Evaluering: Der er plads til justeringer

I sidste weekend blev CBE National Tour Hillerød afholdt, og efter at have fået eventet på afstand, er det blevet tid til en evaluering.

Denne evaluering af CBE National Tour Hillerød er en klumme, og den afspejler derfor skribentens egne holdninger og oplevelser. Dust2.dk kan derfor ikke stilles til ansvar for disse oplevelser og holdninger.

I sidste weekend blev CBE National Tour Hillerød afviklet i FrederiksborgCentret, hvor to spots til den helt store turnering i Sønderborg var på spil. Dust2.dk var til stede under hele eventet, og det er derfor blevet tid til en evaluering.

A-turneringen ****

CBE havde lavet en A-turnering, hvor to hold kunne sikre sig en direkte plads til Cross Border Esport i september måned, mens der var 15.000 kroner til top 3. Det burde i og for sig have tiltrukket en masse hold, men det var desværre ikke tilfældet.

A-turneringen havde plads til 32 hold, men eventet formåede desværre slet ikke at fylde alle pladserne. Derimod stod der 16 hold klar til start, og formatet blev ændret. Det fungerede dog rigtig godt, og med kun 16 hold tilmeldt var det let for admins at have styr på alle kampene, som derfor kørte mere eller mindre fejlfrit.

Turneringen blev skudt i gang uden nogen form for gruppespil, som vi ofte ser til de danske LANs. Det betød også, at nogle hold allerede var elimineret fra turneringen efter to kampe. Det gav en til dels dårlig stemning, da holdene allerede pakkede sammen og rejste hjem allerede på første spilledag.

Selve turneringen kørte dog helt fint, hvor der var givet god tid til, at holdene kunne få en pause mellem kampene, hvilket flere spillere roste.

B-turneringen **

B-turneringen havde sine udfordringer allerede fra start. Der var kun fem hold, som havde meldt sig til ud af 32 pladser, og det blev derfor en utrolig lille turnering, som stadig skulle spilles over to dage.

Inden turneringen skal sættes i gang om lørdagen meddeler arrangørerne, at tre ud af fem hold ikke møder op alligevel. Derfor måtte admins være nødsaget til at spørge hold fra A-turneringen, som var blevet slået tidligt ud.

Efterfølgende opstod der igen problemer i B-turneringen, da en spiller meddelte, at hun ikke ville spille kampene om søndagen. Derfor måtte admins diskvalificere holdet, og derved have et hold mindre i B-turneringen, det nu kun talte fire hold.

Finaledagen om søndagen gik heldigvis som planlagt, hvor to kampe blev spillet på scenen. Vinderholdet blev derfor fundet uden problemer, og turneringen kunne derfor afsluttes væsentlig bedre, end den startede ud.

Overordnet sidder man dog tilbage med en flad følelse, for B-turneringen kunne man lige så godt have skrottet, når de lokale spillere ikke gider den.

Scenen ***

Der var gjort noget ud af scenen til turneringen. Her var der hele tiden en kamp i gang, hvor der samtidig kørte stream på. Spillerne havde fin bordplads oppe på scenen, og der var ingen spillere, som brokkede sig over at skulle spille på scenen.

Selvom setuppet på scenen var i top, så opstod der stadig problemer. Her mente CBE nemlig, at der stod i deres regelsæt, at spillerne selv skulle medbringe in ears, hvilket mange af spillerne slet ikke havde med.

Selvom CBE stod fast med, at spillerne selv skulle have in ears med, så endte de alligevel med at skaffe ti sæt in ears til spillere, der ikke selv havde nogle med. Dermed blev problemet løst og kampene kunne komme i gang.

Der var dog stadig flere spillere, som brokkede sig over, at de kunne høre casterne på trods af, at de havde in ears i. Her havde CBE nemlig kun stillet HyperX til rådighed, hvilket på ingen måde er lydisolerende. Derfor valgte CBE også at skrue ned for lyden, så spillerne ikke kunne høre med. Det blev der taget rigtig godt imod, og det var fedt at opleve, at spillernes meninger hurtigt blev taget til overvejelse.

Det havde dog aldrig været et problem, hvis man havde sørgede for ordentlige headsets til at afskærme lyden på scenen, så det skal der virkelig rettes op på fremadrettet.

Hallen *****

CBE National Tour Hillerød blev afholdt i FrederiksborgCentret, og her var det tydeligt at se, at arrangørerne havde gjort meget ud af hallen. Her havde de givet hallen en makeover, hvor der blandt andet var lagt gulvtæppe over det hele, så man ikke havde den klassiske gymnastiksals følelse.

Derudover var der sat Xbox standere op, som besøgende og spillere kunne benytte sig af, og her sad der også det meste af tiden folk og spillede. Derudover var hallen delt op, så alle fra A-turneringen sad sammen på tre forskellige langborde, mens B-turneringen var sat for sig ved nogle andre borde. Fordelingen af holdene gav en god LAN-stemning på trods af, at der kun var 16 hold tilmeldt A-turneringen.

Maden *****

CBE National Tour Hillerød havde disket op med utrolig god mad til fornuftige priser. Her var det muligt både at købe sunde salater og sandwich, mens man samtidig også kunne snuppe sig en hotdog eller en flæskestegssandwich.

Maden var utrolig varieret og appetitligt, og der var derfor noget til alle. Derudover havde de også valgt at sælge proteinbarer samt almene snacks, hvilket igen gav spillerne og besøgende muligheden for at vælge det sunde alternativ.

Derudover var øl-priserne også yderst fornuftige. Her havde arrangøren forhandlet priserne ned for øl, og det kostede derfor kun 30 kroner for en 50 cl øl, mens du kunne købe fire øl for 100 kroner.  

Det sociale ***

Selvom der var god stemning blandt holdene og de besøgende, så manglede der desværre stadig noget. Holdene valgte at pakke sammen og køre hjem, når de var elimineret, og der var derfor ikke den normale LAN stemning, hvor man hænger i baren med en øl eller sodavand, når man er røget ud af turneringen.

Derfor blev der også mere og mere stille, jo længere turneringen skred frem. Det var lidt ærgerligt, da der for arrangørerens side var gjort alt for at få holdene til at blive.

National Tour Hillerød som helhed ****

CBE National Tour Hillerød var som helhed et rigtig fint event. Der var gjort noget ud af hallen, som både var udsmykket og samtidig ikke havde den traditionelle gymnastiksals-stemning.

Spillerne virkede også utrolig tilfredse med turneringen. Den kørte næsten fejlfrit, hvilket er et stort plus i bogen. Det største minus ved dette event er dog, at flere spillere gav udtryk for, at de kunne høre casterne, da lyden ud til tilskuerne var meget høj kombineret med, at de HyperX headsets, som blev brugt til at afskærme lyden, slet ikke virkede efter hensigten.

Det er få ting, som ikke spillede 100%, og derfor vurderes CBE National Tour Hillerød også til fire ud af fem stjerner. Det bliver dog et lille firtal, da eventet svæver mellem tre og fire. Det er blandt andet lyden på scenen, den manglede LAN-stemning, når holdene tog hjem og B-turneringen, som trækker en stjerne ned.

#1(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 13:07
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Glæder mig til sønderborg, håber dog der kommer flere tilskuere end sidste år. Så kan det være vi får en fed efterfest hehe
#2(Med 6 svar)
21. maj 2018 kl. 14:06
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Hvordan man kan tage til et event med forventningen om at vinde, og ikke tage in-ears med?
#3(Med 1 svar)
21. maj 2018 kl. 14:46
klimox
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Tro mig der er virkelig mange hold som ikke tænker over det. Til CBE i Sønderborg sidste år var det de færreste hold, hvor alle spillere kunne stille med in-ears. Hvis jeg husker rigtigt, var det faktisk kun pigerne fra Team Secret, hvor alle samtlige spillere havde in-ears med.
#6(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 16:20
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Yeah, I know. Det virker bare skørt. Så vidt jeg husker var det et felt af ret dygtige spillere der har prøvet det hele før.
Alle kan glemme ting, men det er vildt, hvis det er så mange der ikke lige har husket dem.
#4(Med 1 svar)
21. maj 2018 kl. 15:58
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De fleste er vel bare ikke vant til at skulle spille på scene :D
#5(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 16:18
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg kan forstå, hvis man aldrig har deltaget til et lan før, men så vidt jeg husker var det da et ret stærkt felt af dygtige spillere, der har prøvet det hele flere gange før :p
#7(Med 1 svar)
21. maj 2018 kl. 16:22
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Man kan vel vende den om og spørge hvorfor arrangørerne vel ikke bare har in-ears til rådighed for spillerne, hvor dutterne bare kan udskiftes for enden efter hver kamp (alternativt desinficeres?)
#14(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 18:16
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det kan man sagtens, men i min optik er det bare spillernes ansvar, at de har de ting med selv. :)
#8(Med 4 svar)
21. maj 2018 kl. 17:04
Legarth
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Hvad med streamen/kommentering?
Personligt synes jeg ikke det var særlig godt, det virkede som om de 2 caster ikke rigtigt gad. Der var alt for meget ligegyldigt snak henover runderne og de virkede ikke til at være forberedte.
#9(Med 1 svar)
21. maj 2018 kl. 17:49
thiezen
Det er jo D2's egen castere så jeg tror ikke de vil sidde og jorde dem :-)
Men jeg er enig, alt for meget kritik af spillerne og deres beslutninger istedet for at caste
#12(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 17:59
Legarth
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
I så fald, håber jeg de har evalueret egen indsats.
#11(Med 1 svar)
21. maj 2018 kl. 17:54
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Vi evaluerer selvfølgelig ikke på vores egne folk, præcis som vi heller ikke evaluerer på vores dækning. Den slags klares internt.
#13(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 18:00
Legarth
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Så min kommentar #12 ligegyldig nu. Men tak for svar
#10(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 17:52
p1xar
2 kampe, heyyyyyyyyy :)
#15(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 18:57
Johnnyw0w
ikke nogen delays, styr på tingene lige udover der var forkert CFG på første kamp, men det blev hurtigt fixed - super lan imoo
#16(Med 0 svar)
21. maj 2018 kl. 18:58
mjaay
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg synes personligt, det var et rigtigt fint arrangement. Vi oplevede tæt på ingen problemer med hverken det tekniske eller de fysiske faciliteter. Vil helt klart anbefale det til alle som ønsker et ordentligt LAN på Sjælland.
Derudover er priserne for deltagelse og bajer helt i orden ;-)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.