Allerede forsinkelser til GGW
For lidt over en time siden startede de første kampe i CS:GO turneringen til Geeks Gone Wild. Desværre har der dog været serverproblemer med nogle af kampene og derfor begynder der allerede nu at være forsinkelser.
Spillerne begynder at gå rundt blandt hinanden. Dette er ikke fordi, at gruppespillet er færdigspillet, men fordi der nu ventes på, at flere gruppekampe skal i gang eller færdigspilles.
Der har nemlig været problemer med nogle af serverne, hvilket har forsinket turneringen. GGW har ellers valgt at køre et tætpakket program, hvor der kun er sat fem kvarter af mellem hver kamp. Der er derfor ikke plads til forsinkelser.
Admins arbejder på højtryk for at få fixet alle serverne, så de er klar til anden runde. Dog skal vi allerede nu se frem til en lang nat, da programmet på forhånd var sat til at slutte klokken 02:00 i nat.