Astralis i finalen efter sikker sejr

Astralis var overlegne på to af de tre maps i semifinalen mod mousesports, og derfor møder danskerne FaZe i finalen.

Der var begejstring, da vetoprocessen var afgjort, for mousesports valgte Dust2 som deres map, og det var et særdeles modigt træk.

Astralis var nemlig kendt som et af verdens bedste hold på det gamle Dust2-map, og danskerne viste sig endnu engang særdeles stærke. dupreeh, device, gla1ve, Xyp9x og Magisk bidrog alle til en fantastisk CT-side, hvor rotationerne sad lige i skabet.

Allerede i starten af kampen var dupreeh millisekunder fra at lave et ace:

Det hjalp nok også Astralis, at publikum i den grad var på deres side. Der blev jublet ved hvert eneste kill, og ved stillingen 7-0 blev der sunget "16-0, 16-0, 16-0", og da mouz vandt deres første runde, blev teksten ændret til "16-1, 16-1, 16-1".

Første halvleg endte 12-3, og på T-siden var der heller ikke noget at stille op for mousesports. Astralis' teamplay var en fryd for øjet; der blev peek'et samtdig, flashbangs kastet perfekt for hinanden, og ingen var bange for at ofre sig.

Derfor endte Dust2 intet mindre end 16-3 til Astralis. Derefter var det tid til Inferno, som holdene har mødt hinanden på fem gange tidligere, hvoraf Astralis har vundet fire af kampene - senest i gruppespillet i Sydney, hvor det blev til en 16-9 sejr.

Inferno blev dog ikke i nærheden af en gentagelse af Dust2, for selvom Astralis kom bedst fra start, viste mousesports, at de nu var vågnet. Pludselig stod mouz med en 8-4 føring, men danskerne kæmpede sig tilbage, så første halvleg endte 8-7 til mousesports.

Efter en kort pause fortsatte opgøret som hidtil, for de to mandskaber fulgtes ad og vandt runder på skift. Derfor endte Inferno også i overtid, men her var det mousesports, som lige akkurat hev sejren hjem.

Semifinalebraget skulle afgøres på Cache, og det begyndte mere og mere at ligne en gentagelse af Dust2.

Astralis lukkede fuldstændig ned som CT, og danskerne viste endnu engang, hvor dynamisk deres spillestil er, hvor de hele tiden ændrer tempo og spillernes positioner, hvilket gjorde det umådelig svært for mouz at læse dem.

Når endelig mousesports kom igennem defensiven, var det et yderst disciplineret Astralis-hold, som leverede velkoordinerede retakes, bare på nær denne runde, hvor chrisJ fik sine tre første kills på Cache:

Der var dog aldrig tvivl om udfaldet, og Astralis er nu videre til morgendagens finale mod FaZe, som spilles klokken 7 dansk tid.

Astralis
2 - 1
MOUZ
Alle maps
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Emil 'Magisk' Reif 68 - 40 +28 94.2 81.6% 1.47
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 63 - 39 +24 81.9 80.3% 1.42
Danmark Nicolai 'device' Reedtz 65 - 43 +22 86.6 82.9% 1.35
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 53 - 35 +18 71.5 84.2% 1.25
Danmark Andreas 'Xyp9x' Højsleth 46 - 40 +6 74.9 77.6% 1.13
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Martin 'STYKO' Styk 47 - 56 -9 64.0 64.5% 0.88
Miikka 'suNny' Kemppi 41 - 59 -18 61.8 59.2% 0.75
Tomáš 'oskar' Šťastný 39 - 58 -19 56.6 55.3% 0.74
Robin 'ropz' Kool 40 - 59 -19 58.6 51.3% 0.74
Chris 'chrisJ' de Jong 29 - 64 -35 55.4 55.3% 0.63

#1(Med 1 svar)
5. maj 2018 kl. 14:17
doubleD
Skræmmende stærke i øjeblikket, selv på Inf hvor de ikke kan få tingene til at flyde gør de det svært for mouz at hente et map.
#4(Med 0 svar)
5. maj 2018 kl. 14:25
tobach
Ja selv på dust2 blev der lavet mange fejl, specielt med nades.. men sådan er det nok for alle hold lige pt.
#2(Med 0 svar)
5. maj 2018 kl. 14:17
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Virkelig god kamp hele vejen igennem. Blev lidt bange da mouse spillede godt på inferno, men hold da op Astralis viste mig da lige at de 100% er det bedste hold i verdenen lige nu, og jeg glæder mig helt vildt til at de viser det i morgen i en bo5 mod faze.
#3(Med 1 svar)
5. maj 2018 kl. 14:19
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Fantastisk spillet af Magisk. Han bliver ved med at imponere. Smart træk lige at have et AU flag med på scenen for at få crowd på deres side :D 16-3 16-3 16-3 chants all the time :D
#8(Med 0 svar)
5. maj 2018 kl. 16:50
weenie
+ 1 Er kæmpe imponeret af magisk! Han tager SÅ mange gode beslutninger og rammer bare de skud han skal! Langt langt bedre end Kjaerbye på alle områder.
#5(Med 0 svar)
5. maj 2018 kl. 14:42
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Imponerende og overlegent spil.
#6(Med 0 svar)
5. maj 2018 kl. 14:58
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Magisk er.... Magisk 🤩
#7(Med 0 svar)
5. maj 2018 kl. 15:41
Surkaffe
Det bliver dejligt med noget CS:GO til morgenkaffen i morgen!
#9(Med 0 svar)
5. maj 2018 kl. 17:16
cleansation
Magisk er satme en maskine, det er for vildt. Troede der ville være en lidt længere indkørings periode for ham på holdet, men at bytte Kjærbye ud med ham har været en kæmpe gevinst mere eller mindre fra day 1.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.