Det er slut med at trække i Odense-trøjen for blaqs vedkommende.

blaq taler ud: "Vi blev efterladt i stikken"

Dust2.dk har talt med blaq, som giver spillernes vinkel på problematikken om ustabilitet, og han mener, at Odense efterlod spillerne i stikken efter salget af snedker.

Tidligere i dag røg Odense på porten, da organisationen skulle tilbage på rette spor, som blandt andet indebærer stabilitet.

Derfor står blaq, røj, BERRY og holdets to nye spillere, mazi og thamlike, nu uden en organisation i ryggen, og de skal nu på jagt efter en fane, som de kan repræsentere i fremtiden.

Efter Odenses udmelding har Dust2.dk talt med blaq, og selvom han ikke for alvor vil kritisere Odense Esport, mener han dog ikke, at det udelukkende var holdets egen skyld, at de kom til at fremstå som ustabile:

Vi blev enige med Odense om at vores samarbejde havde fået en underlig stemning omkring sig, og at der skulle laves om på nogle ting. Efter vi solgte snedker, blev vi som hold sat på prøve i forhold til at finde en afløser, hvilket var svært. Her blev vi efter min mening efterladt i stikken som hold i forhold til, at der aldrig blev kommunikeret, hvad organisationens fortsatte vision var. Og efter vi prøvede spillere af, var der holdninger på det daværende line-up, der gjorde samarbejde umuligt.

Vi blev enige om i fællesskab, at der skulle ske noget nyt, da flere af os ikke kunne se meningen med holdet. Det gjorde, at røj og jeg var de eneste, som var tilbage på aftale med Odense. Vi havde stadig lysten til at skabe noget og gøre det i samarbejde med Odense, og det var her tingene begyndte at blive en udfordring, især når det kommer til kommunikation. Vi ønskede at prøve en konstellation af med tre nye spillere på prøve!

Dette blev så fremlagt som, at nu var vi et hold, men det var aldrig intentionen, og jeg vil ikke sige, hvor Odense gik galt, men derimod tage ansvar for hvor jeg trådte forkert som holdleder. Jeg var ikke klar nok i spyttet over for Odense i forhold til, hvordan vi ville gå frem med tingene, og derfor blev det kommunikeret og forstået som, at nu var vi et hold (blaq, røj, kriz, wAGNR og LeffeN). Samtidig med dette sker, snakkede røj og jeg med BERRY on and off om nogle muligheder, og dette gjorde, at vi fik muligheden for at spille med BERRY, hvilket vi selv mener er en fed chance.

Efter vi fik ham med, fik vi bedre pracc og sværere modstandere, hvilket gjorde, at røj og jeg fik et bedre overblik over, hvad det egentlig var, vi ønskede. Derfor valgte vi at afslutte prøven med kriz og wAGNR, hvilket var noget, vi havde snakket om før BERRY også.

Min vurdering er, at vi blev skubbet ud i at finde et fast hold for hurtigt, hvilket set fra et forretningsperspektiv måske giver mening, men rent sportsligt var det helt væk. Under hele processen var det os, der måtte komme til Odense størstedelen af tiden, og her kan der måske argumenteres for, at jeg ikke var god nok til at fortælle Odense, at vi havde brug for et tættere samarbejde, men det var virkeligheden.

Så du mener faktisk, at hele ustabiliteten bunder i Odenses salg af snedker?

Det er ingen hemmelighed, at vi som hold også har haft problemer med at finde fem mand, der tror på hinanden, men set fra organisationens side var det hele meget underligt i forhold til, hvordan de håndterede os som hold efterfølgende.

Hvordan ser fremtiden så ud nu? Er mazi og thamlike også bare på prøve?

Efter vi gjorde udtryk over for Odense om, at vi mente CPH games var vigtigt, blev vi mødt med den holdning, at vi kunne blive finansieret, hvis vi selv lagde ud, og hvis vi så havde vores CPH games line-up til d. 30/5, ville vi se pengene. Den løsning var vi ikke så begejstret for, og jeg kan godt forstå Odense var bekymret, når det kommer til stabilitet, men da vi gav udtryk for, at vi ikke ønskede sådan en tilgang, mente Odense vi burde stoppe samarbejdet.

Vi kører med mazi og thamlike nu, og det har vi kun intentioner om at blive ved med, imens vi leder efter et nyt hjem og nye muligheder. Vi er slet ikke færdige, men hele oplevelsen med Odense har givet mig mange gode erfaringer, og jeg synes, man som hold fra start af skal sørge for, at man som organisation og hold har styr på håndteringen af forskellige emner som medier, spillerskift og det til. Odense er ikke nogen skurk, og jeg synes bestemt heller ikke, vi har været dumme som hold, men vi kom for langt fra hinanden til sidst.

Holdet har selv købt billetter til Copenhagen Games, hvor følgende fem spillere kommer til at stille op, selvom de endnu ikke har besluttet sig for et holdnavn.

  • Danmark blaq
  • Danmark røj
  • Danmark BERRY
  • Danmark thamlike
  • Danmark mazi
#1(Med 5 svar)
14. marts 2018 kl. 14:07
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Fedt med et godt interview. Meget ærligt og endelig hører vi lidt om de ting bag facaden
#3(Med 4 svar)
14. marts 2018 kl. 14:16
blaqCSGO
MASONIC
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Skønt du "orker" at læse med. Det skal også lige tilføjes at Odense har været gode ved os, uden tvivl. Lige så vel som tingene gik skævt, var der også rigtig mange ting som var gode og jeg er sikker på Odense nok skal levere et godt hold i fremtiden, hvis det er hvad de ønsker.
#5(Med 2 svar)
14. marts 2018 kl. 14:50
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ja virkelig et godt interview, som giver godt indblik :)
Lige et spørgsmål; Er det en fejl med datoen, hvor der står følgende: "Hvis vi så havde vores CPH-games line-up til d. 30/5, ville vi se pengene" ?
Eller ville de først give jer pengene 2 måneder senere? Forstår det ikke helt :D
#6(Med 1 svar)
14. marts 2018 kl. 14:56
DtN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Tror det er ment som, at hvis de kan holde sammen på holdet fra CPH Games frem til datoen og vise stabilitet - så ville de få pengene.
#7(Med 0 svar)
14. marts 2018 kl. 14:59
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
Aaaaah. Den fangede jeg ikke lige, tak :)
#15(Med 0 svar)
14. marts 2018 kl. 17:34
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vi vil have unbound tilbage!
#2(Med 0 svar)
14. marts 2018 kl. 14:12
Rytter
Når basis ikke er på plads, er det sku også op af bakke.
#4(Med 1 svar)
14. marts 2018 kl. 14:16
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Så skal røj nuppes ;D
#8(Med 0 svar)
14. marts 2018 kl. 15:50
zentic
tror skam han stayer ^_^

men jeg er selv fan af, at røj fandt et stabilt hold ~ han er en maskiiiin
#9(Med 0 svar)
14. marts 2018 kl. 15:50
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Godt interview 🙂
#10(Med 0 svar)
14. marts 2018 kl. 16:09
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Al held og lykke til blaq.
Det var meget kort vi arbejdede sammen, men en super sympatisk fyr med hvad jeg anser som de rette kvaliteter.
#11(Med 2 svar)
14. marts 2018 kl. 16:36
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Lækkert med nogle svar med kød på!
#13(Med 1 svar)
14. marts 2018 kl. 17:09
lopstar
Jeg vidste slet ikke, at du læste så lange artikler.
#14(Med 0 svar)
14. marts 2018 kl. 17:24
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Haha kann din rotte :D
#12(Med 0 svar)
14. marts 2018 kl. 16:55
Winspai
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Dygtigt hold! Spændende at følge!
#16(Med 0 svar)
15. marts 2018 kl. 08:32
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Dejligt at høre fra spillernes side i en professionel tone uden at det, reelt set, bliver ren mudderkastning.
#17(Med 0 svar)
15. marts 2018 kl. 08:57
Soohe
q.Q
#19(Med 0 svar)
15. marts 2018 kl. 17:35
Ladefar
Vamos a la playa!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.