fr0slev er nu tilbage hos Fragsters.

Parterne skifter mening: fr0slev tilbage i startfemmeren

Det er under en måned siden, at fr0slev blev bænket i Fragsters, men nu er han tilbage i startfemmeren.

I slutningen af juni blev Fragsters og fr0slev enige om, at deres veje skulle skilles, og derfor blev den 20-årige profil sat på bænken, men nu har de skiftet mening.

fr0slev vender nemlig retur til Fragsters' startfemmer, efter han har prøvet at spille med det tidligere Tricked, undefined. Det bekræfter organisationens medejer og holdets coach, DKN, over for Dust2.dk.

Grunden til, at fr0slev oprindeligt blev sat på bænken, var, at han ville spille under en erfaren caller. Det har Fragsters fået nu i form af sycrone, der er på prøve, og derfor har situationen ændret sig. Det fortæller DKN:

Set udefra, kan det sagtens ligne et cirkus, men forslaget om at blive bænket kom oprindeligt fra fr0slev, der efter et langt samarbejde ønskede at fortsætte udviklingen under en erfaren IGL - noget som vi på daværende tidspunkt ikke kunne tilbyde. Vi kom derfor til enighed om et udlån til ex-Tricked. Situationen har nu ændret sig med sycrone i billedet, og det er min vurdering, at det her lineup, har de bedste forudsætninger for at slå igennem på den internationale scene.

Med fr0slev tilbage på holdet skal der dog ofres en anden spiller, og det er rtA, som må en tur på bænken. Han kom ellers på prøve hos Fragsters kort inden Copenhagen Games, og da de vandt DM, var organisationen hurtige til at få sikret hans underskrift.

Nu er rtA færdig på holdet i denne omgang, og selvom det ikke har været en let at tage beslutningen, føler DKN, at det er den bedste mulighed:

Det har været en utrolig svær beslutning for mig personligt, da det oprindeligt var mit eget forslag at inkludere rtA inden DM og Copenhagen Games, hvor han samtidig var en afgørende faktor i vores succes. Han er vellidt af alle på holdet, og hans performance kan ikke kritiseres, men i den vision, vi har for holdet med sycrone i spidsen, ser rollefordelingen anderledes ud end tidligere. Vi er meget åbne omkring vores beslutninger og har et anderledes approach end de fleste. Vi prøver os frem og evaluerer løbende, samtidig med vi forholder os til de muligheder, der opstår på scenen. Det bør ikke komme som en overraskelse for nogen, at torben som IGL har været en midlertidig løsning, som vi nu forsøger at finde en bedre løsning på. Det medfører desværre lidt aktivitet i svingdøren.

Fragsters ser nu således ud:

  • Danmark torben
  • Danmark stavn
  • Danmark dragoNfly
  • Danmark fr0slev
  • Danmark sycrone (På prøve)
  • Danmark rtA (Bænket)
#1(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 14:47
doktizh
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Firepower mangler de i hvert fald ikke. Så er det kun et spørgsmål om tid før man kan konkludere hvorvidt drengene fungerer under en dedikeret caller. Held og lykke med det!
#2(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 14:49
Philip1337
Tror ikke det kommer til at virke på samme måde nu, men gl med det
#3(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 14:51
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Håber de kommer langt undtagen hvis de skal spille imod os ;-) glhf
#4(Med 1 svar)
21. juli 2017 kl. 14:51
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Forestil jer de spring og hop der sker på den danske scene, var ligeså normale i fodboldverdenen... Så hopper topscoreren fra sine faste rammer i en klub, over til en konkurrerende klub, for lige at se om man kan score flere mål - det gør man ikke, så skifter vi sgu lige trøjen tilbage til det andet hold igen...
#5(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 14:52
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Kom med Corner sammenligningen, en eller anden please...
#6(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 15:02
LeffeN
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
hmmmmm jaaaa
#7(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 15:16
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
Spændende. Held og lykke til jer alle sammen. :)
#8(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 15:28
bhop_2_school
Sycrone er det helt rigtige valg. En IGL som samtidig kan skyde igen. Det her bliver super godt for dem :-)
#9(Med 10 svar)
21. juli 2017 kl. 15:44
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg troede sgu, at rtA efterhånden var en enkarneret del af Fragsters :/
#10(Med 9 svar)
21. juli 2017 kl. 15:56
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg tror, at du blander dine verber lidt sammen her, makker :-D
Enkarneret er ikke et ord, og inkarneret, som du forsøger at bruge, giver ikke mening, fordi det betyder noget helt andet. Det passende ord er derimod integreret.
Jeg beklager mit flueknepperi, men det er ikke for at være provokerende!
#11(Med 2 svar)
21. juli 2017 kl. 16:00
arNolder
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
jeg forstod hvad du mente str1x. MSAA, du en nørd <3
#12(Med 1 svar)
21. juli 2017 kl. 16:01
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Haha, jeg ved det Nolder, men jeg kan ikke gøre for det :-( <3
#14(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 16:03
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det er også godt nok =D
#13(Med 4 svar)
21. juli 2017 kl. 16:02
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Selve stavefejlen er jeg enig i, men jeg synes alligevel godt jeg kan bruge "inkarneret" i denne sammenhæng =D
#15(Med 3 svar)
21. juli 2017 kl. 16:07
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det tror jeg ikke, at du har lyst til at diskutere med mig. :-D

Hvis jeg skal gøre det kort, så er det at være inkarneret noget, der i langt højere grad er forbundet med at følge nogen eller noget, og det er ofte brugt i forbindelse med religion eller sport. Et eksempel er, hvis du er stor fan af Astralis, og du følger alle deres kampe, så er du en inkarneret fan. :-)
#16(Med 2 svar)
21. juli 2017 kl. 16:09
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Ja okay:)

Jeg tager mod kritikken. Kan også godt se nu, at mit ordvalg var en smule malplaceret. Hav en god dag MSAA :)
#20(Med 1 svar)
22. juli 2017 kl. 13:42
DekiKEV
Hvad nu hvis han ikke vil ha' en god dag?
#21(Med 0 svar)
22. juli 2017 kl. 15:39
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Så håber jeg han får en mega nederen dag :)
#18(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 17:18
Pertew
pædagog mads
#17(Med 0 svar)
21. juli 2017 kl. 17:08
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Trist for rta, men ville også være dumt at ofre en af kernespillerne for spottet.
Glæder mig til at se hvad Dennis kan få ud af de guttere! :)
#19(Med 0 svar)
22. juli 2017 kl. 09:30
Philip1337
Lidt mærkeligt Frøslev bare kan hoppe direkte ind i fragsters igen fordi han ikke kom på ex-tricked men sådan er det vel, livstiltet rtA tror jeg :)

Men gl med det drenge!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.