eOddset: Ambush og Main Street er favoritter
Klokken 17:30 i aften går det løs i de to semifinaler i eOddset POWER Fight Club, hvorfra vinderne er videre til finalen, som spilles umiddelbart efter semifinalernes afslutning.
Der er dog ikke for alvor stor spænding i de to semifinaler, hvis man spørger eOddset, for der bør ikke være så stor tvivl om, hvilke to hold der ender i finalen.
Ambush er nemlig store favoritter mod SUBLIFE, selvom sidstnævnte med Celrate på holdkortet kørte Odense Esport over i kvartfinalen, mens Ambush måtte ud på tre maps for at sende HS PÅ LAGER ud.
Begge hold så stærke ud, og der kan dermed godt være en interessant kamp i vente her, som også bliver vist på dust2tv med 7ri bag mikrofonen.
I den anden semifinale står to top 10 hold ansigt til ansigt, når Main Street Esport skal forsøge at leve op til favoritværdigheden mod adaptation.
Også her mener eOddset, at der er en sikker vinder, og det er Main Street, der bør løbe med sejren, selvom adaptation også har set stærke ud i hele Fight Club turneringen, hvor de blandt andet gik gennem gruppespillet med en 3-0 score.
Udover odds lige på er det også muligt at spille på kampenes præcise resultat, på hver enkelt map og på pistolrunder. Det kan du gøre ved at trykke her.