Opret Log ind
Mens du sov: FaZe og Na'Vi til playoffs
Den første dag af EPL finalerne blev færdigspillet i nat, hvor FaZe og Na'Vi sikrede sig de første pladser til playoffs.
Skrevet af: Arthrangos    16. maj 2018 07:55      

flamie var for stor en udfordring for Heroic.

Mens vi alle lå og sov i Danmark blev dag et af ESL Pro League finalerne færdigspillet, og her fik FaZe og Na'Vi sikret sig pladser i playoffs.

FaZe skulle i kamp mod mousesports, hvor det første map var Overpass. Her blev det til en tæt affære mellem de to hold, hvor det først var i den 30. og sidste runde, at FaZe vandt mappet, hvilket de gjorde 16-14.

Dernæst stod den på Mirage, hvor det på ingen måde var det samme mousesports, som vi så på Overpass. ropz og kompagni vandt nemlig kun fire runder, da FaZe fik lukket Mirage med en flot score på 16-4.

ESL Pro League Season 7 Finals
Bedst af tre maps
FaZe
2 - 0
mousesports
de_overpass 16 - 14 de_overpass
de_mirage 16 - 4 de_mirage
de_train de_train

Dernæst skulle Heroic på storskærmen mod Na'Vi, og denne kamp blev igangsat på Cache. Her kommer det nok ikke som en overraskelse for nogen, at især s1mple var en udfordring for es3tag og nikos hold, men alligevel fik Heroic lukket mappet 16-11.

Overpass var det næste map på programmet, hvor det gennem hele mappet svingede meget mellem de to hold. Til sidst fik Na'Vi dog taget over, da de fik reduceret kampen til 1-1, efter de vandt Overpass 16-13.

Kampen skulle derfor afgøres på Mirage, og her kom Na'Vi rigtig godt fra start. Heroic havde dog endnu ikke givet op og fik presset kampen ud i overtid. Her var electronic dog for stor en udfordring, da han sammen med holdet lukkede Mirage 19-16 samt kampen 2-1.

ESL Pro League Season 7 Finals
Bedst af tre maps
Heroic
1 - 2
Natus Vincere
de_cache 16 - 11 de_cache
de_overpass 13 - 16 de_overpass
de_mirage 16 - 19 de_mirage

FaZe og Na'Vi er dermed sikret pladser til playoffs, og de to hold mødes i kamp i morgen aften, hvor vinderen af kampen snupper den første plads til semifinalerne, mens det tabende hold må nøjes med en plads i kvartfinalerne.

ESL Pro League finalerne fortsætter i dag klokken 17:00, og inden kampstart vil vi have klargjort en optakt til dagens program, hvor alt nødvendig information er at finde.

#1 Slettet Bruger
2018-05-16 07:55
Nice try, sover aldrig så
#2 BloMMeN
2018-05-16 08:06
“Flamie var en for stor udfordring for Na’Vi” tror ikke jeg var den eneste som sov x)
#4 Martin
2018-05-16 08:57
77-54
1.33 rating :)
#5 thiezen
2018-05-16 09:08
Flamie var en stor udfordring for Heroic, skal der vel stå så?
#8 BloMMeN
2018-05-16 09:53
Ja, det var lidt det jeg prøvede at hjælpe med :D
#10 fREDIchild
2018-05-16 11:18
Tror ikke Martin fangede den lille ene bid
#3 Martin
2018-05-16 08:53
Caller friberg eller hvordan har de gjort?
#6 thiezen
2018-05-16 09:08
Ja
#15 MODDII
2018-05-16 15:50
Nej og ja :-)
#16 thiezen
2018-05-16 16:02
Synes jeg bare jeg havde læst :D Sorry
#17 MODDII
2018-05-16 16:37
Np :)
#14 MODDII
2018-05-16 15:40
Es3tag er primary Call og så hjælper mig og Friberg en del, lad os sige vi alle er igl på et tidspunkt men Patrick har bare det sidste ord.
#18 Martin
2018-05-17 00:28
Spændende! Tak for info!
#7 verSatile
2018-05-16 09:08
Det er godkendt resultat indtil videre af Heroic, imo. Man kan ikke forestille sig, at de har haft meget tid til at pracce.
#9 Woodland
2018-05-16 10:34
Helt enig! De klarer den sgu meget godt
#11 razni
2018-05-16 12:02
Det var fandme en god kamp af Heroic. Cromen rammer fandme skaller..
#12 nic0w
2018-05-16 12:05
Fucking tæt på! De tager den bare fra lower bracket #beHeroic!
#13 ratzB
2018-05-16 12:15
to easy for s1mple
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere