Opret Log ind
DM Aarhus rykker til Ceres Park & Arena
Det er nu bekræftet, at kvalifikationen til eSport Danmarks DM ikke afholdes i CinemaxX alligevel - den rykker i stedet ud til 'de hviie'.
Skrevet af: Sander    7. marts 2017 10:47  

gade og FUAH deltager ved slutspillet i Aarhus.

Det har hele tiden været planlagt, at slutspillet i DM kvalifikationen i Aarhus skulle afholdes i CinemaxX i Bruun's Galleri, men i søndags lød der meldinger om, at det ikke var helt sikkert alligevel.

Arrangørerne har nu bekræftet, at det ikke bliver i CinemaxX alligevel. Det rykker i stedet til Ceres Park & Arena, som er hvor fodboldholdet AGF normalt spiller deres kampe.

De fire deltagende hold får dog forhåbentlig lov til at blive indendøre og dyste i arenaens lokaler i stedet for på grønsværen, selvom FeTiSh tidligere har vist smukt spil ved fodboldturneringerne til SLAP Live, så mon ikke eFuture ville være favoritter i sådan en kamp?

De fire deltagende hold er:

  • dk Singularity (AnJ, Inzta, console, Ryxxo, Lukki)
  • dk Fragsters (netrick, stavn, torben, fr0slev, dragoNfly)
  • dk eFuture (sycrone, acoR, rezex, SandeN, mertz)
  • dk FUAH (haste, smF, gade, tabu, HECTOz)

Hvis man ønsker at komme forbi Ceres Park & Arena for at overvære kampene, kan det gøres kvit og frit, da indgang er gratis.

Kampene starter klokken 12:00 den 11. marts, og vinderen af slutspillet kvalificerer sig til  finalespillet i eSport Danmarks DM, som afholdes den 12. april i København. 

#1 vnG
2017-03-07 10:51
I har tydeligvis ikke set Henrik spille fodbold :D
#2 sycrone
2017-03-07 10:58
Tænker det samme, manden er en kæmpe john :D
#3 vnG
2017-03-07 11:04
På den her scene, der skal man bare kunne tage 2 med højre - så er man Ronaldo.
#6 gran
2017-03-07 12:16
Hahaha :D
#16 ClinT
2017-03-07 13:55
Hahaha jeg har dælme været med til nogle fede kampe i årets løb. Vi havde i hastalavista altid et lille beef med nogle andre former immune drenge fra dabomb. Kæft hvor var det sjovt.. det savner jeg helt vildt faktisk
#19 vnG
2017-03-07 14:50
Ye, har også været med et af årene faktisk - det er altid god underholdning =)
#21 ClinT
2017-03-07 15:51
Det har vel været til SLAP? :D Det eneste jeg ikke har været med til er faktisk SLAP og der var der endda turnering i pisset. Det ægrer mig virkeligt den dag i dag :)
#22 vnG
2017-03-07 16:43
Ye, lige præcis :D
#4 Buglezz
2017-03-07 11:06
GL til alle!
Glæder mig til at se det i de HVIIIIES lokaler :D
#5 lucann
2017-03-07 12:03
Skal nok blive spændende at se setup hos AGF -Skal nok blive godt!
#7 steady
2017-03-07 12:46
Der er alt for lidt eSport i Århus. Der burde have været eSport der for lang tid siden. Dejligt at det endelig kommer til byen.

Det foregår i øvrigt i Hal 2, som er durk til højre for søjleindgangen derude. Det er den gamle hovedbanegård fra København, som undgik at blive bombet i stykker under anden verdenskrig. Det giver lidt charme og en vis seriøsitet i rammen med den slags :D
#8 haste
2017-03-07 13:00
Plejer der at være gratis parkeringspladser derude? :>
#9 steady
2017-03-07 13:04
650 af dem og hver og en af dem er gratis.
#10 Holztan
2017-03-07 13:38
Stort S... *triggered*
#13 steady
2017-03-07 13:46
So not intended!
#11 lucann
2017-03-07 13:42
Ses vi derude gamle dreng? :)
#12 steady
2017-03-07 13:46
Jeg skal sætte det op, men er nok væk på selve dagen i starten. Jeg regner dog med at være der i løbet af eftermiddagen. Så det håber jeg da :D
#15 lucann
2017-03-07 13:50
Vil jeg se frem til!
#17 ClinT
2017-03-07 13:56
Enig... Men kulturudvalget er jo helt vildt i Aarhus... Jeg fatter ik byen kan være så død
#18 steady
2017-03-07 14:29
Jeg håber, at det her stop, uagtet hvordan praktikken måtte gå, kan sørge for en ændring på det punkt. Der er i hvert fald interesse fra rådmænd og andre omkring denne event. Nu kommer han jo også og siger nogle bevingede ord som opstart på dagen.
#20 ClinT
2017-03-07 15:50
Ja okay. Det vidste jeg ikke, jeg ved bare at der virkeligt er blevet taget kontakt til Aarhus kultur halløj og bl.a. også til ung aarhus, og de er vist hårde at bide skeer med :)
#14 SLumdawG
2017-03-07 13:47
Stæææææææææærkt. der er fuld fart på, jeg ka li det.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere