Inzta spillede en rigtig god kamp mod Invictus.

Singularity er videre trods store problemer

Invictus Aquilas sendte Singularity i overtid på to maps i semifinalen i ESEA Open, men danskerne klarede den heldigvis.

I semifinalen af ESEA Open mødtes Singularity og Invictus Aquilas i går aftes, og selvom danskerne var favoritter i opgøret, så fik de store problemer mod de rumænske hold.

Første map var Cache, og her startede Invictus Aquilas klart bedst ud, da de som T løb hen over Singularitys defensiv. Inzta og co. kunne slet ikke finde løsningen mod rumænerne, og derfor endte første halvleg 5-10.

Da Singularity kom over som T, viste de til gengæld også rigtig flot spil. De havde lært noget af Invictus Aquilas, så da danskerne hentede ti runder i hus, skulle kampen ud i overtid. Her var det heldigvis Singularity, som var stærkest, og Cache endte 19-17 til Singularity.

Herefter var det tid til Overpass, som danskerne nu blot skulle vinde for at komme i finalen. Det blev dog en lige så svær opgave som Cache, da Invictus Aquilas igen startede bedst ud i første halvleg. Som CT nåede de op på ni runder, og Singularity skulle derfor have koordineret deres CT side efter pausen.

Det var den også, og selvom rumænerne fik et par runder hist og pist, så indhentede Singularity stille og roligt Invictus' føring. Det sendte kampen i overtid endnu en gang, og heldigvis endte den igen 19-17 til danskerne.

Dermed er Singularity i finalen, hvor de skal møde iNETKOXTV. Holdene er lige nu i gang med at aftale en dag, hvor de kan spille på, så kampen er endnu ikke fastlagt.

I finalen kæmper holdene om følgende præmier:

  • 1. 14.000 kroner
  • 2. 10.000 kroner
#1(Med 0 svar)
27. april 2017 kl. 09:36
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nu må de tømmermænd gerne lægge sig, så de kan vise det ikke var et held.
#2(Med 3 svar)
27. april 2017 kl. 09:40
zypath
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Har aldrig hørt om iGm, men han ser vild nok ud.
#3(Med 2 svar)
27. april 2017 kl. 09:42
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Har spillet en del mod ham da jeg spillede med et rumænsk hold tilbage i early GO'.
Han var vidst dog ret fresh, men han havde udentvivl evnerne til at skyde igen.
#4(Med 0 svar)
27. april 2017 kl. 09:50
zypath
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det kunne jeg forestille mig. Med en dobbelt 30-Bombe mod Singularity, må han da være nogenlunde :-)
#5(Med 0 svar)
27. april 2017 kl. 18:05
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De slog også os 16-14 på overpass :( igm igen
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.