Danske tophold i kamp her til aften
I dag skal de to danske tophold i kamp. Hvor Astralis skal spille kampe i både ESL Pro League og Esports Championsship Series, skal North kun spille en enkelt kamp i EPL. Samtidig er også Karrigan og hans hold FaZe i kamp i begge ligaerne, EPL og ECS.
Det bliver derfor et tæt program for Astralis og FaZe der har fire kampe i streg fra kl.19.00.
I EPL møder Astralis det franske superteam G2, og det er to maps som Astralis skal vinde, hvis de skal gøre sig noget håb om at beholde deres førsteplads i ligaen. Kigges der på statistikkerne, står det 21-23 til G2 i indbyrdes opgør. Så med to sejrer, kan Astralis udligne det resultat og samtidig cementere deres førsteplads.
Stream kan ses her.
North må menes at få et noget nemmere opgør, da de møder ligaens nr.11, LDLC. Dog har de to hold aldrig krydset veje før, så her er statikstikken noget sværere at tage med. Begge hold kommer dog med sejre fra de forrige opgør i EPL. North slog i sidste runde Heroic og LDLC slog Virtus.pro og NaVi. Med to wins i aftenens kampe, beholder North også deres topplacering i ligaen. Stream kan ses her.
Karrigan og hans hold FaZe møder i denne runde Virtus.pro, som er inde i en stime af nederlag. Det er kun blevet til en enkelt sejr på et map i de sidste par spillerunder til VP, og ses der på head-to-head, så står den 6-1 til FaZe. Altså en god mulighed for FaZe at hive nogle sikre point hjem, og dermed sikre deres top 6 plads, som giver en plads til slutspillet.
Stream kan ses her.
Fire opgør venter også i ECS
Samtidig med der er opgør i EPL, så skal Astralis og FaZe også spille et par kampe hver i ECS ligaen. Her møder FaZe som de første Virtus.pro og dermed skal de spille hele fire maps i løbet af aftenen mod dem.
Stream kan ses her.
Senere på aftenen møder Astralis det svenske hold GODSENT. Deres seneste opgør var til ELEAGUE Majoren i januar, hvor GODSENT slog danskerne 16-6 på Train. Lineuppet var desuden lidt anderledes dengang da både flusha og JW stadig var at finde på holdet. Astralis fører dog stadig head-to-head scoren, med 2-1.
Stream kan ses her.