Der har ikke været meget at juble over siden Copenhagen Games.

AnJ lægger kortene på bordet: "Jeg følte faktisk, at jeg havde gjort et åndssvagt stort stykke arbejde for at sikre mig, at det ville kunne fungere"

Mandag aften blev AnJ fritstillet fra amerikanske NRG. I dag fortæller han åbenhjertigt om hele oplevelsen og processen.

Efter det daværende Singularitys flotte sejr ved Copenhagen Games 2017, blev AnJ hentet over Atlanten, da danskeren skrev kontrakt med NRG, og allerede dengang frygtede han ikke, at det ville gå ham, ligesom det gik Pimp og AcilioN.

Efter Pro League finalerne i Odense sidst i 2017 vendte AnJ aldrig tilbage til USA. Det var der en tydelig forklaring på, da NRG mandag aften fritstillede den unge dansker.

Dust2.dk har derfor haft fat i AnJ, der er berygtet for sine headshots, til en snak om tiden i NRG og fremtiden.

I mandags blev du fritstillet i NRG. Det blev aldrig helt den store sportslige succes. Hvad går der galt i forløbet?

Det har ikke været nogen hemmelighed, at jeg allerede fra start af blev sat ind i en lidt akavet situation. Vi blev nødt til at kaste mig direkte ind på LILMAN’s (som jeg erstattede) spots, fordi vi ikke ville have tid til at bygge et nyt system op på den korte tid, vi havde, før vi skulle til DH Valencia. Da vi så kom hjem fra Valencia efter en dårlig præstation, skulle jeg direkte til Vancouver for at ordne mit VISA, hvilket betød, at vi ikke havde mulighed for at pracce mellem DH Valencia og DH Atlanta, hvilket bare betød endnu længere tid, før vi kunne komme i gang med at finde ud af, hvordan jeg skulle passe ind på holdet.. Udover det, havde vi også noget ustabilitet på holdet, ud med ptr, ind med cerq, som var en fantastisk udskiftning, men så eksperimenterede vi også med daps som coach, så han røg ud og ind.. Alt i alt følte jeg aldrig, at vi kom til et punkt, hvor vi rent faktisk gav mig muligheden for at blive den spiller, som det var planen, jeg skulle være fra start, da jeg blev kontaktet. 

En af de primære årsager til jeg sagde ja var, at holdet skulle sættes op omkring mig, så jeg kunne fortsætte, hvor jeg slap i Singularity, men eftersom vi aldrig rigtig kom i gang med det, og jeg havde så svært ved at adapte mig til de nye roller og måder at spille på, mistede jeg en del selvtillid, så til slut ville jeg nok ikke kunne bære den rolle, uden at det ville tage for meget tid ud af pracc - og der var jo Minor og EPL, som skulle vindes.

Så opsummeret tror jeg, at et meget presset skema uden nok pracc-tid, og at vi ikke kunne finde en ordentlig løsning på vores forventninger og roller, som måske resulterede i, at jeg ikke helt kunne præstere på det høje niveau, som jeg ved, jeg kan. Og så det at kommunikere på engelsk bare er meget anderledes, og i mine øjne faktisk meget mere krævende end det at gøre det på dansk ifht. at konstruere sætninger og give hurtig og præcis info. Jeg har dog stadigvæk haft games, hvor jeg på trods af roller og positioner har været en af de bærende kræfter, specielt vores LAN win mod NIP er en kamp, jeg vil se tilbage på og bruge som en reminder om, at jeg altså stadig var i stand til at vise takter af mit gamle selv mod et hold, der kom lige fra et IEM win. Derudover så er jeg også en spiller, som ikke bare sidder og grinder solo ESEA pugs, og rank s er for stort et shitshow til mig, og eftersom jeg ikke har mange venner på samme måde derovre, var det svært for mig at spille udover praccs, så jeg mistede også timer og havde svært ved at arbejde mig opad på den front. 

Du var hentet til at være stjernen på holdet, men har du ikke været for pæn? Burde man ikke havde sagt: “Step aside bitches. Jeg er topfragger på dette hold.”? Hvad rolle tænker du, at du skal have på dit næste hold?

Det der med at komme på et hold har jeg altid associeret med kompromis, og selvom jeg selvfølgelig gerne bare vil gøre det jeg er bedst til, og så er det sådan det er, bliver man nødt til at være villig til at gå på kompromis. Men mit fokus har altid været, at så længe holdet præsterer, har jeg ikke noget imod at give nogle spots, roller osv. Selvfølgelig blev det lidt svært i takt med, at vi så ikke præsterede, og jeg håbede da, at jeg med tiden ville kunne blive sat ind i den rolle, jeg ved, jeg er bedst i, eller jeg havde tid til at sætte mig mere ind i de nye roller og positioner. Hvis vi gerne vil hæve professionalismen i csgo, bliver vi også nødt til at være professionelle omkring det, og det indebærer, at man er villig til at have holdets bedste i øjemed.

Med hensyn til fremtidige hold og roller… Det er et godt spørgsmål. Det er klart, at det vil være at foretrække at få en rolle som jeg selv, og nok også mange andre ved, jeg er stærkest i, og det er jo at fokusere på at skyde folk og blive sat op - kald den rolle, hvad du vil. Men jeg føler selv, at jeg også sagtens kan tage andre hatte på, og selvom de måske ikke lige passer lige så godt, og ser lige så pæne ud, så skal det ikke stå i vejen for et hold - så længe jeg har tiden til at komme på plads.

Agentbureauet, som du er tilknyttet, har tidligere skrevet på Dust2.dk, at de har brugt lang tid på at se demoer af NRG for at finde ud af, om du passede ind. De har vel ikke levet helt op til opgaven?

Det synes jeg ikke man kan sige. For som i selv skriver i et af jeres spørgsmål, siger i jo, at jeg blev hentet til at være stjernespiller. Det betyder jo, at den rolle har været “optaget”, så når de siger, de har set demoer, tror jeg ligeså meget, det har været for at vurdere hver spillers individuelle niveau, beslutninger osv. og ikke set på det store taktiske billede for, hvordan har de kunne gøre det, når jeg netop skal ind og måske direkte overtage en anden spillers rolle. People in esports' opgave er om nogen også at lande mig en god kontrakt, hvilket lykkedes dem i større stil, end jeg havde regnet med. Derudover har de også stået for al kommunikation med NRG igennem den her roster change periode, og de har håndteret det bedre, end jeg nogensinde selv kunne have været i nærheden af.

Hvad har du lært som spiller?

Jeg er blevet meget klogere på, hvordan jeg skal gribe en situation an, når jeg kommer ud af min comfort zone, og hvordan jeg skal ændre mit mindset ift. at vurdere sin egen præstation, når nu det ikke er mig, der skal løbe rundt og vinde runder og skyde mange. Jeg føler altid, jeg har været god til at bidrage med kommunikation og tilbyde utility til mine holdkammerater, men det er helt sikkert blevet forstærket yderligere efter at have været placeret i de roller og situationer, som jeg var på NRG. Ydermere har jeg jo befundet mig i en helt anden kultur med mennesker, der kommer fra helt andre baggrunde end herhjemme, så det har hjulpet mig med at håndtere konflikter og problemløsning på en anderledes måde. Jeg har fået en del mere lan erfaring; 2x DH, 1x IBP, 1x Minor og EPL finals i Odense, og selvom det har været nogle elendige præstationer, har det stadig givet noget, og man lærer hver gang, man kommer på LAN og skal spille foran et publikum med meget larm, og soundproof/noisecancelling headsets, det er et helt andet spil. Jeg har selvfølgelig haft blandet pracc, men har altså spillet både officielle og pracc kampe mod C9, SK og Liquid, som virkelig straffer en, hvis ikke man har en plan og rammer sine skud, så det har været en vildt positiv oplevelse.

Hvad tager du med som menneske fra oplevelsen?

Åbenhed og selvtillid tror jeg er de to største ting. Det kan godt lyde lidt modsigende, når jeg snakker om at miste selvtilliden ingame, men jeg har fået mere mod til bare at snakke til folk. Og selvom jeg stadig har svært ved at styre fanboyen i mig, når jeg møder skadoodle, stewie, fallen osv. så har jeg mere mod på at snakke til folk, også uden for esport-verden, når man befinder sig et sted i verden, hvor man absolut ingen idé har om, hvor man er, og hvordan man kommer fra A til B kræver det, at man bare snakker til folk og ikke er for genert til at turde føre en dialog med fremmede.

Men overall har jeg også bare oplevet ting, som jeg altid har drømt om.. Bo i USA hvor jeg bare kan udvikle mit engelsk og komme rundt og se ting. Nogle af de store casinoer i Las Vegas, få en fornemmelse af hvor kæmpe Los Angeles er, spille turneringer i Canada og rundt omkring i USA, i Spanien, bootcampe i Tyskland og nok størst af alt, få lov til at opleve Niagara Falls. Jeg har stiftet nogle vildt fede bekendtskaber, som jeg håber, jeg kan holde ved lige og forhåbentlig møde igen i fremtiden.

Sidst men ikke mindst, hvor godt vi har det herhjemme, og hvor glad jeg egentlig er for min familie og mine venner, og hvor vigtigt det er for mit humør, mit cs og min hverdag, at jeg har dem i nærheden, hvis jeg skulle få brug for det. Jeg har aldrig været vildt tæt med min familie, men  6-7 måneder væk uden meget kontakt åbner lidt øjnene op for, hvor meget man har brug for dem, når man pludselig ikke bare kan sætte sig i Nissan Micraen og køre hjem til dem.

Hvorfor går det gang på gang galt, når danskere tager til USA?

Jeg ved det ærligt talt ikke.. Jeg fik af vide af mange forskellige, at jeg skulle sørge for at gøre mit research ordentligt, og mærke ordentligt efter i mig selv. Jeg rådførte mig hos Pimp for at få hjælp til, hvad jeg skulle gøre op med mig selv, og det blev spørgsmål som:

Kan jeg undvære min familie og venner? Hvad bliver min rolle på holdet? Hvordan bliver mine levevilkår? Hvordan er mine teammates? Vil jeg kunne komme hjem og besøge familien i off-perioder. Og mange flere...

Jeg følte faktisk, at jeg havde gjort et åndssvagt stort stykke arbejde for at sikre mig, at det ville kunne fungere, og i vores optakt snakkede vi meget om roller og forventninger, men som det engang imellem er, når et nyt hold skal spilles sammen, så kan det være svært at ramme intentioner, selvom man prøver. Det lykkedes ikke helt for os i denne omgang af forskellige årsager, og derfor var begge parter enige i, at de fik en som kunne passe bedre ind i det system og den rollefordeling, de ville have på holdet, og jeg kunne komme hjem og fokusere på det, jeg er allerbedst til.

Jeg var også kort inde på det tidligere, men kommunikationen føler jeg personligt også bare er et problem. Ikke bare det at lære at kommunikere på engelsk, men det generelle niveau, og det syn man har på, hvad god kommunikation er, er bare så anderledes og i mine øjne, dårligere end det er på dansk, men det kommer også meget ned til, at jeg føler bare, man kan formulere sig meget mere kortfattet og præcist på dansk  end på engelsk (siger jeg, og skriver nærmest en længere stil til jer på d2 end jeg har gjort igennem mine år på HTX :P)

Hvordan kommer du tilbage igen? Kan du overhovedet komme igen?

Lad mig lige starte med den sidste del først. Ja, selvfølgelig kan jeg det. Jeg har flere gange, i praccs og officielle mod gode hold vist, at jeg stadig kan levere kampe af samme kaliber som i Singularity, og det er fra et standpunkt, hvor det måske endda har været sværere at brillere end i Singu. Jeg har lært sindssygt meget om, hvordan man spiller cs på et højt niveau og mærket på kroppen (ingame), hvad der virker og ikke gør, så jeg er ikke i tvivl om, at når jeg kommer ind på et hold og får lov til at gøre det, som jeg er bedst til, og får redskaberne til det, vil jeg komme som en bedre udgave af, hvad jeg var i Singularity, en mere fuldendt spiller i hvert fald. Der er altid noget at arbejde på, og det vil jeg aldrig stoppe med at fokusere på, men jeg er slet ikke enig i, hvad man siger, når de vurderer mig til at være blevet dårligere.

Så hvordan kommer jeg tilbage igen, jamen det gør jeg ved at komme hjem igen i trygge omgivelser blandt folk, der tror på mig og støtter op om det, jeg kan inde på serveren og på teamspeak. Jeg kommer hjem igen, og har allerede nu nok spillet mere cs end jeg gjorde på de 6 måneder uden for praccs. Jeg spiller pugs med venner, så meget jeg kan, fordi jeg endelig nyder at bruge tid på spillet uden for de timer, man bruger på pracc, hvilket giver mig meget mere selvtillid, og jeg begynder at kunne genkende mit aim igen. Jeg er sulten efter at vise, jeg stadig har, hvad der skal til, og at jeg stadig kan blive set på som en af de spillere i Danmark, som har, hvad der skal til for at gå hele vejen. Hvilket hold, der byder sig på banen og har samme tro, vil tiden vise, men jeg kommer tilbage, og det gør jeg i fuld fart. Som jeg skrev på min twitter, the grind is on - Jeg har ikke tænkt mig at sidde og lave ingenting, jeg skal i gang igen, og jeg er sulten efter at bevise, hvad jeg kan.

AnJ skal nu på udkig efter et nyt hold, og hvis han finder tilbage til sit gamle jeg, kan der ikke gå længe, før et hold kan skrive ham på startfemmeren.

#1(Med 3 svar)
17. januar 2018 kl. 12:00
sn0w
did not read
#2(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:01
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Farvel og tak.
#16(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:36
DtN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Konstruktivt.
#27(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 15:13
BredYmer
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
did not ask
#3(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:06
jiG
glæder mig til at se ham på et dansk hold igen
#4(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:07
PabloDiablo
gal et shitshow nrg også var....
#5(Med 2 svar)
17. januar 2018 kl. 12:07
thiezen
"Burde man ikke havde sagt: “Step aside bitches. Jeg er topfragger på dette hold.”?"
Så ved man at det er Martin der har lavet/skrevet den her artikel
#10(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:19
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tænkte præcist det samme, haha :D
#22(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 13:56
byx
+1 :D
#6(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:07
CABBI
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Dust2 MVP
Guld Sæsonkort Sæson 15
(siger jeg, og skriver nærmest en længere stil til jer på d2 end jeg har gjort igennem mine år på HTX :P) Nok den fedeste kommentar jeg har læst x)
#7(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:11
klimox
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg håber virkelig han finder et hold! Held og lykke AnJ!
#8(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:12
Slettet bruger
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Virkelig en lækker artikel med Allan, Han kommer ind på nogen virkelig gode og mindre gode oplevelser i NRG. - Jeg kan virkelig godt lide den her artikel, good job Dust2 & Allan :)
#9(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:14
QvisT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Tak til både dust2 og Allan for at levere det her. Elsker sgu at læse sådan nogle stykker. Håber alt godt for dig Allan og mon ikke du hurtigt kommer på et godt dansk hold (:
#12(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 12:22
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
En af de mest positive ting at tage væk fra Allan's tur til USA er helt klart hans åbenhed omkring det, noget som den almene CS-spiller ikke har fået indblik i af de andre danskere der har taget turen derover.

Det betyder at næste gang der er nogen som står med spørgsmålet om man skulle eller ej, så er informationer der kan være essentielle for situationen, meget mere let-tilgængelige, hvilket jeg tror kan blive rigtig værdifuldt i det lange løb.

GL med din fremtidige karriere Allan, det ville sgu overraske mig meget hvis ikke der skulle være et eller to af de gode danske hold der kigger efter dig :)
#13(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:23
Ryxxo
Nøglespiller
Vundet Dust2 Masters 4 gange
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
anj + nato?.. ej alt held og lykke allan, håber det kommer til at funke i danmark for dig igen :)
#14(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:24
SnaL
Held og lykke fremadrettet Allan!

Håber imo du træder ind på top 3 i DK indenfor 3 måneder, du har niveauet til det.
#15(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:31
Soel
Nice at have dig tilbage på dansk jord, held og lykke AnJ;D
#17(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:38
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Kunne godt tænke mig at se ham hos Heroic.
#18(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:40
Wasin
Mangler der ikke "bordet" i overskriften? AnJ lægger kortene på bordet.

Fornuftigt indslag under alle omstændigheder :)
#19(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 13:00
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Gode uddybende svar, så man virkeligt får et godt indblik! :) Fedt!

Tror ærlighed og kompromis er nogle af de vigtigste komboer i et holdspil :)
#20(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 13:03
leceleb
Fragsters go fetch!
Tror han kunne være den som kunne give dem det sidste skub i den rigtige retning!
Ser ham ikke erstatte nogen på andre danske top teams lige nu.
#21(Med 4 svar)
17. januar 2018 kl. 13:49
PHedemark
Jeg tror en af de ting som danskere altid (?) bliver overrasket over i USA, er at den måde vi laver hold på i Danmark, bare ikke eksisterer i USA. Den helt afgørende forskel på specielt NA hold og danske/europæiske hold, er den indstilling som man har til ordet "holdspiller". I Danmark forventes det at du flasher dine holdkammerater ud, det forventes at du gør hvad der er bedst for holdet som helhed. Den tanke er banket ind i hovedet på os, både gennem den "oplæring" man får i det danske CS-miljø, men den gemmer sig på tværs af idrætsgrene i vores kultur og menneskesyn.

Dét clasher helt sygt med amerikanernes værdier, og specielt tankegangen om at man er sin egen lykkes smed. I USA er man sjældent mere end ét stort skifte væk fra en fantastisk mulighed på et af de tre bedst betalte mandskaber i NA, så der er bare en mere selvisk tilgang til tingene - hvad enten det er Rank S, pugs eller team-play.

cadiaN har også været inde på det; Én ting er at der mangler ledelse og kommunikation, men der mangler også den opofrelse som man finder på europæiske, og nok specielt skandinaviske, hold. Der mangler at man ser på det større billede, og ikke kun sig selv.

I dét lys skulle Allan nok have krævet sin ret, og sagt at "det jeg spiller er ikke det i har hentet mig ind til - fix!". Det gør vi ikke som danskere, og det tror jeg har rigtig meget at sige i forhold til at få succes på de amerikanske hold. Hvis vi tager et hurtigt blik på nogle af dem, som har fået succes, så er det typisk spillere der enten har de samme værdier, eller også spiller de på hold hvor der er en mere international/europæisk tilgang til tingene.

Det er i øvrigt ikke ulig den diskussion vi har omkring danske fodboldspillere, der tager til udenlandske klubber. Det kræver nogle nosser, og nogle gange et opgør med sin baggrund og nogle af ens kerne-værdier, hvis man vil have dén succes på et udenlandsk hold. Både i CS og i fodbold.
#24(Med 2 svar)
17. januar 2018 kl. 14:39
Divi
Det sku en fin pointe egentlig. Helt automatisk kan jeg ikke lade være med st tænk på det gamle SK, da de begyndte st slå rigtig igennem og havde stor succes i NA. Muligvis fordi de havde lidt mere en europæisk tilgang til tingene sammen med at have en hyper aggressiv spillestil for det meste (fer specielt).
#25(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 14:41
PHedemark
Jeg tror at den mentalitet som SK/LG har (generelt de sydamerikanske hold) er helt anderledes end de amerikanske spilleres.
#26(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 15:07
Divi
Vil se mig enig. :D Dog vil jeg også sige st top holdene i NA ko generelt er kommet godt med i forhold til holdspil og samarbejde. Spørge, NRG og hold som disse er nok lidt bagud pga netop mentaliteten som du nævner. :D
#39(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 17:06
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Synes din beskrivelse af hvad vi som Danskere har af værdier på et hold er fuldstændigt spot on, og det er også det der så gør at nogle spillere heller ikke kommer videre i det danske system. Fordi de er for individuelle og ikke lærer det der "forventes"
#23(Med 3 svar)
17. januar 2018 kl. 14:02
zentic
Hvorhenne kan man oddse på at AnJ kommer på tricked? d[^_^]b
#28(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 15:25
Rushy
Haste: "Ryxxoo hvem kommer ANJ til at erstatte på dit hold?"

Ryxoo: "Det må så nok være mig, for jeg har ikke hørt noget om det"

xD
#30(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 15:28
zentic
hahaha xD

[*] lets light a candle for Thomas
#36(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 16:25
gallazor
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
det kommer på eoddset om 2 sek :)))
#29(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 15:26
Rushy
Held og lykke i Danmark, igen ANJ :)
#31(Med 10 svar)
17. januar 2018 kl. 15:28
arseface
Måske Hunden kunne bruge noget mere firepower? Anj er i hvert fald en upgrade i forhold til flere af hans medspillere.
#32(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 15:51
Arize
Ja det virker nemlig ikke som om, at han har lyst til at komme på et dansk hold
#35(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 16:07
arseface
Dansk igl og coach. Det lugter da lidt af dk. Det er vel også en af de få organisationer der kan tilbyde en lønpakke der kommer tæt på at matche nrg. Jeg antager at north, heroic og astralis nok ikke er interesserede og Fragsters og Tricked forestiller jeg mig ikke udbetaler den mest attraktive løn, men jeg kan tage fejl.
#34(Med 7 svar)
17. januar 2018 kl. 16:02
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Kæft en løn man skulle ha for at flytte til tyskland, fy for helvede
#37(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 16:57
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg bor i Danmark :-)
#38(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 17:04
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Så det godkendt
#40(Med 4 svar)
17. januar 2018 kl. 17:35
PabloDiablo
Der er vist en der bor på Sjælland der :)
#43(Med 3 svar)
17. januar 2018 kl. 18:16
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg er faktisk bornholmer :)))
#44(Med 2 svar)
17. januar 2018 kl. 18:24
PabloDiablo
det sku nok derfor du ikke har set hvor billigt øl du kan få ved/i tyskland
#45(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 18:26
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
De ligeså billige hos netto ved sundbyvesterplads på amager...
#46(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 18:29
PabloDiablo
måske man skulle tage derhen for at hente billige øl næste gang :O
#33(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 16:01
pkn
Vinder af Kongen af Danmark
du skylder mig stadig toast Allan
#41(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 17:41
rizc
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Du er så fucking nice Allan.
Vi ses snart til drinkZ igen!
#42(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 17:53
Zebbe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 17
Allanjegerenmaskine ser vi forhåbentlig snart til på serverne igen
#47(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 18:40
byx
Sympatisk herre & dygtig spiller. Keep on keeping on :)
#48(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 19:02
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Godt interview :)
#49(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 19:36
Buglezz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Godt interview!

Held og lykke Allan :) Glæder mig til at se dig flække igen!

AnJegfLækkerAlt
#50(Med 2 svar)
17. januar 2018 kl. 22:52
valutaomregner
Anj kommer til at spille for North når de ryger ud tidligt i Boston...
#51(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 23:08
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Af ren interesse, hvem erstatter han så?
#53(Med 0 svar)
18. januar 2018 kl. 10:06
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
gætter på det bliver aizy...
#52(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 23:11
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Så Allan basse
mere wow nu!
#54(Med 0 svar)
18. januar 2018 kl. 10:07
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Rigtig godt interview. Sjældent at en spiller åbner så meget op omkring sig selv og sin organisation. Mere af det Martin! :)
#55(Med 0 svar)
26. januar 2018 kl. 01:11
mlky
rigtigt godt interview.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.