rizc og JERN lever sig virkelig ind i kampene.

DR3 sender live fra ESL One Cologne: "Vi har fundet en god formel"

Astralis skal forsøge at gentage succesen fra DreamHack i Marseille, når DR3 også sender ESL One Cologne 2018 i juli.

Der bliver kamp om seerne i starten af juli måned, for VM i Rusland er naturligvis et højdepunkt for mange danskere, mens Tour de France 2018 tradiotionelt set også trækker mange seere i løbet af juli.

Det er dog ikke kun Kasper Schmeichel og Jakob Fuglsang, som vifter med Dannebrog udenlands i juli, det gør også Nicolai Reedtz og Finn Andersen - bedre kendt som device og karrigan - når ESL One Cologne 2018 afvikles, hvor Astralis og FaZe er blandt de inviterede hold.

Flere danskere tager år efter år turen til den tyske by for at overvære de virtuelle skud i Lanxess Arena, men de fleste bliver dog hjemme og streamer det.

I år behøver du dog ikke at tænde for computeren, for sendefladen på DR3 bliver prydet med Counter-Strike i verdensklasse, så er par tryk på fjernbetjeningen er alt, du behøver.

DR3 sender kun hele slutspillet, og det bliver som sædvanlig rizc og JERN, der skal kommentere kampene, men værten er endnu ikke på plads grundet VM i fodbold.

"Vi har fundet en god formel"

Lige siden CS:GO begyndte at blive sendt i fjernsynet, har der været kritik af produktet fra særligt CS:GO spillere for at være for overfladisk og fx kalde hp for liv, eco for øko-runde og lignende.

Debatten er tilbagevendende, og den blussede op igen under DreamHack Masters Marseille, som DR3 sendte, men ifølge Lars Brøndum Nielsen, som er ansvarlig for DR's dækning af esport, er det et helt bevidst valg:

Det er et helt bevidst redaktionelt valg. Vi forsøger at formidle CS:GO på en måde, så ikke kun spillere - men også forældre og ikke-gamere kan blive grebet af spillet og stemningen. I virkeligheden er det langt fra nemt for vores kommentatorer hele tiden tænke i formidling og oversætte spilbegreber til et sprog til folk der ikke umiddelbart forstår CS:GO – samtidig med at kommentere en kamp i højt tempo, og jeg synes, de gør et forrygende arbejde. Hvis man bemærker det, så starter vi ofte turneringerne med et forholdsvist nemt niveau, så alle kan være med, og så bliver det gradvist mere teknisk frem mod finalen.

Dækningen kommer ikke til at tage en drejning mod det, man normalt kender fra Twitch-streams, for ifølge Lars Brøndum Nielsen har DR fundet en god formel.

Han vil dog gerne bevæge sig hen mod flere reaktioner fra spillerne:

Nej, jeg synes, vi har fundet en god formel. Siden vi startede, har vi fået en del henvendelser fra seere, der via vores udsendelser nu kan forklare deres forældre, hvad spillet går ud på eller fædre og mødre, der har fået et fællesskab med deres børn omkring Counter Strike. Så hvis vi på den måde kan være med til at sprede interessen og passionen for esport til flere, så rammer vi plet. Helt personligt savner jeg tit mere stemning, humør og spillerinterviews, hvor man lærer spillerne bedre at kende og hører deres tanker om kampene, når jeg kigger på det produkt, man får på Twitch, og det vil vi nok forsøge at få endnu mere med i vores udsendelser.

ESL One Cologne 2018 spilles fra den 3. til 8. juli, og der er en samlet præmiepulje på lidt over 1,8 millioner kroner. Indtil videre er Astralis, FaZe, SK, Cloud9, fnatic og G2 inviteret til eventet.

#1(Med 5 svar)
26. april 2018 kl. 09:12
rijaH
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Håber det bliver ligeså spændende den her gang... eller det er måske ik så sundt for JERN hahah :D
#9(Med 4 svar)
26. april 2018 kl. 09:48
JERN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ja, har besluttet ikke at snakke inden turneringen, for at spare på stemmen!
#23(Med 3 svar)
26. april 2018 kl. 16:05
aleXX
Jeg er stor fan af dit arbejde, JERN! Ærgerligt du ikke kommenterer mere CS end du gør. Det har virkelig været et frisk pust vækfra twitch, at få dig og rizc på tv!
#24(Med 2 svar)
26. april 2018 kl. 18:13
JERN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Mange mange tak Alex! Det betyder meget!
#25(Med 1 svar)
26. april 2018 kl. 18:26
SlydeY
Enig med alexx, du putter seriøst meget arbejde i det jern. Med både tv serier og casting af store events på nationalt tv. du kan være stolt over dit arbejde.
#27(Med 0 svar)
27. april 2018 kl. 07:57
JERN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Wow! Mange mange tak!!
#2(Med 3 svar)
26. april 2018 kl. 09:12
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Lækkert! Ses i Køln folkens ;)
#7(Med 2 svar)
26. april 2018 kl. 09:44
Kisky
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Bring me man!:D
#11(Med 1 svar)
26. april 2018 kl. 09:55
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Hehehehe skal du ikke bare snart afsted til den efterskole eller hvad? :D
#22(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 15:45
Kisky
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Vi kunne godt lige tage en lille tur til Køln først:D
#3(Med 5 svar)
26. april 2018 kl. 09:14
NamrepuS
Stærkt!!! Det er lige præcist det DR3 mangler at få med! Ellers gør de et mega godt stykke arbejde med at få CSGO ind i de dansker stuer!!

Mht HP, Eco osv. så forstår jeg godt ideologien omkring at gøre det mere forståeligt....
Meeeen vil nu mene det er lettere at forklare hvad "HP" er fremfor "offsite" i fodbold :D
#4(Med 4 svar)
26. april 2018 kl. 09:19
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
HP er netop forklaret ved "liv" :p
#5(Med 3 svar)
26. april 2018 kl. 09:22
NamrepuS
Nej det er "OVERSAT" til liv.... Det er det der er nogen der piver over. Ville svare til "offside" blev omtalt som "på den forkerte sidste af den næstbagerste modspiller"...
#6(Med 2 svar)
26. april 2018 kl. 09:26
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
LOL.. Jeg troede det var bagerste modspiller der talte.

Anyways, så ser jeg ikke problematikken i i at ting er oversat. Ikke som en start i hvert fald. Det var på samme måde Nfl startede på zulu.det blev kun bedre og bedre indtil viasat købte rettighederne og fuckede det op.
#8(Med 1 svar)
26. april 2018 kl. 09:46
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Kommer vel an på hvor målmanden befinder sig :D
#10(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 09:50
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Aaaaaaaaaaaaah.... Man skulle tro, at tiden i Marienlyst havde lært mig noget... Guess not :p
#12(Med 2 svar)
26. april 2018 kl. 09:58
cav
Så må vi da håbe, at det bliver lidt mere udholdeligt
#14(Med 1 svar)
26. april 2018 kl. 10:08
dannigizmo
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Der er vist ingen, der tvinger dig til at se med. :)
#15(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 10:11
cav
Heldigvis da.
#13(Med 1 svar)
26. april 2018 kl. 10:04
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Bare se det på Twitch, så slipper du og jeg for newbie snak :)
#18(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 13:12
Ramp8
Har det på samme måde. JERN er skide sød osv, og sikkert en god hype-man vært.
Men han spiller altså DMG i mm, har ingen forstand på strats, og er ikke altid up to date med gamle kampe, transfers osvo
#16(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 11:14
weenie
Selvom jeg bestemt ikke er den største fan af den duo, og bare det at høre det på danske er cringe.. Men.. Jeg synes sku man bør støtte op om TV broadcasts af eSport og være med til at bidrage til bedre seertal.
#17(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 11:38
SkurkN
Lækkert med mere fokus på spiller interviews, og tjaaa synes ikke det gjorde så meget at HP hedder liv... meeen der skal lige findes en ballancegang
#19(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 13:20
cleansation
Jeg forstår godt kritikken, men jeg ser det sku også bare på twitch i stedet, så er problemet ikke større. Men det er sku nok også mest på grund af kvaliteten kontra Twitch. Jeg tuner dog tit ind for at høre pre-show og analyse i pauserne, fra det danske studie. Synes de ofte gør det bedre og har mere (eller vil give mere) indsigt, i særlig grad når Danske hold er involveret.
#20(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 14:00
HolyGhost
Rigtig god redaktionel linje fra DR. Hvis CS skal nå videre ud som publikumssport, så skal nyt publikum kunne forstå kommentarerne til spillet. OG større publikum er nødvendigt for at finansiere større præmier, bedre lønninger og fortsat udvikling af CS.
Jeg gør ligesom cleansation: følger kampene på twitch og swapper en gang i mellem til DR for lige at følge med i deres speak
.
#21(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 15:37
Hassann
Fodbold er no1
#26(Med 0 svar)
26. april 2018 kl. 22:18
thebody1403
De skal da bare blive ved med at gøre det mere forståeligt. Dem der ser med på DR3 i stedet for Twitch er jo dem der ikke nødvendigvis kender til spillet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.