder til at mange spillere har en forventning om en helt masse ting fra en organisation.
Hvis spillerne mener at en investor skal forvente og tabe sine penge, for at de kan få nogle goder, så tror jeg helt klart der er noget galt.
Man må jo også kigge lidt på dem der investerer - er det 2*25 årige som har brugt deres opsparing, så har de nok ikke meget at rutte med.
En organisation er nød til at blive set som en virksomhed, ellers kan du ikke udvikle tingene. Så er der i hvert fald langt fra hobby til professionel. En investor smider jo typisk penge efter en projekt hvor der allerede er nogle bagved, som har gjort sig arbejde inden og ved hvad det kræver.

Ikke kritik af jer, der er bare så mange ting der virker til ikke at være afstemt organisationer og spillere imellem
#23(Med 5 svar)
6. juli 2018 kl. 13:29
zYNC
Du forstår stadig ikke pointen. Spørgsmålet er ikke om hvorvidt at de skal forvente at tabe penge eller whatever, selvfølgelig har de fået en masse pr værdi for deres penge. Men ja, de får aldrig deres penge ud igen, med mindre de aktivt søger sponsors etc, hvilket er en helt anden sag. Og i forhold til vores forventninger, så ja så forventer vi sku da at whatever org, overholder det der står i kontrakten, ellers er der jo ingenting som giver mening tbh.
#25(Med 4 svar)
6. juli 2018 kl. 18:01
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
"... selvfølgelig har de fået en masse PR værdi for deres penge"

... Ved du hvor mange udgifter organisationen har haft ifbm. jeres "ansættelse" - og hvordan er det at det har genereret en masse værdi? Er det fordi I har lavet sporadiske resultater, og være nævnt som bobler? Intet ondt om Dust2, jeg er glad bruger af sitet - men det giver ikke just millioner at blive nævnt herpå et par gange henover et antal måneder. Ligesom du siger at den danske del af DOE ikke har/ havde indsigt i CS-scenen, så tror jeg oprigtigt ikke at du har et indblik i hvordan en organisation eller forretning fungerer.

Jeg citerer:
Men det er vel fair nok, at man gerne vil tjene penge på sin investering?
Uden tvivl, så er det bare det forkerte, man investerer i

I min optik virker det en smule barnligt at du igen går ud og taler dårligt om en organisation. For hvad er det mere præcist du får ud af det?
#26(Med 3 svar)
6. juli 2018 kl. 19:46
zYNC
Jeg ved at vi har lavet en masse value PR materiale uden for CS, som de har brugt. Til det med hvordan orgs/forretninger fungere, så har jeg jo ret? Nævn mig en org som kommer ud med overskud på det her niveau. Ikke engang på pro niveau kommer de ud med overskud bare tag Astralis som eksempel. Man skal jo gå efter at etablere et "brand" og det kommer sku ikke inden for så kort tid.
Problemet er jo at man som org ser sig et hold med potetiale til at skabe "værdi" for ens penge, på vores niveau er det kun omtale som PR værdi vi komme til at levere som måske kan hjælpe med sponsorer. Vi som hold ser en org vi føler vil os det bedste og vil støtte os. Begge parter skal kunne løfte denne opgave sammen. Ja, bedre resultater = mere værdi uden tvivl. Det primære problem though, ligger i at vi begge indgik i et langt samarbejde, hvor den ene part hopper af kæden, og begynder at prøve at "fuck" den anden part, hvilket i min verden er en yderst interessant måde at håndtere tingene på.

Derudover så forstår jeg ikke at du bruger ordet barnligt. Fordi jeg sidder jo ikke og snakker "dårligt" om dem, jeg forklare blot hvorfor vi leavede. Det er sandheden, hvilket jeg føler, at folk har ret til at høre.

Til sidst, så virker det stadig til at folk tror vi forventer alt muligt. Jeg vil også sige at det her har taget noget af en drejning, men når det er sagt, så er det eneste vi forventer er at man overholder det man står inde for, aka det man har skrevet på et stykke papir.
#27(Med 2 svar)
9. juli 2018 kl. 12:53
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Nu skriver du "value PR" - hertil undrer jeg mig over hvad det begreb dækker over? Har du lavet aktiviteter som du ved (fx igennem bevis) har givet en værdi? Og i så fald, hvilken?

Jeg kan ikke lige se mig ud af den måde du, meget overordnet, beskriver hvordan organisationer fungerer på - det er tilsyneladende enormt overfladisk og sjældent sådan det vil fungere i praksis, men nok om det.

Du skriver at den ene part (læs: Dark Origin) prøver at "fucke" med den anden part (læs: jer). Hvordan det? Det virker en smule kryptisk at slynge sådan noget ud, når du eftersigende ikke vil svine dem til men samtidig ikke uddyber.

Njarh, mener du selv at du taler neutralt, eller ligefrem positivt om Dark Origin efter dit TL? ..

".. hvilket jeg føler, at folk har ret til at høre" - A-ha, hvorfor har de "ret" til det? I min optik er det netop dér, at du begiver dig ud på det barnlige niveau. Er det for at "rense" dig selv? Jeg mener, hvad er det reelt set (igen) at du får ud af at skrive de ting? Er den voksne eller modne tilgang ikke at trykke på "Pyt"-knappen og sige "Hey, det gik ikke, pisse træls, men fuck it, vi må videre"?

Jeg tænker at folk reagerer/ skriver naturligt på/ til de ting du skriver. Nu er jeg bare nysgerrig, men hvad er det som DOE ikke har overholdt som der står på "et stykke papir" / kontrakten?
#28(Med 1 svar)
10. juli 2018 kl. 18:47
zYNC
Kan sagtens se dit synspunkt og respektere det også.
I forhold til alle detaljer, så må vi ikke sige noget pga vores endelige agreement. Så kan godt se hvorfor du mener at tingene er overfladiske, hvilket er korrekt. Hvis jeg kunne have gået i detaljerne, så kan du være 100% sikker på at jeg ville have givet fuld gas på det hele. Når det er sagt, så ja, så skal vi videre, men for at komme videre, var vi nød til at tage 2 skridt tilbage, for at reflektere og evaluere hvad der faktisk var sket, for at lære af vores fejl, og forhåbenlig sikre os selv at vi ikke laver den samme fejl igen. Ja, det kan godt være at jeg personligt har gået lidt ham, men jeg er personen som ikke kan holde sin kæft, især når der er noget så åbenlyst galt, så speaker jeg altid ud, og meget af alt "det her" har også været på holdets vegne, jeg har bare altid være talsmanden for holdet. Tilbage til poiten, så skulle jeg lette brystet, fordi det her har sjovt nok fyldt rigtigt meget det seneste måends tid.

Håber det gav en lidt bedre/dybere indsigt i denne her proces og med ikke andet noget klarhed i forhold til manglende detaljer osv.

Og igen, kan sagtens forstå at du er lidt kritisk etc, hvilket er 100% fair, men i og med at du ingen indsigt har haft i alt det her, så forstår jeg ikke din nysgerrighed? Hvis jeg skal være helt ærlig.

Til sidst, så syntes jeg det er lidt biased, da du tidligere har været inde i det her projekt, og det virker til at du prøver at whiteknight denne her situation hvis du forstår?
#29(Med 0 svar)
11. juli 2018 kl. 08:35
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Min interesse/ irritation består i at jeg netop har hørt lidt i krogene og synes relativt ofte at spillere er hurtigt til at give den gas (for at bruge dit udtryk) ift. at bashe organisationer (nogle i større og værre grad end andre). Der er derfor en lille frygt i mig omkring organisationernes vilje til at leve på et marked, hvor man 9/10 gange (som du selv nævner) ender med et underskud, enorm mængde arbejdstimer - kun for at se at man bliver svinet til i esports-medierne. Det ville få de fleste til at lade livet.

Jeg prøver på ingen måde at være en den hvide ridder; jeg var inde over udvælgelsen af CS holdet til organisationen, da jeg er bekendt med nogle af gutterne derfra og har en relativ stor indsigt i den danske scene - da valget faldt på jer, bl.a. pga. min og Sørens anbefaling, så var der ikke meget mere for mig at gøre hvorfor jeg nu bare følger det på hobby-basis fra sidelinjen.

Når du siger jeg er biased, antyder du at jeg prøver at tale for organisationen og imod jer - det har ikke været min intention. Min intention har været at få en mere objektiv vurdering af opsigelsen fra begge parter, da det virker/ virkede til at spillerne ikke just sagde positive ting om DOE, uden at de/ DOE fik chancen for at forklare tingene fra deres side af. Det håber jeg giver mening :-)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.