Tricked vinder tæt kamp - Alpha slår OnlineRol
Så er der fuld fart på Dust2.dk eOddset Kinguin Cup, hvor alle første rundes kampe er spillet. Kampene i Gruppe A var noget mere tætte end de var i Gruppe B, hvor Singularity som de første vandt deres kamp med 16-6 over über n00bz. I den anden kamp i Gruppe B formåede Magistra forholdsvist nemt at slå Seven11.
I Gruppe A blev kampen mellem Tricked og Eastern Vikings mere tæt end forventet. Flere gange så det ud til at EaV skulle løbe med sejren, men Nicolai "HUNDEN" Petersen's trupper fik til sidst kæmpet sig til en 16-14 sejr.
I den anden kamp startede Alpha Gaming ud som lyn og torden. De kom hurtigt foran 7-0 mod OnlineRol, som ikke var helt klar fra start. Men så tog OnlineRol sniperen i den anden hånd, og så kom de med 110 km/t, og vandt første halvleg med 8-7. OnlineRol fortsatte den gode stime, men måtte til sidst se sig slået af et Alpha-comeback.
Kampene i anden runde af Gruppe B er allerede startet, imens anden runde i Gruppe A har sin start meget snart. Du kan se mere om alle kampene her.