Amerikanske n0thing og hans hold Cloud9 har fået sidste invitation til DreamHack Summer.

Cloud9 får sidste invitation til DH Summer

Der var en enkelt invitation tilbage til DreamHack Summer og den er nu blevet uddelt til et nordamerikansk hold.

Det sidste spot til DreamHack Summer er nu blevet uddelt, og det gik til nordamerikanske Cloud9. Dermed skal eventuelle danske hold der vil deltage, igennem kvalifikationen som spilles her i weekenden den 20.-21. maj.

Det betyder dog også for Cloud9 at de får meget travlt i slutningen af denne måned og starten af Juni. De deltager til ESL Pro League season 5 finalerne, som er fra 31. maj til 4. juni, og så er der også en amerikansk Minor fire dage senere. 

Dermed ser listen af inviterede hold til DreamHack Open Summer således ud:

Brasilien SK Brasilien Immortals      Gambit Sverige fnatic
 mousesports    USA Cloud9  EU qual. slot      NA qual. slot

Som nævnt tidligere er der i denne weekend kvalifikation, til DreamHack Open Summer som foregår på ESEA og hold kan stadig nå at tilmelde sig ved at følge denne guide.

DreamHack Open Summer finder sted fra den 17.-19. juni med en samlet præmiepulje på knap 686.000 kroner og det hele foregår som vanligt i Jönköping i Sverige.

#1(Med 0 svar)
20. maj 2017 kl. 10:28
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Synes det er synd at turneringen ikke præger mere af at det er i Sverige. Kun et svensk hold og ingen dansk/norske, men i stedet tre hold fra den anden side af det store hav.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.