Nu går det igen ud over device.

Astralis rejser hjem grundet sygdom: IEM sanktionerer dem

device har været på sygehuset i Oakland, men er blevet sendt hjem til Danmark til yderligere check, mens dupreeh også er blevet syg. Det fik hele holdet til at rejse hjem, og det straffer IEM dem for.

IEM Oakland har langt fra været et godt event for Astralis, og nu bliver det værre, da de får en bøde for at rejse hjem før tid. Det skriver IEM på eventets hjemmeside.

Først var device for syg til at rejse til USA, og han missede derfor første kamp, som Astralis måtte spille med zonic. Den 22-årige danske stjerne nåede dog lige akkurat frem til anden kamp, men den tabte Astralis også.

Det var derfor med ryggen mod muren, at de spillede de tre sidste gruppekampe, og selvom det var tæt på, gik danskerne desværre ikke videre til slutspillet.

Som om det ikke er nok, har device også været på hospitalet efter gruppespillet, da han fik et tilbagefald i Oakland, og han er derfor blevet sendt hjem til Danmark for at blive checket yderligere. 

Men det er ikke kun device, det er gået ud over, for dupreeh er også blevet syg, og derfor er hele holdet rejst hjem før tid - de skulle nemlig deltage i officielle arrangementer som autografskrivning osv. i løbet af slutspillet.

IEM giver derfor de tre Astralis-spillere, som ikke er syge, en bøde, som reglerne foreskriver. IEM skriver godt nok, at spillerne har været konstruktive gennem hele forløbet, men det ændrer altså ikke på, at Astralis bliver sanktioneret for, at gla1ve, Xyp9x og Kjaerbye er rejst hjem før tid.

Bødens størrelse er ikke offentliggjort, men hos Dust2.dk har vi haft fat i Steen Laursen fra RFRSH, som har delt følgende forklaring om situationen:

Det vigtigste vil altid være helbreddet, og det var seriøst nok til at tage hjem før tid. Det er alle på holdet rigtig kede af, da de missede nogle fan-aktiviteter, der betyder meget for dem. Efter Devves check på hospitalet var alle dog enige om, at det var bedst at tage hjem for restitution og et ekstra check. Peter følte sig lidt skidt tilpas, men vi giver dem ro og forventer ikke andre ændringer i planerne.

Det er endnu uvist, hvad der helt præcis er sket med device, men tidligere på året blev han diagnotiseret med brok.

#1(Med 0 svar)
17. november 2017 kl. 20:08
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Godt nok surt hvis en brandvarm dupreeh ikke er 100% og deres ultimative stjerne ikke bliver frisk. GL til alle.
#2(Med 0 svar)
17. november 2017 kl. 20:20
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg har sgu ondt af de to, det er ikke sjovt med en 10-12 timers flyvetur når man syg. :/
#3(Med 0 svar)
17. november 2017 kl. 21:19
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De har bare alle at være klar og i topform til Proleague finals, jeg vil råbe når de vinder i Odense!
#4(Med 6 svar)
17. november 2017 kl. 21:39
arseface
Totalt vattet at de tre raske ikke blev og opfylde deres forpligtelser. North gjorde det samme i Epicenter. Hvorfor er de danske spillere så ligeglade og uprofessionelle?
#6(Med 5 svar)
18. november 2017 kl. 00:16
MickYY
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Klap lige hesten Makker! Jeg tror personligt ikke selv du vil spille når du har det dårligt, Og så kan du sige "De lever af cs" Jamen stadig? Jeg vil personligt også ville have taget hjem hvis jeg ikke kunne performe 100% Pga sygdom., :)
#7(Med 4 svar)
18. november 2017 kl. 00:18
Thranum
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Tror da liiige du skal tage og læse hans kommentar igennem igen? :) Han siger INTET om de 2 syge, men kommenterer derimod på at de resterende 3 _RASKE_ spillere ikke bliver og fuldføre sine forpligtelser.
#8(Med 3 svar)
18. november 2017 kl. 00:19
MickYY
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Hvorfor skulle de blive hvis 2 af deres spiller tager hjem? Giver ingen mening i mit hoved.
#9(Med 0 svar)
18. november 2017 kl. 00:21
Thranum
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Netop fordi de er raske nok, og har muligheden for at leve op til deres ansvar som professionelle. Er sikker på en masse fans havde sat pris på et par autografer, selvom de ikke kunne få fra device og dupreeh.
#12(Med 0 svar)
18. november 2017 kl. 06:31
Entropy
Det er da logisk, de lever af deres fans og mange fans har betalt mange penge for st komme ind og opleve dem. Er sikker på de ville kunne forstå det kun var de raske spillere der ville dukke op, men selvfølgelig burde de møde op som åbenbart også var aftalt
#13(Med 0 svar)
18. november 2017 kl. 07:45
strogie
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
De skal ikke spillr kampe men møde op for deres fans og for iem som de har aftalt. Device og dupreeh er gpdtaget til at smutte hjem da de er syge men de 3 sidste burde blive :)
#5(Med 1 svar)
17. november 2017 kl. 21:41
donfrankie
Mon ikke det er en symbolsk bøde pga omstændighederne.
#11(Med 0 svar)
18. november 2017 kl. 02:20
xone
Jeg tvivler.. IEM er kendt for at dele bøder ud til højre og venstre.
#10(Med 0 svar)
18. november 2017 kl. 01:48
Kanstrup
håber de når at blive klar til blast
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.