DreamHack Masters Malmø 2016 blev vundet af svenske NiP, der vandt finalen 2-0 over Natus Vincere.

DreamHack Masters Malmø kvalifikationer annonceret

Om et par måneder går det løs med CS:GO igen i Malmø Arena og kvalifikationerne dertil er nu blevet annonceret.

Det andet DreamHack Masters event i 2017 er i Malmø Arena og afvikles fra den 30. august til den 3. september. Her vil 16 hold dyste om en præmiepulje på 1,6 millioner kroner.

12 ud af de 16 hold bliver inviteret og de fire resterende vil findes igennem online kvalifikationer der afholdes i Europa, Nordamerika og Asien/Australien.

I de tre regioner vil kvalifikationerne bestå af en åben og en lukket del. DreamHack har tildelt to pladser til Europa og en plads til Nordamerika og Asien/Australien hver.

Herunder kan der findes information omkring kvalifikationerne:

Europæisk kvalifikation - 9. - 11. juli - 2 pladser

  • Åben kvalifikation - 9. juli - Åben en support ticket her med emnet "Malmö EU" og “Events” som ticket type.
  • Lukket kvalifikation - 11. juli - Top otte fra den åbne kvalifikation + otte inviterede hold i BO3, single-elimination bracket.

Nordamerikansk kvalifikation - 9. - 11. juli - 1 plads

  • Åben kvalifikation - 9. juli - Åben en support ticket her med emnet "Malmö NA" og “Events” som ticket type.
  • Lukket kvalifikation - 11. juli - Top otte fra den åbne kvalifikation + otte inviterede hold i BO3, single-elimination bracket.

Asien/Australsk kvalifikation - 11. - 25. juni - 1 plads

  • Åben kvalifikation - 11. - 18. juni - Åben kvalifikation holdes i fem forskellige regioner. Hold kan tilmelde sig her.
  • Lukket kvalifikation - 23. - 25. juni - Seks hold fra den åbne kvalifikation og to inviterede hold i en BO3, single elimination bracket.

Datoerne for de regionale kvalifikationer er følgende i Asien/Australien:

  • Oceania - 11. - 13. juni - 1 plads til lukket kvalifikation.
  • Gulf Cooperation Council - 12. - 14. juni - 1 plads til lukket kvalifikation.
  • Indien & SEA - 12. - 15. juni - 2 pladser til lukket kvalifikation.
  • Østasien - 16. - 18. juni - 1 plads til lukket kvalifikation.
  • Kina - 16. - 18. juni - 1 plads til lukket kvalifikation.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.