Store føringer i flere DPL hubs
Maj måned er nu lidt over halvvejs, og det er derfor blevet tid til en status på stillingerne i de i alt fire forskellige Danish Pro League hubs.
Sidst vi berettede fra dem, var det rigtig tæt i flere af divisionerne, men nu har enkelte spillere taget føringen, og i flere af divisionerne er nummer et stukket helt af.
Husk på, at DPL bruger et pointsystem, hvor der gives 14 point for en sejr og -9 for et nederlag, mens A, B og C kører efter det traditionelle med +3 for en sejr og -3 for et nederlag.
DPL
notaN sad på en stabil føring i DPL, men han er nu blevet vippet af pinden, da det i stedet er HECTOz, som ligger i front, mens notaN er røget ned som nummer fem.
Derudover ligger mupzG også godt til i toppen, mens KS og AcilioN heller ikke må afskrives.
- 65% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
- 25% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
- 10% af præmiepuljen + FPL kvalifikation
DPL-A
I DPL-A ligner Inspire en spiller, der som minimum slutter i top 3 i denne måned. Hans føring ned til cleMeNz0 på andenpladsen lyder på 15 point, mens der er hele 36 point ned til nummer fire.
- 65% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
- 25% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
- 10% af præmiepuljen + DPL prøveperiode
DPL-B
I DPL-B er førerhundens forspring endnu større, og der skal virkelig vindes nogle kampe, hvis sjangb skal indhentes.
Han har hele 21 point ned til andenpladsen, mens der er 36 point mellem sjangb og exentic på fjerdepladsen, så en slutplacering i top 3 virker rimelig sikker.
- 65% af præmiepuljen
- 25% af præmiepuljen
- 10% af præmiepuljen
DPL-C
Vi slutter selvfølgelig med den største føring af dem alle, nemlig Molesters. Han har et forspring på intet mindre end på 45 point ned til nummer to, og medmindre han pludselig rammes af musearm, skal han næppe frygte for førstepladsen.
- 65% af præmiepuljen
- 25% af præmiepuljen
- 10% af præmiepuljen
Det er hele tiden muligt at komme i gang med Danish Pro League, det kræver blot, at du subscriber til Dust2DK på FACEIT. Når du har gjort det, kan du joine den hub, som passer til dit niveau, og så spiller du med om oprykning og præmierne.
Husk, at det er muligt at lave et party som to mand og queue sammen, og på den måde er man sikker på at komme på samme hold.