Klumme: Den sidste raket var en fuser på en ellers fantastisk dag
BLAST Pro Series sluttede sent lørdag aften, og selvom eventet kun varede to dage, har det i den grad sat sine spor hos undertegnede, der har brugt søndagen på at få sovet og slappet af.
Det er dog tid til at få kigget tilbage på eventet, hvor jeg evaluerer og kommer med mine observationer og erfaringer efter at have været der fra dørene åbnede fredag, og til de blev lukket lørdag aften.
Denne klumme afspejler derfor min personlige mening om eventet og er baseret på mine erfaringer fra andre events i både Danmark og udlandet.
Det var lige sådan en scene, vi havde brug for
Jeg erkender det helt ærligt, jeg blev sgu noget imponeret, da jeg trådte ud i arenaen fredag efter åbningsceremonien og så scenen. Selvom scenerne i Malmø, Köln, Atlanta osv. også er fede, så vil jeg vove at påstå, at dette er den mest gennemførte, jeg længe har set, da den var bygget op som BLASTs logo.
Jeg kan ikke helt finde ud af, om scenen i Krakow var federe, men det er nok mest fordi, at jeg er helt vild med, når spillerne kan se hinanden og sidde og gestikulere mod modstanderen - situationen hvor dupreeh rejser sig op efter sit 1v4 clutch i finalen er hamrende fedt, og det burde SK også have set.
Men at placere studiet deroppe og på en eller anden måde gøre dem til centrum kan jeg kun tage hatten af for. Det gav en rigtig god effekt som tilskuer i arenaen, for man føler, at de ligesom er midtpunktet mellem de her seks hold, og det bør de jo også være.
Det hele skal dog ikke være ros, for der var nogle problemer. I første runde med tilskuere var den ene skærm helt gul, på et tidspunkt gik der også noget galt med overlayet og i finalen virkede ingen skærme i en pistolrunde.
Det må helst ikke ske, men i forhold til helhedsoplevelsen er det ikke noget, der for alvor gør noget. Det eneste jeg dog føler mangler på skærmene, hvor der både var video af hver enkelt spiller, utility, mini map osv. er et scoreboard, så tag det til overvejelse, BLAST.
Køen var en katastrofe
Det er rigtig svært, og jeg har fuld forståelse for, at der kommer pres på, når hele arenaen vælter ud efter hver runde for at få forfriskninger, men det fungerer ganske enkelt ikke, at man ender med at misse et halvt map, fordi køen er så lang.
Da jeg en enkelt gang ville have et afbræk fra de sandwiches og wraps, der var i presseområdet, stillede jeg mig i en kø, hvor der kun var få personer foran mig, men servicen var så langsom, at det tog 10 minutter bare at komme op og bestille.
Så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det var i de tætpakkede køer, som vel var en 8-10 meter lange til tider. Jeg erkender, at jeg ikke har lavet en grundig undersøgelse, men de personer, jeg snakkede med ude i arenaen, var heller ikke imponerede.
Flere droppede helt at nå frem og købe noget, og andre stod i kø i over 30 minutter, påstår de i hvert fald selv, og det er altså ikke i orden. Men efter at have set køerne og tempoet bag disken, kommer det ikke bag på mig, at det kunne tage så lang tid.
Det passer altså bare ikke til formatet, hvor kampene starter i rap, så det skal der findes en løsning på til næste gang, så alle kan nå at få forfriskninger med ud til kampene, for det er nu en gang også en del af oplevelsen.
Formatet splitter mig
Jeg var rigtig skeptisk omkring formatet med tre kampe samtidig, og jeg er altså stadig ikke helt overbevist.
Det er på et eller andet punkt rigtig fedt, at man kan se noget andet, når der er pauser eller stop, men oplevelsen uden lyd og kommentatorer er godt nok flad.
Tilskuerne gjorde sit, da Astralis ikke blev vist på den store skærm, for der blev jublet fint, når danskerne vandt runder, men det var ikke i nærheden af, da de var på hovedstreamen, og der var nok andre, der ligesom mig, endte med at se den kamp, som der rent faktisk var lyd fra.
Så ligesom formatet splitter mig, splittede det også arenaen, og det er på sin vis ærgerligt, selvom jeg selvfølgelig kan forstå argumentet med, at tilskuerne kan se lige den kamp, de vil.
En del af konceptet, i hvert fald dengang det blev annonceret, var også, at man kunne følge med i alle tre på en gang og ikke misse noget action.
Nej, det kunne jeg i hvert fald ikke. Ja, jeg kan da se scoren, men det er simpelthen umuligt at følge ordentligt med i alle tre kampe, og man ender med slet ikke at følge med i nogle af dem, hvis man prøver.
Jeg må konkludere, at jeg ikke er overbevist om, at sådan et format er vejen frem, men stor cadeau for, at kampene kom hurtigt i gang - det var godt nok en befrielse, at man slap for 45 minutters ventetid.
Hvem husker fredagens fadæse?
Alt i alt var det et vanvittig fedt arrangement, og jeg tvivler på, at særlig mange har fredagens fadæse frisk i erindringen efter lørdagens afvikling.
RFRSH har virkelig gjort et godt stykke arbejde med hele setuppet, og så hjælper det selvfølgelig også, at de danske fans fik jublet og brølet igennem og startet enkelte sange - især den til dennis var klasse, godt arbejde!
Jeg sidder dog alligevel tilbage med en uforløst følelse, for hold nu op hvor ville jeg godt have oplevet Astralis vinde i den propfyldte arena!
Om fredagen kunne BLAST slet ikke få tændt fyrværkeriet, men da det skete lørdag, var det et kæmpe festfyrværkeri, men lige da den sidste og største raket skulle fyres af, blev den stående på jorden.
Det er selvfølgelig ikke noget, som arrangørerne kan stille noget op imod, men eventet havde bare været så pokkers gennemført, hvis Astralis havde vundet den finale.
RFRSH kan dog være stolte over det første BLAST Pro Series, når de kigger tilbage, og jeg tror de fleste tilskuere med glæde vender tilbage, når eventet rammer Royal Arena igen, for hvor var det dog bare fedt og gennemført!
Aldrig er der set noget lignende på dansk jord, og jeg må bare konstatere, at du virkelig er gået glip af noget, hvis du blev hjemme.