Alle danske hold er ude af ESEA Main slutspil
Det lovede rigtig godt, da Danmark havde hele fem mandskaber med i slutspillet i ESEA Main, men vi må desværre erkende, at det ikke bliver til en dansk topplacering i denne omgang.
I går røg det sidste danske hold nemlig ud i kvartfinalen, og det var lidt overraskende adaptation, som nåede længst af de danske mandskaber. I kvartfinalen var Windigo dog en alt for stor mundfuld for de talentfulde danskere, som fik tæsk 16-6 og 16-2.
Dermed røg muligheden for oprykning til ESEA MDL også, da det de sidste par sæsoner er gået til top 4 i slutspillet.
Danskerne ender således i ESEA Main. Lineups er dem, som holdene brugte i deres sidste kamp:
- 5.-8. adaptation (oskarJ, Nicoehhh, dfect, MjAAY, zibron) - 2.800 kroner
- 9.-16. TOXIC (BERRY, HooXi, rtA, raalz, holzt)
- 9.-16. Tricked (console, Lukki, Ryxxo, Inzta, snedker)
- 17.-32. LPSP (smF, PERCY, rezex, NaToSaphiX, netrick)
- 17.-32. roughtimes (KroNoZ, biLi, Daffu, martiNwk, Andkilde)
Slutspillet i ESEA Main er dog ikke overstået endnu, da der stadig mangler tre kvartfinaler, før semifinalerne og finalen kan blive afviklet. Du kan selv følge brackets ved at trykke her.