valde i eOddset TV: "Der er ingen tvivl om, hvem der er bedst"

Det er en selvsikker valde, som vurderer styrkeforholdet mellem Heroic og Tricked i det nyeste afsnit af eOddset TV.

Så er der igen frisk indhold fra vores venner ovre hos Danske Spil, da eOddset TV denne gang har haft to Heroic-spillere i studiet. JERN er som altid vært, og han har denne gang inviteret Snappi og valde ind til en snak.

De lægger ud med at tage fat på DreamHack Open Torus, hvor Heroic skuffede og ikke kom videre fra gruppespillet efter det afgørende nederlag til Misfits, som Snappi  og valde betegner som pinligt.

eOddset har fundet en specifik runde fra overtiden frem, hvor Snappi grundigt gennemgår alle Heroics beslutnigner, hvad han som caller tænker, og hvad de skulle have gjort anderledes.

Herefter bevæger samtalen sig videre til holdets nyeste tilføjelse JUGi, hvor valde fortæller, hvorfor han synes, at JUGi er så god og stabil en spiller, selvom der stadig er en del at lære.

Mod slutningen vender de styrkeforholdet mellem Heroic og Tricked, og her er valde rimelig klar i spyttet:

Jeg føler ikke, der er nogen tvivl om, hvem der er bedst. Jeg synes Tricked havde et fint upset mod G2 på Inferno til Tours, men når de skal ud i BO3 kampe mod de bedre hold, så tror jeg godt, man kan se, at de har deres problemer, så jeg føler egentlig ikke, at der er nogen tvivl om, hvem der er det bedre hold.

Hvis du er fyldt 18 år, kan du se afsnittet her.

#1(Med 1 svar)
19. maj 2017 kl. 11:46
Oliver
Jamen så må vi jo håbe at Heroic kvalificerer sig til minoren. Det ville da være pinligt hvis kun Tricked gjorde. :D
#2(Med 0 svar)
19. maj 2017 kl. 12:00
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
:DD
#3(Med 0 svar)
19. maj 2017 kl. 13:01
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
"Så taber man pinligt til et amerikansk hold." :D
Ingen fucks givet! Heroic skal nok komme tilbage.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.