s0mmer og resten af Ambush er klar til Copenhagen Games.

s0mmer: "Det er på ingen måde pinligt at være i B-turneringen"

Dust2.dk har haft s0mmer fra Ambush i den varme stol forud for Copenhagen Games, og her bliver der åbnet op for holdets sammensætning og holdets forventninger til Copenhagen Games.

Det er snart tid til Copenhagen Games og i den forbindelse har vi på Dust2.dk taget fat i s0mmer fra Ambush og fået en snak om holdets niveau, fremtidsplaner og forventningerne til Copenhagen Games.

Ambush er i skrivende stund blandt boblerne, men holdet har store ønsker og forventninger til, at de har potentiale til at ramme top 10 snart. Vi spurgte derfor ind til, hvordan Ambush har tænkt sig at ramme top 10 listen. 

Ambush vil gerne komme i top 10 og gerne højt op på listen. Hvordan har I tænkt jer at nå dertil? 

Jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens kan komme tilbage på listen igen. Efter sjuush' afgang har vi spillet meget som nat og dag. Vi har fået rtA ind, og han er virkelig dygtig, men vi mangler stadig en masse i form af aftaler, principper og andet, før at vi kan blive nogenlunde stabile. Det er vores bundniveau, der skal hæves – hertil er det fantastisk, at vi har fået HooXi ind, da han gør et vanvittigt stort stykke arbejde. Han er ikke bange for at sige sin mening, og har mulighed for at se alle fejl vi laver. Det har allerede gavnet os ekstremt meget, selvom han kun har været inde over projektet i kort tid.

Den står på bootcamp op til Copenhagen Games, hvor jeg er sikker på, at vi nok skal nå en masse!

Nu nævner du selv tilføjelsen af rtA på lineuppet. Her tænker jeg på, at jeres tre spillere, LATINOBOMBEN, rtA og quniz, altid finder sammen igen, men de har aldrig rigtig formået at komme længere op end bunden af top 10. Føler du, at I har de rette spillere til at kunne indfri ønsket om de højere placeringer i top 10? 

Det vil jeg mene. Man kan ikke se bort fra, at drengene har prøvet en masse kombinationer, og jeg håber ikke at kadaz og jeg kun er en fase (:D). Men de har haft perioder, hvor det har gået virkelig godt for dem sammen, og andre hvor det har været meget svingende. Det der skal til før, at vi for alvor bliver farlige, er vores bundniveau.

Individuelt er drengene dygtige, og kan skyde de fleste ud af serveren. Hvad vi arbejder hen i mod er, at vi ikke kun en gang i mellem skal vise vores topniveau, men det skal være hver gang. Det tager tid, men vi har heldigvis et godt bagland i form af Zouheir og HooXi til at hjælpe os på vej. Vi tager de hårde perioder med oprejst pande. Det giver bare mere gejst og vilje til at vinde.

Tidligere på måneden blev den tidligere Ambush-spiller, HooXi, igen en del af holdet. Her skal han fremover agere taktisk coach, som skal være med til at hjælpe holdet endnu længere.

Du siger, at Hooxi allerede nu gør et stort stykke arbejde for jeres hold. Men er Hooxi kommer ind fordi, quiNz ikke er god nok som caller til at tage Ambush til næste niveau?

quiNz er mere end kompetent til caller rollen. Han gør et stort stykke arbejde i at være forberedt, og  finde en masse nye idéer vi kan putte ind i vores spil. Hvad HooXi kan, som quiNz ikke kan, er at have et langt, langt større overblik. Det kan være svært for quiNz at se, om noget går galt, da han selv sidder i runden og gør sin ting. HooXi har langt lettere ved at spotte de fejl, der sker i kampene, hermed er det lettere for ham at finde en løsning på, hvad der skal gøres anderledes.

Copenhagen Games nærmer sig, og i år er formatet ændret, så der kun er otte hold i Main turneringen. Sidste år formåede det tidligere Ambush-mandskab, med s0mmer på holdkortet, at gå videre til Main turneringen, efter de besejrede Alpha.

Vi har derfor hørt s0mmer, hvilke forventninger Ambush har til deres præsentation til turneringen.

Når vi ser på Copenhagen Games, er der er flere gode danske og internationale hold tilmeldt. Hvad er jeres egne forventninger til turneringen? 

Det er ikke til at komme uden om, at turneringen er stacked som altid. Vi håber på at kunne lave nogle upsets, og vise at vi kan følge med hvor det er sjovt.

Men betyder det så, at I ikke bliver skuffet, hvis I kommer i B-turneringen? Sidste år tog de fleste hold hjem, da de røg i B-turneringen. Hvad er dine tanker om dette års B-turnering?

Eftersom de er gået fra, at have 16 hold i A-turneringen til nu kun 8, hvori 4 af holdene er via invites samt en prize pool, der hiver større hold til, så er det på ingen måde pinligt at være i B-turneringen. B-turneringen kommer i sig selv også til at være helt syg, og jeg kunne forestille mig, at de hold der ryger i B i år, vælger at spille, da niveauet kommer til at være højt.

Men har I så sat nogle forventninger eller målsætninger for jer selv omkring placering i B-turneringen?

Jeg har lidt svært ved at svare på, hvad der kunne være realistisk. I bund og grund er vores forventning, at vi går ind og spiller så godt vi nu kan. Det som nok ville slå os en smule ud ville være, at tabe kampe/runder, som vi ikke selv mener, vi burde.

Du nævnte selv tidligere, at der er flere gode hold tilmeldt inklusiv de fire inviterede hold. Hvem ser du som vinder af Copenhagen Games? Tror du nogle fra kvalifikationen kan overraske mod hold som North og Heroic?

Jeg tror det kommer meget an på dagen. Hold som eksempelvis Alternate, Windigo, Fragsters, Imperial, Red Reserve og Sprout ligger nærmest alle lige op af hinanden. Jeg er personligt fan og MithR's og HUNDEN's Alternate, og håber at se dem komme rigtig langt. Men som decideret vinder ser jeg enten North eller Heroic.

Ambushs startfemmer er:

  • Danmark s0mmer
  • Danmark LATINOBOMBEN
  • Danmark quiNz
  • Danmark KaDaZ
  • Danmark rtA
  • Danmark HooXi (Taktisk coach)

Copenhagen Games løber af stablen fra den 28.-31. marts og har en samlet præmiepulje på 620.000 kroner, hvoraf de 600.000 går til Main turneringen, mens der er afsat 20.000 kroner til B-turneringen.

#1(Med 0 svar)
18. marts 2018 kl. 10:36
Vazor
Vinder af Dust2 Masters
fint interview af den kære s0mmer :)
#2(Med 0 svar)
18. marts 2018 kl. 10:38
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er sq et solidt hold.
#3(Med 1 svar)
18. marts 2018 kl. 10:45
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Fedt interview! Ses der mates #ITSANALBUSH
#10(Med 0 svar)
19. marts 2018 kl. 13:08
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
ses mate... <3
#4(Med 0 svar)
18. marts 2018 kl. 11:01
sn0lle
Spændende hold med en masse firepower! Fedt s0mmer svarer godt for sig når der er lidt kritiske spørgsmål, han virker skarp nok. Held og lykke til cph
#5(Med 0 svar)
18. marts 2018 kl. 12:22
Froslev
Vinder af Dust2 Masters
GL s0mmez og co.
#6(Med 0 svar)
18. marts 2018 kl. 15:06
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Så længe quinz kan onetappe folk på stiger på 1 kilomets afstand skal i nok vinde.
#7(Med 2 svar)
19. marts 2018 kl. 08:23
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
"Det der skal til før, at vi for alvor bliver farlige, er vores bundniveau." - Det er vel netop det som man altid sigter efter at hæve.

Det bliver et spændende hold at følge. Ét af mange til årets CG.
#8(Med 1 svar)
19. marts 2018 kl. 08:31
thiezen
Jeg blev helt forvirret da du skrev CG =D Jeg går udfra at du mener CPH Games men jeg tænkte på CG-LAN da jeg læste det første gang :D
#9(Med 0 svar)
19. marts 2018 kl. 08:33
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Følte faktisk også at det var helt skidt da jeg skrev CG da jeg mindedes at der var et andet event der hed det. My bad. Mente selvfølgelig Copenhagen Games LAN event i København! (:D)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.