Geeks Gone Wild rammer ikke millionen; pengepræmierne annonceret
Geeks Gone Wild kan i dag præsentere pengepræmierne til begge CS:GO turneringer til den 23. udgave af eventet i Nordjylland. Denne gang er der en garanteret samlet pengepræmiepulje på 151.000,- fordelt på både A og B turneringen, og GGW træder dermed op blandt de store drenge i Danmark.
Sidst GGW løb af stablen var der nemlig blot 8.000 kroner i præmiepuljen, så nedenstående fordeling er noget af en opgradering:
- Counter-Strike: Global Offensive A turnering
- 1. præmie: 100.000,-
- 2. præmie: 40.000,-
- Counter-Strike: Global Offensive B turnering
- 1. præmie: 7.500,-
- 2. præmie: 2.500,-
- 3. præmie: 1.000,-
GGW har tidligere meldt ud, at der kommer til at være to CS:GO turneringer, hvoraf den ene har fokus på esportselementet med en stor scene og dertilhørende tribuner med plads til 1.500-2.000 tilskuere.
Lasse Kjaer, som er formand for Lan Team Nord, der afholder GGW, kunne i juni fortælle, at holdet arbejdet hen imod en præmiepulje på en million kroner, men så højt nåede GGW altså ikke.
Det skyldes hovedsageligt ankomsten af BLAST Pro Series og ESL Pro League, som har trukket i de potentielle sponsorer, det siger Lasse Kjaer til Dust2.dk:
På daværende tidspunkt ved annonceringen havde vi og Aalborg kommune en forventning og en plan om, at vi var det eneste "større" esport-event i Danmark udover Copenhagen Games. Men som du nok ved, så er der både kommet Blast Pro Series og ESL Pro League til siden, og derfor er mængden af større sponsorer, som vil investere i et event som vores, blevet mindre, på grund af forøget konkurrence på et marked, vi ikke havde forventet.
Så vil vi hellere offentligøre et lavere beløb og annoncere det i ordenlig tid end at vi først kunne annoncere noget i december, så folk ikke vidste hvad de køber billet til. Det bliver nok desværre ikke til 1 million kr. i år, men man skal kunne tåle at indse sine fejl og nedjustere, ellers klarer man sig ikke i den her branche.
Geeks Gone Wild #23 afholdes i Gigantium i Aalborg fra den 12. til 14. januar, og en billet koster 395 kroner. Disse kan købes herinde.