BREAKING: Astralis ude af EPL Finals
Astralis har for kort tid siden tabt deres sidste kamp til EPL Finals, hvilket betyder, at de derfor ikke har hentet nok point hjem til at gå videre til finalerne.
Igår havde Astralis hentet fire point hjem, og skulle derfor vinde én af deres tre kampe i dag, for at være blandt favoritterne til at sikre sig en plads i finalerne.
Men kampene gik desværre aldrig til de danske drenge, hvor de først tabte til FaZe på Mirage, HellRaisers på Overpass og nu fnatic på Inferno. Astralis har derfor ikke hentet nok point hjem til at kunne sikre sig en af de seks pladser til playoffs på fredag, og er derfor ude af turneringen.
EPL er dog endnu ikke slut for alle danske hold, da North fortsat er med i turneringen. De har dog endnu ikke hentet et eneste point hjem, da de tabte alle deres kampe igår, så de er tvunget til at vinde deres to sidste kampe i regulær tid (uden overtid) i dag, hvis de skal kunne gå videre til finalerne. North møder om et øjeblik deres tidligere teammate, Magisk og resten af OpTic, og denne kamp bliver streamet på ESL TV 2.
Dust2.dk forsøger i øjeblikket på at få en udtalelse fra en af Astralis-spillerne, for at høre nærmere om det skuffende resultat.