Masser af dansk CS på programmet
I dag kommer tre danske hold på storskærm, hvor vi fra klokken 17:00 kan se OPAA mod GoodJob. Herefter skal LPSP! spille mod EPG klokken 18:00, hvorefter Fragsters skal møde PRIDE klokken 19:00.
Den førstnævnte kamp er i DaddySkins Cup 2 turneringen, hvor OPAA er havnet i gruppe A sammen med GoodJob. De to hold har endnu ikke været oppe mod hinanden før, og begge hold har på det seneste svinget i deres kampe, så resultatet for denne kamp kan gå hen og blive hvad som helst.
Herefter skal LPSP! dyste mod EPG klokken 18:00 i TNA Challenge Cup Qualifier kvartfinalerne. LPSP! er stadigvæk et meget nyt hold, men de står uden tvivl også som favoritter til at vinde kampen, da deres hold består af en masse dansk firepower.
Til sidst på aften skal Fragsters spille mod PRIDE i én ESEA kamp. De to hold har endnu ikke mødt hinanden med deres nuværende spillere, men PRIDE står som større favoritter til at vinde aftens kamp. Man skal dog ikke undervurdere de danske drenge, og hvis de viser samme performance som til NPF, kan de sagtens gå hen og vinde kampen.