
29. august 2016 kl. 14:20
Delete lukker ovenpå POWER LAN
POWER LAN sluttede i går og det første, deltagende hold har allerede kastet håndklædet i ringen. Delete lukker og slukker.
Det gik ikke som forventet for Delete til POWER LAN #1, hvor de blev slået direkte ud af CS:GO Mesterskaberne efter nederlag til Singularity og Heroic. Herefter måtte de en tur i A-turneringen, hvor Delete endte på en 3. - 4. plads.
Ovenpå eventen i Marienlyst Centeret har Delete valgt at lukke og slukke, hvilket betyder, at fem, dygtige spillere i fremtiden skal ud og se sig om efter nye muligheder.
Holdkaptajn Danny "BERRY" Krüger fortæller til Dust2.dk, at Delete har valgt at lukke på grund af en række dårlige resultater. BERRY forventer ikke, at dele af holdet bliver sammen for at lave noget nyt.

Følgende fem er dermed ledige på markedet:
Danny "BERRY" Krüger
Johannes "b0RUP" Borup
Hector "HECTOz" Jensen
Nikolaj "EXR" Therkildsen
Nikolaj "holzt" Holst
Til POWER LAN repræsenterede spillerne Isak eSport.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.