
rtA skifter fra Demise til Ambush
Så er der igen udskiftninger på den dansek scene, og denne gang drejer det sig om rtA, der skifter fra et top 10 hold til et andet.
I starten af januar blev rtA og holdet TOXIC samlet op af Demise, men siden da er det gået ned ad bakke, da holdet endte på en skuffende 13.-16. plads til GGW #23, og lidt senere røg de ud som det første hold fra eOddset Masters #15.
Det får nu rtA til at prøve lykken andetsteds, og derfor finder han sammen med sine gamle holdkammerater fra OnlineRol, LATINOBOMBEN og quiNz.
Det var netop på foranledning af de to, at rtA nu er at finde hos Ambush, det udtaler Zouheir Chreih, ejer af Ambush:
Det var på spillernes anbefaling. rtA er en fyr, som jeg har fundet ud af, efter en god lang snak, har de værdier, som vi vægter højt i Ambush, og så har både quiNz og LATINOBOMBEN spillet med ham før og kender hans spillemæssige kvaliteter. Så Konkel og jeg besluttede os for, at det var det rigtige for Ambush, specielt med en spiller som alle på holdet kender, så vi kan levere resultater fra day-one.
Hvad Mimi angår, er det en anderkendelse af hendes spil. Hun har gjort det helt fantastisk for os, og vist hun er på niveau, men vi respekterer, at det ikke kan blive på fuldtid, da hendes streaming er i fuld fokus p.t.
Den 31. januar blev Sjuush bænket i Ambush, da han havde prøvet sig af med et andet hold, mens han var på kontrakt, og det er hans plads, som rtA overtager.
Det er dog ikke det eneste, der sker i Ambush, for organisationen henter også Danmarks bedste kvindelige spiller, mimi, ind som reserve.
Ambush tæller nu:
s0mmer
LATINOBOMBEN
quiNz
KaDaZ
rtA
TheKonkel (Coach)
mimi (Stand-in)
Sjuush (Bænket)
Det sender Demise ned på følgende officielle spillere:
BERRY
alexsomfan
RAALZ
HooXi
Ambush oplyser til Dust2.dk, at der ikke er sket en transfer af rtA, da spilleren selv har informeret organisationen om, at han er fri til at smutte fra Demise.