Inzta forstår ikke invitationen af Kinguin.

Inzta inden CPH Games: "Svært at snakke om forventninger"

Trickeds mål er Main, men Inzta har svært ved at snakke om holdets forventninger, da vejen til Main er ukendt, og så er han helt uforstående over for Kinguins invitation.

Allerede i morgen slår Copenhagen Games for første gang dørene op i Bella Centeret, hvor eventet er rykket til denne gang.

Onsdagen går med diverse aktiviteter, inden kvalifikationen til Main turneringen starter torsdag klokken 10, hvor lidt over 100 hold skal dyste om blot fire pladser i Main turneringen, mens de resterende må tage til takke med B-turneringen.

Tricked er blandt holdene, som meget vel kan gå hen og kvalificere sig til Main.

Sidste år vandt holdet eventet, da de spillede for Singularity, og det var en kæmpe sensation, da ingen regnede deres  niveau for værende så højt.

Derfor skal Tricked nu prøve at forsvare titlen, men Inzta har svært ved at snakke om holdets forventninger, da det er et helt nyt event i år, hvor præmiepuljen er steget med næsten 100%.

Hvordan har jeres forberedelse været op til Copenhagen Games? Har I fået det optimale ud af perioden op til?

Vi har haft et bootcamp i forrige uge, hvor vi fik nogle af de sidste ting på plads inden Copenhagen Games. Jeg vil sige, at vi er kommet langt i forhold til, at vi fik AnJ ind for ca. en måneds tid siden. Vi har denne gang valgt ikke at lægge vores bootcamp lige op til, da det hurtigt kan blive trættende at sidde bootcamp i 4-5 dage for derefter igen at skulle sidde mange dage foran skærmen til CPH Games. Vi møder derfor op friske og med lidt søvn i vores egne senge, inden det hele går i gang.

Der er kun fire pladser i Main turneringen, så der bliver rift om dem. Forventer I at snuppe en af de fire pladser?

Målet er helt sikkert at snuppe en af de fire pladser videre til Main turneringen. Når det så er sagt, så kommer der mange gode hold, som alle er højere placeret end os på HLTV ranglisten. Det er svært at snakke om forventninger, da man ikke ved, hvilken vej man får til Main turneringen. En decider-kamp mod enten Rogue, Valiance, Alternate eller Windigo kunne sagtens gå begge veje, og skuffelsen ved en tabt kamp her ville ikke være verdens undergang. Stadig en skuffelse ud fra egne mål, men det ville dog være et nederlag, som er til at fordøje.

Tricked har flere gange givet udtryk for, at I er rigtig skuffede over ikke at blive inviteret, da I vandt eventet sidste år. Tror du, at det kommer til at påvirke jer mentalt til eventet?

Jeg føler faktisk, det er helt fair, at vi ikke har fået invite til dette års event. Det er på sin vis et helt andet slags event, og vi har ikke vist noget, der skulle kunne give os et invite til årets event. At Kinguin derimod har fået invite som det sidste hold på baggrund af en enkelt spiller er mig en gåde. Jeg føler, der mangler en klar målsætning for eventet i forhold til de invites, som er givet. Der er danske hold i form af North og Heroic, hvilket er virkelig nice. Men at invite et hold som pt. ligger nr. 84 i verden, og som er fra Polen, kan jeg ikke se nogen god begrundelse for. Så kunne det lige så godt have været os, som havde fået det sidste invite.

Til sidst, for at svare på dit spørgsmål, så går vi ind til kampene og eventet ligesom sidste år med en mentalitet, der siger, at vi intet har at tabe, og at vi bare skal gøre vores bedste.

I er tilbage i den gamle Singularity startfemmer, men er I nået til punktet, hvor I rammer samme spil som for præcis et år siden?

Der er ingen tvivl om, at tingene tager kortere tid med AnJ, da han i forvejen kender os, og ved hvordan jeg godt kan lide at spille CS. Når det så er sagt, så har folk udviklet sig det seneste år, på begge sider af Atlanten, og der vil derfor altid være nye ting at tage fat på. Derfor er det heller ikke bare fra den ene til den anden dag, at vi kan finde det gamle spil frem. Så jeg føler bestemt ikke, at vi er på det punkt, hvor vi burde være, og der er stadig en masse at arbejde med. Forhåbentlig i længden kan vi få rettet de fejl og mangler, der er, og dermed finde en stabilitet i stedet for bare at være et one hit wonder.

Tricked stiller op med præcis samme startfemmer, som vandt Copenhagen Games 2017:

  • Danmark Inzta
  • Danmark console
  • Danmark Lukki
  • Danmark Ryxxo
  • Danmark AnJ
#1(Med 1 svar)
27. marts 2018 kl. 09:29
e1z
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det er også helt hul i hovedet!
Tror virkelig ikke Kinguin ville komme i main, hvis de skulle igennem kvalifikationen...
#8(Med 0 svar)
27. marts 2018 kl. 12:10
Divi
Næppe. De et hold der har skiftet ud tættere på event end Trucker og deres placering er langt dårligere.
#2(Med 1 svar)
27. marts 2018 kl. 09:30
cadiaN
Heroic
Dansktoppen
Major deltager
Kan virkelig godt lide Peter - og synes det var så nice at du fik lov til at løfte trofæet sidste år.

Du har grinded siden CS:Source, haft succesoplecelser samt blevet fjernet fra nogle hold hvor du kunne have smidt håndklædet i ringen - alligevel står du her, og i kan sagtens blive bedre ene samme tid sidste år.

Håber i når main-turneringen, i er nogle chefer.
#10(Med 0 svar)
27. marts 2018 kl. 13:55
M0dEx
+1
#3(Med 0 svar)
27. marts 2018 kl. 09:43
zyh
Held og lykke med det drenge, bliver en fornøjelse at følge jeres spil. Håber i får sparket AnJ i gang og laver overraskelse på overraskelse!
#4(Med 1 svar)
27. marts 2018 kl. 09:44
arseface
Jeg fatter heller intet af Kinguin inviten. Det må næsten være for at booste seertal fordi folk rundt omkring gerne vil se Taz og hans nye projekt? Omvendt kan jeg ikke se idéen med en masse primært polske seere. Der er vel ingen af sponsorerne der har polske interesser?
#5(Med 0 svar)
27. marts 2018 kl. 10:01
NamrepuS
Du skal ikke undervurdere flok mentalitet.... Mange seere generere flere seere. Og når der er seere, fokus, og interesse nok for eventet fra udlandet kan de større hold trækkes ind næste gang.
#6(Med 0 svar)
27. marts 2018 kl. 10:19
Hassann
Præmie puljen?
#7(Med 0 svar)
27. marts 2018 kl. 10:54
Hoberg
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Held og lykke! Håber vi ser jer i Main igen :-D
#9(Med 0 svar)
27. marts 2018 kl. 12:18
VHzt4r
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Held og lykke til Peter og de andre drenge, jeg håber på i igen løfter trofæet når turneringen er slut 🤗
#11(Med 0 svar)
27. marts 2018 kl. 14:43
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Helt enig med Peter i at det giver 0 mening at Kinguin har fået et invite til main turneringen - det virker helt fjernet og som en nødløsning. Det bliver virkelig spændende at følge tricked og jeg glæder mig til at se hvor langt de kan komme :-)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.