Astralis splitter maps med HellRaisers
Efter IEM Katowice har Astralis været i god form, hvor det blandt andet er blevet til 2-0 sejre over FaZe og landsmændene fra North. I dag hed modstanderen HellRaisers, men her kunne danskerne ikke gå derfra med lutter sejre.
Første map var Overpass, hvor danskerne egentlig kom godt fra start på deres T-side med en føring på 5-2. Astralis fik dog svært med at bryde muren de resterende runder, og endte med at tabe deres T-side med 6-9. Astralis fik dog lukket godt ned som CT, og var tæt på at lukke mappet med 15-13, men kampen blev tvunget i overtime.
Her var det HellRaisers der efter et par gode runder først som T, der kunne lukke mappet med cifrene 19-16, og dermed tage to af de tre point, holdene kæmpede om på Overpass.
På Mirage var historien dog en hel anden. Det danske mandskab startede som CT, hvor gla1ves tropper havde godt styr på HellRaisers igennem hele kampen, og forholdsvist nemt kunne afvikle en føring på 11-4 til en sejr på 16-6.
Det er dog ikke slut med kampe fra ESL Pro League i dag, hvor der stadig er et opgør i vente fra den europæiske division. Her møder danske Heroic nemlig G2 Esports. Heroic fik tidligere på aftenen vundet et map imod NiP, da de to hold spillede 1-1 i maps.
Kampen bliver streamet af DMGZ, som du kan se herunder: