POWER blog: Alt godt kommer til den der venter

Den svenske/danske ord virtuos MODDII er tilbage med en ny blog, om tiden op til Katowice og med en ny spiller på holdet.

Heroic's MODDII har endnu engang taget forfatterhatten på og været igang med blæk og fyldepen. Vi hører lidt om de mange kvalifikationskampe, som de havde op til IEM Katowice og om endelig at finde den sidste manglende brik i puslespillet.

Vi er nede på 4 mand i lineuppen efter at friis blev bænket, og IEM Katowice 2017 EU closed qualifier skal snart skydes igang. Vi har været så heldige at CadiaN vil hjælpe os med denne qualifier, og jeg personligt glæder mig til at bruge noget tid med ham igen, og se de mirakler hans tredje ben aka awpen kan flække af skaller.

Det er altid surt at skulle spille vigtige qualifiers med en standin, men sådan er situationen desværre lige nu, og CadiaN er jo en chef og han ville jo aldrig lægge puslespil hvis han ikke fattede en brik.

Vi starter ud mod det svensk team Epsilon, som efterhånden har fået bygget et rigtigt stærkt hold op. De picker mirage, og vi vælger Nuke, og går den til 3 map er det cobblestone der bliver afgørende. Det er en utrolig tæt kamp på begge maps 16-13 og 19-15, men vi formår at hive sejren i land.  Næste stop på vejen er det franske team Envyus, De vælger mappet dust2, og vi Mirage, det afgørende map vil blive tjut tjut train. Allerede inden vi starter ved vi jo godt at det bliver tuff, for dust2 er jo ikke lige vores map, men man skal aldrig bare give op inden man overhovedet har forsøgt. Det bliver faktisk en meget tæt kamp, men de vinder den 16-13, øv altså, et par enkelte fejl koster os det map, men jeg syntes selv vi gjorde det udemærket. Vi hopper ombord på mirage hvilket bliver en lidt lettere kamp for vores vedkommende da vi afgør mappet 16-7 efter at slutte CT siden 11-4. Nu kører det sidste tog og vil vi ha en billet videre i qualifieren så er det nu at det hele skal glide på skinner, men det gør det sku ikke, for vi ender i overtid men Niko går locomoco og vi vinder train 22-18. SÅDAN!

Tredje kamp bliver mod det frygtindgydende Navi, og de viste no mercy så vi må en tur i lowerbracket efter et nederlag på 0-2. I lower-bracket semifinalen møder vi Mousesports. Igen starter vi ud på en dust2 efter deres valg, og taber også mappet, så vi igen bliver nødt til at tage 2 maps i træk ellers er vi ude af kvalifikationen. Overpass er vores valg, og vi vinder en tæt kamp 16-13 som smider os ud i det afgørende map for begge teams. Mirage er en hård kamp mod Lowel og Niko fra Mousesports, men vores aimers Niko og valde er bare den tand bedre så vi vinder kampen 16-13.

Så er vi satme nået til vejs ende ved det sidste stoppe sted hvor det enten må briste eller bære. Kampen som giver billetten til IEM Katowice 2017, og en modstander ved navn G2 eller superteamet som nogle kalder det, det virker jo slet ikk skræmmende :/ G2 picker Cache, uh et map som vi heller ikke spiller, men vi bannede dust2 selvom vi har spillet det lidt i forhold til cache, fordi vi ved de er syge på dust2  så vi gambler sku lidt her. Det betalte sig for vi vandt mappet 16-8. Næste map er vores valg Overpass, dette er en lang tættere kamp men hell yeah vi hiver sejren hjem 16-13 ved hjælp af en fænomenal præstation af CadiaN.

SÅDAN BOYS vi har fået et spot til Katowice 2017 i Polen til Marts. Det er fandme en lækker følelse og når man så lige ser gruppen vi er havnet i så burde man nok tænke fuck, men hey et skridt af gangen og er stolt af holdet og at vi er nået så langt nu hvor vi mangler en fast 5 mand.

Vi mangler vores sidste mand, og vores første prioritet er Jugi fra tricked, men det viser sig at det ikke bliver en nem transfer, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Det er yderst frustrerende at vi ikke kan få praccet, og vi ikke har en fast lineup nu hvor vi har kvalifikationer samt ESL kampe.

Det er hårdt at vente på noget, du ikke er sikker på vil ske; men det er hårdere at give op, når det netop er alt, hvad du ønsker. Motivationen får et lille dyk, dagene og ugerne går hvor vi venter på en afgørelse. Jugi er den spiller vi føler kan gøre vores linuep komplet, og få Heroic til at rykke sig opad ranglisten, dog må vi snart begynde at overveje andre alternativer hvis handlen går helt i vasken.   

Vi har vores første ESL kamp mod NiP, og har endnu engang lånt en gut fra Rouge men denne gang Lomme. Vi skal spille Train og Nuke, og vi får den bedste start på denne sæson med en 2-0 sejr over NiP. Vi praccer slet ikke i denne periode hvor vi har ESL kampene og Lomme som standin for vi ser ingen mening i det, og vælger at vi bare selv skal sørge for at holde os varme og få spillet en masse cs, om det så er FPL eller med vennerne. Den næste ESL kamp er mod FaZe, som efter at KarrigaN er kommet til , er blevet et rigtig sygt hold, men de spiller også med standin nu hvor Aizy er smuttet til North. Vi taber første kamp i overtid, hvilket nok tilter os lidt så vi også taber næste map.

Næsten 2 uger efter denne kamp får vi at vide at handlen højst sandsynligt går igennem og Jugi kan tage Heroic blusen på. ENDELIG, nu kan der komme lidt ro på igen og vi kan komme igang med at bygge vores hold op. Der går nok lidt endnu før vi får praccet og sat Jugi ind i vores ting da vi har ESL kampe og SL I-League Season 3 Europe qualifier, og desværre  kun en uges tid før vi skal til IEM Katowice i Polen. Der er ikke meget tid, men jeg er sikker på dette bliver ventetiden værd, vi skal nok få bygget et sygt godt hold op med tiden.

Jeg skal endelig huske at nævne at vi er super glade for at både CadiaN og Lomme ville hjælpe os, så tusind tak til dem og for den vilde indsats de viste i kampene.

Jeg har tidligere spillet sammen med Jugi i Reason gaming, så det bliver super fedt at spille sammen med ham igen, og følge hans udvikling. Jeg husker stadig da vi bootcampede ved mig på hans 18 års fødselsdag og vi skulle i bio og se Fast and Furious nummer et eller andet, at han måske ikke lige var vant til at være længe vågen ( det var en midnats forestilling) eller om han har installeret hjemmebio bag øjenlågene for det var sku ikke meget film den unge mand fik set. Tror endda han gik kold i reklamerne med hånden nede i popkornene.

Så jeg håber han er blevet mere rutineret i at holde sig vågen for det kan til tider være ret hårdt at være på farten konstant til events og have mangel på søvn, men ellers får han det lært meget snart :)

Jugi er joinet og samme dag har vi ESL kamp mod LDLC, som ender med resultatet 1-1. Det er øv at tabe 14-16 men jeg er egentlig ikke så nede over det for når jeg kigger på scoreboardet over disse 2 kampe og ser at vores nye Jackie Chan ligger solidt i toppen med sin AWP rolle, så ved jeg bare at vi nok skal finde vores vej mod toppen. Jeg glæder mig sygt meget til at vi kan komme igang med pracc efter IEM Katowice, jeg har fået blod på tanden.

Det er blevet tid til SL I-League kvalifikationen hvor vi er kommet i gruppe med Fnatic academy - Vega squadron og Alternate Attax. Vores første kamp er mod Fnatic Academy som vi vinder 2-0 over selv om PlesseN gav os kamp til stregen. Næste kamp er mod Vega og selvom Niko gjorde alt hvad han kunne for at få os en sejr, var det bare ikke nok mod Chopper. Han var unstoppable uanset hvor mange nades man prøvede at stoppe ham med, så var han iskold og bare fortsatte igennem hele lortet for så at overtage et site, det funkede sgu meget godt for ham, for de vandt kampen 2-0.

Sidste kamp i gruppespillet er mod Alternate Attax som vi vinder 2-0, fordi Jackie Chan stikker fuldstændig af med sit kung fu. Vi ender som etter i gruppen, og skal senere hen møde Godsent i playoffs.

Vi har søreme også en ECS Qualifier, vi skal spille i weekenden inden vi rejser til Katowice om mandagen. Vi er noget til Round of 16 som er mod Penta som vi slår 16-7. Quarterfinalen er mod I-game hvor vi taber det første map, men kommer godt igen og vinder 2-1 som smider os i semifinalen om en plads i ligaen. Vi møder Rogue, og skal op imod vores 2 standinds CadiaN og Lomme, som KENDER ALT til vores spil, ej det en joke, de spillede fandme godt og Lomme flækkede os 1-2 i maps, så de fortjente sgu den plads i ligaen.

En lang weekend med officielle kampe er nu slut og om snart går turen til Polen. Et event som vi kvalificerede os til ved at slå superteamet G2 ud i finalen og siden hen kun har hørt at vi ikke høre til på dette event.

Det vil jeg lade tiden om at vise, vi tager afsted for at få erfaring som et hold, og de unge gutter kan opleve deres største event, og de største modstandere og så gøre hvad vi kan for at bevise at vi faktisk høre til, selvom kun få dage sammen med den nye lineup kan være en hindring.

Vi er blevet inviteret til China Cup efter IEM Katowice men har valgt at takke nej da vi virkelig gerne vil ha tid til at pracc med den nye lineup.  Katowice here we come!

#1(Med 1 svar)
14. marts 2017 kl. 08:18
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Super blog!
#7(Med 0 svar)
14. marts 2017 kl. 18:41
MODDII
mange tak :D
#2(Med 0 svar)
14. marts 2017 kl. 08:28
TobiaZ
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
=D
#3(Med 0 svar)
14. marts 2017 kl. 08:31
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jugi har sq fundet chefjakken frem!

Kunne være fedt, hvis moddii kunne fortælle, hvorfor jugi er præcis den spiller de mener er rigtig.
#4(Med 0 svar)
14. marts 2017 kl. 08:38
zarGoth
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Fedt at høre udviklingen igennem en hård periode og helt fantastisk at det, trods alle udfordringer, er gået så godt.
#5(Med 2 svar)
14. marts 2017 kl. 12:39
Zebbe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 17
"han ville jo aldrig lægge puslespil hvis han ikke fattede en brik." er seriøst fan
#6(Med 0 svar)
14. marts 2017 kl. 13:31
valdemarkoch
e9 XD
#8(Med 0 svar)
14. marts 2017 kl. 18:42
MODDII
haha :D jamen
#9(Med 0 svar)
15. marts 2017 kl. 12:08
nic0w
Du ser træt ud på det sidste billede mods :D
#10(Med 0 svar)
15. maj 2017 kl. 12:41
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Haha, til dags dato den bedste beskrivelse af Casper ;-)! .. Held og lykke med holdet om end I nok er sammenspillet nu.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.