Danskere videre i den lukkede DH Valencia kvalifikation
I går blev den åbne del af DreamHack Valencia kvalifikationen spillet og her lykkedes det kun tre danskere at komme igennem til den lukkede kvalifikation i dag. Det trods flere danske hold deltog, blandt andet Tricked, Singularity, Fragsters, Forcebuy, OnlineRol og Odense eSport.
Trickeds kamp var der dog en del ballade omkring, da de ikke måtte tilføje standins på sitet og yderligere måtte forfeite kampen, da ESEA's system ikke tillod forcerestart i overtiden og dermed røg de ud af kvalifikationen på en højst uheldig måde.
Udover de fire hold der kvalificerede sig i går, er der inviteret fire hold til den lukkede kvalifikation og de er:
- LDLC
- Space Soldiers
- Outlaws
- Red Reserve
SandeN og FliP1 spiller med holdet Magicians, som udover de to danskere består af sperr fra Estland, ZywOo fra Frankrig og EspiranTo fra Litauen. De slog undervejs blandt andet dizLown og Spirit. De møder i dag Space Soldiers om semifinalepladsen.
Yderligere finder vi PERCY på holdet Gux & Friends sammen med Gux, pita, mini og woxic. De slog undervejs Squared og Trailerpark Boys. De skal op imod Red Reserve med blandt andet maikelele på holdet.
Holdene kæmper om en enkelt plads med alt betalt, til DreamHack Open Valencia som bliver afholdt fra den 14. til den 17. juli.
Her er blandt andet Heroic blevet inviteret til turneringen og ellers har NiP, EnVyUs, CLG, Misfits og KPI også modtaget invitationer. Der er en samlet præmiepulje på 665.000 kroner til eventet.