
Ambush står nu uden CS:GO hold
I kølvandet på den seneste tids resultater, står Ambush nu uden et CS:GO hold, det fortæller ejeren til Dust2.dk.
Ambush lå ellers meget tæt på top 10, men kort før Copenhagen Games røg KaDaZ ud, og HooXi blev derfor hevet ind som erstatning. Han var kort tid før det blevet hentet til som taktisk coach i marts.
Han nåede dog ikke at blive løsningen for Ambush, der endte med at skuffe til Copenhagen Games. Holdet lagde ellers godt ud med at slå Vexed i kvalifikationens slutspil, hvorefter de tabte til stærke Windigo.
I B-turneringen røg de dog ud på en 33.-64. plads, da de i første runde af slutspillet tabte 16-13 til AGF, og det fik bægeret til at flyde over, og derfor benytter Ambush en option i kontrakten til at skille sig af med holdet.
I den forbindelse interviewede Dust2.dk ejeren af Ambush, Zouheir Chreih, som åbner op for situationen i Ambush:
Dust2.dk har også været i kontakt med s0mmer, som fortæller, at spillerne går hver til sit. Yderligere ønskede han ikke at kommentere på.
Dermed er følgende spillere nu frie på markedet:
quiNz
LATINOBOMBEN
rtA
s0mmer
HooXi