Danskerne besejrer Virtus.pro; Fragsters vinder på forfeit
Aftenen har budt på en masse god CS:GO, hvor danske mandskaber blandt andet har spillet ESEA MDL. Flere danskere skulle i ilden, og her endte det godt ud for de fleste af holdene.
Unity besejrer Virtus.pro
ESEA MDL startede ud med et tæt opgør mellem Unity og Virtus.pro, hvor glace og LOMME's mandskab var lige en tand stærkere end det polske hold. Her kunne Unity hive en flot 16-14 sejr hjem over Virtus.pro, hvilket sendte Unity op på en tredjeplads.
Unity er inde i en rigtig god stime i ESEA MDL og holdet ligger derfor rigtig godt i skrivende stund til topplaceringer i turneringen.
HUNDEN's tropper i to tætte opgør
Virtus.pro skulle kort tid efter nederlaget til glace og LOMME ud i et opgør mod HUNDEN's ALTERNATE. Her smed polakkerne en føring på 15-11 og kampen kom ud i overtid. Her ledte HUNDEN sine tropper til en 22-19 sejr, hvilket var nogle vigtige point for ALTERNATE.
Efterfølgende skulle ALTERNATE møde Property og her kom HUNDEN og co. hurtigt bagud 7-0. ALTERNATE fik dog lavet comeback inden pausen, og de gik derfor til pause kun bagud 7-8. Efter pausen forsatte kampen med at være tæt, men Property formåede dog i sidste ende at hive sejren hjem.
Med et nederlag til Property ligger ALTERNATE langt nede i tabellen. Holdet har kun formået at skrabe 9 point sammen i ni opgør.
Fragsters vinder på forfeit
Fragsters skulle også have været i ilden mod Spirit, hvor de to mandskaber skulle kæmpe om vigtige point. Det blev dog en let aften på kontoret for det danske mandskab, da Spirit valgte at forfeit deres kamp.
Spirit var nødsaget til at forfeit kampen mod Fragsters, da de samtidig var i gang med et opgør mod Singularity i CSGO.NET Cup 2, som de i øvrigt tabte 1-2.
Fragsters kommer derfor op på 24 point efter 13 kampe. Det sender også det danske mandskab op i top 8.