Danskere i kamp i ESEA MDL
Aftenen er spækket med god CS:GO, hvor der udover Open #29 også er ESEA MDL på programmet. Her skal både Fragsters og HUNDEN's ALTERNATE i kamp om vigtige point.
HUNDEN og co. starter ud mod det polske mandskab, Virtus.pro, og her kan ALTERNATE hente nogle vigtige point hjem til kontoen. Holdet er nemlig i skrivende stund kun på seks point efter hele syv kampe.
Virtus.pro har dog ikke leveret et de helt store resultater i ESEA MDL, og de er derfor kun på 18 point efter ti kampe. HUNDEN og hans tropper har derfor fine muligheder for at hive sejren hjem.
Efter opgøret mod Virtus.pro skal HUNDEN igen i kamp, og her møder de Property. Det svenske mandskab ligger nederst i tabellen med kun én vundene kamp ud af otte. Derfor må ALTERNATE ses som store favoritter til at hive point hjem i dette opgør.
Sidste danske opgør her til aften i ESEA MDL er Fragsters mod Spirit. Danskerne har vist rigtig flot spil indtil videre i turneringen og ligger derfor også med 21 point efter 12 kampe.
Det russiske mandskab har dog leveret flotte resultater i turneringen, og det kan derfor godt blive et svært opgør for Bubski og co.
Kampene vil blive vist på UCC Twitch kanal.