Opret Log ind
Danskere klar til ROG Masters kvartfinalerne
ROG Masters har netop offentliggjort de fire kvartfinaler, som bliver spillet i weekenden. Her har Tricked fået en væsentlig bedre modstander end HUNDEN og co.
Skrevet af: enits    12. oktober 2017 15:49    #ROG  

HUNDEN og co. har en svær opgave foran sig, når de i ROG Masters kvartfinalen møder mousesports.

I weekenden har vi dansk deltagelse i ROG Masters, hvor vi er nået til kvartfinaler. Det er dog ikke alle danskerne, som har fået en lige let modstander.

Både Tricked og HUNDEN's ALTERNATE aTTaX har formået at kæmpe sig til kvartfinalerne i ROG Masters. Tricked har dog trukket en væsentlig lettere modstander, end HUNDEN og co. har. 

Tricked møder det tyske mandskab Seed. Det tyske hold har ikke spillet imponerende det sidste stykke tid, hvor de blandt andet tabte til LOMME og. co i ESEA Premier. Derimod har Tricked spillet utrolig godt på det sidste med seks sejre i træk. Danskerne er derfor også store favoritter til opgøret.

Det samme kan ikke siges med HUNDEN og co. De møder nemlig mousesports i kvartfinalen, der må anses som store favoritter til opgøret. Det er derfor en svær opgave, som ALTERNATE skal ud på. Forhåbentlig kan HUNDEN og hans mandskab hive en sejr hjem og fortsætte videre til semifinalerne. 

Programmet for ROG Masters ser ud som følgende:

Lørdag, 14. oktober
11:00 Russia Vega Squadron vs. Germany PANTHERS
14:30 Europe mousesports vs. Germany ALTERNATE aTTaX
18:00 Denmark Tricked  vs. Germany Seed
21:30 Kazakhstan Gambit vs. Sweden Singularity
 
Søndag, 15. oktober
12:00 Semifinale #1
15:30 Semifinale #2
21:00 Finale
Ingen kommentarer endnu. Del dit indspark.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere