Foto: RFRSH

RFRSH annoncerer banebrydende CS:GO event i Royal Arena

Nu sker det endelig; Danmark får et stort event med flere af verdens bedste hold, da RFRSH Entertainment netop har offentliggjort BLAST Pro Series.

Det har været længe undervejs, men nu får Danmark endelig sit helt eget kæmpe event, der kan udfordre underholdningsværdien ved de store DreamHack og ESL events.

Det er RFRSH Entertainment, som står bag eventet, der bliver afholdt i det nybyggede Royal Arena i København. Navnet er BLAST Pro Series, og det kommer til at sætte helt nye grænser for, hvordan formatet til en CS:GO turnering kan laves.

Traditionelt er der oftest 16 hold ved de store events, men til BLAST Pro Series vil der kun være seks af verdens bedste hold, og de skal endda spille samtidig.

Således kan fans og seere selv vælge hvilken kamp, de vil se, da man frit kan bevæge sig rundt mellem storskærmene i arenaen. Alle bliver udstyret med et headset, så man kan vælge hvilken af kampene, man vil høre lyd fra. Derudover vil det være muligt at følge highlights fra kampene på Red Zone Main Screen, og lyden her fra spilles over arenaens højtalere, så man kan følge med i alt det bedste fra alle tre kampe samtidig.

Formatet har været undervejs længe, og udover RFRSH har også PGL og Anders Blume spillet en stor rolle i at tilrettelægge det banebrydende format, hvor tre kampe spilles samtidig i samme arena. Det siger Jordi Roig, CCO i RFRSH:

Vi har arbejdet på et nyt, eksplosivt og tilskuervenligt format i mere end seks måneder nu. Ud fra de input, vi har fået fra en række hold og topspillere fra hele verden, foruden PGL eSports, Anders Blume, fans og partnere, er vi kommet frem til et unikt format, vi tror på, vil forbedre live-oplevelsen markant.

Vores primære fokus er, at skabe en turneringsform med tilskueren i fokus i et format, der ikke er set før i esport. Det bliver eksplosivt, medrivende, underholdende og involverende, så både hardcore CS:GO fans og alle nysgerrige får en kæmpe oplevelse med hjem.

Fansene behøver ikke længere være nervøse for, om deres hold kvalificerer sig til at spille på scenen, og om de får holdet at se - alle 6 hold optræder i Royal Arena. Samtidig! Eventen er en kompakt oplevelse uden lange pauser, men med masser af underholdning både før og mellem kampene. Det er et Counter-Strike-event uden sidestykke.

Det bliver PGL, som kommer til at stå for produktionen ved eventet, så seerne er sikret høj kvalitet, omend de møder op i arenaen eller ser eventet derhjemme.

Anders Blume som ledende konsulent

Anders Blume spiller, som tidligere nævnt, en stor rolle i udformningen af BLAST Pro Series, og med hans store erfaring med events i mente kan han ikke vente med at vise produktet frem.

Han omtales i pressemeddelelsen som ledende konsulent på projektet, og forhåbentlig kommer han til at at caste eventet - det melder offentliggørelsen dog intet om, men danskeren glæder sig meget:

Det har været fantastisk for mig at arbejde sammen med RFRSH-holdet og hjælpe med at skabe BLAST Pro Series. Jeg har næsten fem års erfaring med at arbejde med esport verden over, og jeg kan simpelthen ikke vente med at vise det format, vi har udviklet og blive endnu mere involveret i den mere kreative side af denne eksplosivt voksende industri.

Når man arbejder med events, live-produktion og broad casting i en verden som esport, er det umuligt at undgå at få en masse mere eller mindre vanvittige idéer, der normalt bliver afvist eller virker for svært at gennemføre. Det oplever jeg ikke med RFRSH, hvor vi virkelig har givet los for input til den fedeste publikumsoplevelse med kæmpe respekt for rødderne og det, andre allerede har udviklet. BLAST Pro Series er et unikt fremstød, en chance for at bryde mønstrene og gøre tingene anderledes - og mere tilgængeligt for både kernen og nye fans.

Det hele løber af stablen den 24. og 25. november i København, hvor der først vil blive afviklet et gruppespil og derefter en BO3 finale. Nærmere informationer om tidsplan, hold, billetter osv. følger dog på et senere tidspunkt, men præmiepuljen er offentliggjort, og den består af lidt over 1,6 millioner kroner.

RFRSH skriver ligeledes i pressemeddelelsen, at BLAST Pro Series i København bliver det første af flere internationale events, så der kan forventes stop flere steder i verden.

Der bliver plads til cirka 10.000 tilskuere i Royal Arena, og du kan se præsentationsvideoen fra  den nybyggede arena herunder:

#1(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:02
Oliver
Jeg ved sgu ikke for at være ærlig. Jeg synes det er nok med 2 kampe kørende på samme tid som ESL gør. Men jeg kan da godt se det smarte i at få kortet eventet ned til færre dage.
#2(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:04
sycrone
Major deltager
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
mousesports
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er sku da bare "The Blast" i en lidt mere professionel udgave. Spændende initiativ. Hvor anderledes kommer oplevelsen til at være som seer hjemmefra?
#3(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:08
zypath
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Viiildt. ses der!
#4(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:11
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Lyder utrolig nice. Håber virkelig danskerne viser at vi godt kan fylde en arena op, så det ikke bliver det eneste event af sådan en karakter i Danmark.
#5(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:15
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det lyder forvirrende men vil da gerne prøve det af hvis det en dag jeg kan
#6(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:16
Crispy
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vinder af Dust2 Fight Club
Fedt, har længe kaldt vi skulle have en stor turnering i den arena!
#7(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:17
DMGZ
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Nøj det er lækkert! Ser jeg sgu frem til :D
#8(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:24
VNG
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fantastisk med et nyt event, selvom jeg ikke er fan af konceptet. Den dybe tallerken har (i min optik) ikke behov for at blive genopfundet.

Der er så absurd mange andre parametre, som jeg hellere ville have set fokus på. Håber at jeg tager fejl og at de laver et fantastisk event, som udvikler esporten....
#9(Med 1 svar)
13. juli 2017 kl. 13:26
bech
Fedt for FaZe. KarrigaN bor 5 minutter i bil fra arenaen :D #VELUDHVILET
#10(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:28
Crispy
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vinder af Dust2 Fight Club
Dupreeh bor 30 sekunder derfra i gå tempo :D
#11(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:38
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Et ordentligt event med udenlandske hold i Danmark? Så kan vi endelig slippe for det rædselsfulde Copenhagen games hvor intet fungerer, hvis man vil opleve noget udenlandsk cs live i Danmark!
#12(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:45
LuckyV1
Dansktoppen
Nøglespiller
Tricked
Dust2 MVP
Endelig et event i Danmark man kan se frem til.
#13(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:53
rUBBAN
Hvordan kommer det til at fungere med de headsets? Er det trådløs? One-ear?
#14(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 13:54
DozerKitty
Med lidt held kan dette sætte skub i tingene herhjemme, og være en god stepping stone for at afholde ordenlige events for danske hold også herhjemme foruden LAN's.
#15(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 14:12
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Ærgerligt at kampene bliver spillet sammentidig, men jeg dukker 100% op!
#16(Med 9 svar)
13. juli 2017 kl. 14:42
Zherman
Virker sgu mere som et mediestunt end event, som har fokus på CS.

Seks hold sætter sine begrænsninger ift. format, samt med den model, så vil man misse 66% af de indledende kampe, hvis man ikke vil shuffle rundt for at følge med i alt. Totalt fedt. Det giver kun mening, hvis der er ’mindre interessante’ kampe, som der er en del af, hvis der er flere hold med, men med seks hold? Medmindre ’verdens bedste’ er standard mediesnak for ’Dem vi kunne få med af T1 til T3’.

Hertil kommer at der skal sikres 3 sæt casters af en solid kvalitet, som kommer til at kaste relativt få kampe. Highlights broadcastes i hele arenaen overhøjtalere – hvorfor? Jeg kan slet ikke se nogle problemer med flere tusinde mennesker, som alle skal have et fungerende headset, eller at det kommer til at dæmpe LAN følelsen.

Jeg har aldrig forstået ideen om, at der skal være ekstra underholdning ved events. Det eneste, som folk har til fælles ser interessen for CS, og musikalske indslag som Hardwell, standup osv., ja – det er en sød tanke, men ofte bliver det i ligeså høj grad til irritation.

Jeg forstår sgu ikke, hvorfor det ikke ’bare’ bliver gjort ordenligt med den/de velkendte model, fremfor at ’VI SKAL VÆRE NYSKABENDE WHOOP WHOOOP’. Og jeg forstår sgu ikke, hvis folk skal rende rundt med et headset og gå frem og tilbage mellem scenerne for at se, hvad der er ekstra tiltrækkende fremfor at sidde hjemme i de indledende kampe.
#17(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 14:49
donfrankie
Du skal vel næsten have 4 sæt casters, da Red Zone jo nok skal have egne casters.
#18(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 15:08
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg er så pisse enig i ALT, hvad du lige har skrevet =D
#19(Med 2 svar)
13. juli 2017 kl. 15:14
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg er uenig. Med 6 hold, hvor de skal spille samtidig, så kan det kun være et stort gruppespil, der giver fem runder med CS.

Jeg tænker at med 6 hold, så tænker jeg at det bliver hold som: Astralis, North, Heroic, NiP, FaZe, G2 ish. Det er selvfølgelig ærgerligt for de personer, der gerne vil se alle kampe, inklusiv mig selv. Men man må også begynde at tænke på, hvordan man udvider segmentet, så de mindre hardcore fans kan se præcis de kampe de vil, uden at skulle være tvunget til at se en kamp de ikke interessere sig for, fordi de måske er kæmpe Astralis fans, men måske ikke har den store relation til Heroic og G2 måske.

De musikalske indslag har måske ikke fungeret så godt, men man bliver nød til at eksperimentere med hvordan man kan udvide den måde folk ser CS på, og lade være med at sammenligne det med traditionelle sportsgrene, da jeg synes man har langt større "reach" med esport, fordi du kan tilføje så mange andre aspekter. Det gælder i bund og grund om at entertaine folk så meget som muligt, så de ikke mister interesseren under et event eller kamp, som man f.eks. har set ved DM kvalifikationerne i CS.

Generelt synes jeg det er fedt man eksperimentere lidt med det hele, og måske tager lidt fokus væk fra at det skal være en CS:GO turnering, men mere et "show", som skal give en bedre helheds oplevelse for alle, der har interessere for CS:GO i både større og mindre grad.
#23(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 15:57
Zherman
Det tror jeg du har helt ret i med RR den 24. og semi+finale den 25.

Det er ikke blot, at man misser et par kampe, men man misser en del af storybulidingen for holdene. Det er jo noget af det, som senere i turneringen giver det ekstra spænding. Noget af det, som et desk ofte er fremragende til at underbygge, men med konstante kampe og 'underholdning', er det så ind tænkt?
Det er selvfølgelig et argument, men tager de til sådanne turneringer? Generelt er folk vel fans af CS, og derefter fan af et hold - Det er i hvert fald den opfattelse, som jeg har, og den kan godt være forkert. For at lede over i forskellen på traditionelle sportsgrene, så er folk generelt fans af spillere, og ikke organisationerne. De fleste, som har fulgt drengene fra Astralis har vel været Dignitas, TSM, ? og nu Astralis fans.

Man kan godt eksperimentere, men man skal også have forståelse for, hvad der har samlet folk til turneringen - CS:GO (Eller et andet spil). F.eks. musik deler folk 'JEG HADER ROCK, JEG HADER TRAMP, SPIL NOGET MED SLAYER', og det samme gælder stort set alle andre underholdningsformer.

I min verden er det konkurrencen, som skaber underholdningen, der selvfølgelig krydderes med de folk, som er hyret til eventet. Generelt vil konkurrence aspektet være nok, medmindre der er vanvittige pauser mellem. Hvilket man må antage at der er ved dette, da de jo vil have nogle af verdens bedste med (Hvor langt det så trækker ned på ranglisten er en anden sag).

Hvis man ikke eksperimentere, så kommer det til at stå stille, men man skal sgu også være klar over, hvad der er hovedattraktionen - konkurrencen mellem holdene. Og ikke Richard Ragnvald der kommer og spiller før finalen. Ellers ender det bare med at være et gedemarked, som forsøger at gøre alt, men formår knapt at lave en ting godt. Forhåbentligt har de ikke taget ideen fra ESForce til sig, og en del er underholdningen bliver bordfodbold eller lign. på scenen, hvor holdene udfordrer hinanden, så omverdenen kan se, at eZp0rT3R3 er aktive.


Jeg er dog spændt på at se, om det er mere 'regionalt' baseret. Så det i Royal Arena primært bliver et 'Nordic Champ.' med fx. Astralis, Heroic, North, Fnatic, NiP, FaZe.
#32(Med 0 svar)
14. juli 2017 kl. 09:18
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vil du virkelig gerne have mere show og mindre CSGO turnering?

Jeg syntes der er masser af muligheder for at lege med formatet, uden vi skal ud i at rende rundt med headsets i et eller andet underligt eksperiment. Hvis man vil lege og eksperimentere, så lav fedt sceneshow, sjove friske indlæg mellem kampene, interessante showmatches eller andet gøgl, i stedet for dette.

En af de klart fedeste ting vil at sidde i et kæmpe stadion og se CS er at høre stemningen i salen og casterne der reagere på publikum ect, men nu skal vi alle rende rundt i vores egen verden med headsets og kan knap tale naturligt med dem man er taget ind for at se cs med? Det virker bare dumt.

Jeg syntes ligesom andre netop dette virker som da pengemænd for 10 år siden kom ind og ville lave nye friske ting uden nogen som helst forståelse for scenen. Ligesom jeg ikke har behov for at vi går tilbage til mr10 igen for publikums skyld, har jeg heller ikke behov for at se kampe i et stadion med headset på.
#35(Med 2 svar)
14. juli 2017 kl. 10:46
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg tror meget af det er ligesom det længe har været, udestående folk med penge ser på esport og tænker "hvis vi kommer ind nu med noget nyskabende shit kan vi få en stor position i esport og tjene kassen!". De forstår ikke at esport ikke er en platform til at starte mærkelige gimmicks, vi har et fundament med folk der spiller kampe på en scene og tilskuere der hepper, som fungerer fantastisk. Men det er sikkert ikke sjovt at komme ind som ny og prøve at overgå ESL/Dreamhack ect.

Desværre er jeg meget enig i alt du skriver.
#38(Med 1 svar)
22. juli 2017 kl. 23:03
Jzqaa
Sikke noget sludder. Hvordan tror du vi er nået dertil hvor vi er nu? Jo mere konkurrence jo bedre bliver formatet på sigt, selvom vi nok undervejs kommer lidt på afveje.

CS er stadig en meget lille esport/sportsgren, og spillerbasen/seertallene vokser ikke hurtigt nok af sig selv.
#39(Med 0 svar)
24. juli 2017 kl. 10:17
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sjovt nok ved jeg præcis hvordan vi er nået hertil, jeg har været med hele vejen, og noget af det der ALDRIG har hjulpet er tåbelig gimmick events der prøvede at skubbe esport frem af med nye frække ideer. CGS i USA er et glimrende eksempel, hvor de endte med at smadre source scenen og skabe stilstand på esport scenen generelt i år efter.

Det der tilgengæld HAR været med til at skabe fremgang i esport er eventafholdere som ESL, MLG og Dreamhack, der aldrig har haft behov for at "genopfinde" den dybe tallerken, men i stedet har sparket produktionskvaliteten op af på hver deres måde.

Hvad du mener med at cs er "lille" og at det ikke vokser hurtigt nok af sig selv aner jeg ærlig talt ikke, det lyder som sludder.
#37(Med 0 svar)
22. juli 2017 kl. 22:45
Jzqaa
Det er vigtigt at vi konstant er åbne for nye tiltag og ideer som disse. Vi seere har jo ikke satset noget på projektet, så vi har intet at tabe. Desuden kan du se traditionelle cs events næsten ugentligt, så det er da fedt med noget nyt og anderledes.
#20(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 15:32
steady
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Mere top eSport om i DK, jo tak!

Mere pleasing af tophold og mindre for nye hold, øv :(
#21(Med 1 svar)
13. juli 2017 kl. 15:42
brieF
PGL har altid en fed produktion, så det skal nok blive vildt godt.
#22(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 15:56
DMGZ
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Enig!!
#24(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 16:28
drakn
Ved vi noget om hvornår billetterne bliver sat til salg?
#25(Med 2 svar)
13. juli 2017 kl. 16:37
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Så fedt at se et event af dén kaliber i DK - kæft det bliver konge!

Jeg må dog se mig enig i at der ikke er behov for nytænkning hele tiden. Hvis RFRSH kan skrabe min. 250k$ sammen til ét event (i præmier), så ville det da være fedt at se et "standard" PGL setup, med swiss format, og en hal fuld af skrigende Skandinavere (for en gangs skyld). Hvis det lykkedes ville det i mine øjne være der hvor man kan satse lidt - istedet for at satse på et nyt koncept nu, som måske (jeg håber virkelig det går godt for dem) kommer til at fejle, og potentielt kan fjerne modet væk fra dem en anden gang.
#31(Med 1 svar)
14. juli 2017 kl. 07:10
SiliciuM
Tag til DH Malmø? Der er en hal fuld af skrigende skandinavere;)
#36(Med 0 svar)
14. juli 2017 kl. 14:45
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Hehe det er jeg ikke i tvivl om - men jeg vil have dem på dansk grund :(
#26(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 17:05
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Fedt med en stor opsætning på dansk grund.

Desværre problematisk med ejerforholdet, som tidligere har været oppe og vende dengang RFRSHs planer blev kendt, og desværre også med den klassiske lukkethed omkring toppen og lille i omfang hvad angår hold. Selve formatet må vi vente med at se, hvordan det løber af stablen for at se om det fungerer eller ej. Personligt har jeg forventningen, at man taber noget af spændingen ved ikke at hype hver enkelt kamp og lade dem spille sig ud en efter en.
#27(Med 1 svar)
13. juli 2017 kl. 17:39
flaeck
Er der nogle der ved hvor man kan købe billeter hende? Ville virkelig gerne ind og se Astralis spille!

Tak på forhånd :)
#28(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 17:42
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
"Nærmere informationer om tidsplan, hold, billetter osv. følger dog på et senere tidspunkt, men præmiepuljen er offentliggjort, og den består af lidt over 1,6 millioner kroner."
#29(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 18:55
Nizzen
Vinder af Dust2.dk Aim or Die
holyyyy shiiiiiiiiiiiiiet
#30(Med 0 svar)
13. juli 2017 kl. 23:53
mlky
Super fedt, det glæder jeg mig til at opleve. :)
#33(Med 0 svar)
14. juli 2017 kl. 09:20
guddo
Det bliver spændende at opleve sådan en form for event. Jeg glæder mig.
#34(Med 0 svar)
14. juli 2017 kl. 10:41
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Svært ikke at være skuffet, når man har ventet i snart 20 år på et event af denne skala på dansk jord, og så er det dels RFRSH som jeg stadig ikke har meget fidus til (især ikke efter de for mindre end en måned siden sementerede deres position som ejer af både Astralis og Heroic) og dette underlige format, sikkert opfundet af en af investorerne, som jeg virkelig frygter fjerner en masse af "stadion esport" følelsen.

Jeg vil næsten stadig hellere til Tyskland eller Sverige og se Dreamhack/ESL end at tage metroen 5 min til dette "esport show". Suk :(.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.