Ny kalender på Dust2.dk
Flere af jer har sikkert bemærket det i går aftes og her til morgen; der er kommet et nyt menupunkt oppe i toppen af Dust2.dk, som hedder 'Kalender'.
Vi hører ofte fra både spillere, hold og Counter-Strike følgere, at de har svært ved at gennemskue, hvornår der er diverse turneringer. Det har vi nu prøvet at gøre overskueligt ved at lave en Google kalender, som man endda kan abonnere på, så den synkroniseres med din egen kalender.
I kalenderen er der noget for enhver smag, da turneringerne svinger lige fra PGL Major Krakow til DHlan i Billund.
Den har dog også en anden funktion, da man kan trykke på de forskellige turneringer, og så popper der en lille hvid boks op. I denne er der link til det mest relevante, og det vil svinge fra turnering til turnering.
Ved de større turneringer som fx EU Minor er der et link til turneringssiden, hvor information om hold, præmiepulje osv. fremgår. Ved turneringer, hvor man selv kan tilmelde sig, fx den 24. juni med DreamHack Open Valencia kvalifikationen, er der et link til tilmeldingen, så alle hold kan få tilmeldt sig de åbne kvalifikationer, selvom de misser en nyhed om det.
Den sidste lille feature ved kalenderen er, at I kan se hvilke danske hold, der deltager, da de fremgår ved eventets navn.
Vi håber, I kan bruge denne løsning! Der er i hvert fald ingen undskyldninger for, at man ikke vidste, at der var en åben kvalifikation i weekenden.
Har man forslag til turneringer, som skal tilføjes, eller anden feedback, så er I meget velkomne til at skrive en privat besked til rijaH.