Opret Log ind
OpTic skyder NiP ud i Dallas
Danske OpTic er stadig med i kampen om topplaceringerne ved ESL Pro League Finals i Dallas efter en flot 2-0 sejr over Ninjas in Pyjamas.
Skrevet af: MumaCe    16. maj 2018 19:03      

cajunb spillede en god kamp især på Inferno.

Efter en skuffende præstation i går imod deres landsmænd fra Astralis, var det et meget mere sprudlende OpTic mandskab i dag, da Ninjas in Pyjamas blev elimineret ved ESL Pro League finalerne i Dallas.

Første map var Mirage, og her startede danskerne fint ud på deres CT-side, hvor NiP flere gange løb ind i svære setups. En 9-6 som CT var tydeligvis nok for danskerne, der kørte svenskerne over som T, og vendte med vinde mappet med hele 16-7 efter flot spil af især JUGi og k0nfig.

Næste map var Inferno, som var valgt af NiP. Det kunne dog ikke ses til at starte med, da OpTic fik en flyvende start, og kom foran med hele 9-1. NiP fik dog reddet sig seks runder som T, men det stoppede ikke Ruggahs tropper. En god start på T-siden for OpTic gjorde det svært for NiP, og med en meget flot runde af cajunb ved stillingen 13-10 til OpTic endte med at bane vejen for mapsejr på 16-14 til OpTiC.

ESL Pro League Season 7 Finals
Bedst af tre maps
OpTic
2 - 0
NiP
de_mirage 16 - 7 de_mirage
de_inferno 16 - 14 de_inferno
de_overpass de_overpass

Dermed er OpTic videre til anden runde af lowerbracket, som spilles i morgen. Her skal det danske mandskab møde taberen af opgøret mellem Liquid og Space Soldiers fra upperbracket, der spilles senere i aften.

Samtidig med netop den kamp skal Astralis i kamp i upperbracket, der er planlagt til at skulle blive spillet omkring midnatstid.

ESL Pro League Season 7 Finals
Bedst af tre maps
SK
0 - 2
Astralis
de_inferno 11 - 16 de_inferno
de_overpass 10 - 16 de_overpass
de_train de_train

#1 sekke
6d 23t 23m
canjun spillede sgu godt på inferno!
#4 QvisT
6d 23t 13m
Han får satme lukket nogle runder i hvert fald. Lækkert at se!
#2 QvisT
6d 23t 22m
Så er Optic sgu igang. Lækker performance fra drengene i grønt.
#3 Enrique
6d 23t 15m
GJ!
#5 Surkaffe
6d 23t 11m
Flot kamp!
#6 BarcodeNone
6d 23t 6m
Ikke dårligt med sådan en skalp, slet ikke. Med det sagt så var NiP dog også overraskende dårligt spillende alt i alt. Jeg forventede mig langt mere end det de viste her.
#7 arseface
6d 23t 6m
Fedt med en flot spillet kamp af Optic. Kunne være sjovt at se dem mod SS.
#8 Hassann
6d 23t 4m
Lækkert at se. Snappi skal forbedre sit spil!
#10 er1K
6d 22t 50m
Snappi spillede en ganske fin kamp på Mirage, kan ikke se, at han er et problem, når han nu er ingameleader.

Til gengæld så skal gade snart til at vise, at han overhovedet hører til i det slæng han spiller med nu.
#12 arseface
6d 22t 29m
Gade gjorde det da ok. Han har næsten lige så meget adr som cajun og jugi og vandt de fleste af sine åbningsdueller. Der er masser af plads til forbedring, men jeg synes han var lidt uheldig med ikke at fragge mere i dag. Han tabte mange dueller hvor han døde og efterlod modspilleren på 0-20 health, som efterfølgende blev traded. Han har også højeste kast på holdet, sammen med jugi.
#11 Shenanigans
6d 22t 47m
Så du første map?? Han havde en 97.3 ADR.
At han ikke fragger i andet map, er noget pjat og slå ned på. Da han spiller de fleste runder på B som ct, og spiller for at "supporte" k0nfig :-)
#13 Kristja
6d 21t 35m
Du kan godt opgive at give lektioner om, support/stille sites. Hvis man ikke skyder minimum 30 pr kamp, ja så er man sgu ringe :)
#15 KnaehoejKarse
6d 17t 4m
Han skyder også 33
#9 Messias
6d 22t 51m
Sådan!
#14 Bjelanden
6d 20t 23m
Sikke en rejsning at få fra i går! Flot flot spillet !! :D Vildt vi allerede har 2 hold videre! :)
#16 yez
6d 8t 45m
Nu er OpTic så ikke videre. De mangler stadig at slå Space Soldiers samt vinderen af SK/Renegades.
#17 DFINE
6d 7t 16m
nemt, OpTic vs Astralis i finalen.
#18 yez
6d 3t 37m
jeg håber det xD
#19 Bjelanden
6d 1t 36m
Jeg ved slet ikke hvordan jeg havde fået det indtryk. HAHAH! :D

Det er en upser fra min side. :D
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere