POWER blog: "Følelsen af man bare er der uden rigtig at være det"

I de to forrige blogs kunne vi læse først om nedturen til ESL Pro League og i næste om turen til Northern Arena. Denne gang er vi til IEM Oakland, og så kommer der virkelig nogle ord på, hvordan Pimp har haft det i Liquid og ikke mindst hans personlige udvikling.

En ny coach og ingen praccs overhovedet med ham, var bestemt ikke den optimale forberedelse til Oakland. Desværre endnu et ”joker” event i min bog, hvor man kun kunne håbe på det bedste og frygte det værste. En stensikker sejr mod Na’Vi i første opgør var en glimrende start, men vi blev hurtigt pillet ned kampen efter, af et velspillende Astralis mandskab.

I sidste ende stod vi igen overfor G2, ligesom for bare en uge siden, begge hold vil gå videre til playoff med en sejr, og begge vil ryge ud med et nederlag. Endnu en neglebidende kamp hvor vi nok en gang måtte se os slået 17-19 efter en super tæt overtid.

Frygtelig følelse, vi spillede en godkendt turnering og havde bestemt niveauet til at gå i playoffs. Marginalerne og det faktum, at Zews var helt ny, var nok den udslagsfaktor, der ville det anderledes. Jeg har aldrig i mine 4 år som professionel CS spiller grædt eller været tæt på tåre efter et nederlag, men jeg må ærligt indrømme blandingen af frustration, magtesløshed, og det at være så tæt på igen, tog hårdt på mig i sekunderne efter nederlaget.

På en og  samme tid var jeg ked af vi endnu engang havde tabt, endnu en gang følte jeg mig magtesløs, og på en eller anden måde også lidt stolt. Vi spillede som et hold, med klare tegn på forbedringer på mange af de problemer folk havde arbejdet med. Men samtidig også en træls følelse af at vi endnu engang måtte give fortabt, før det blev rigtig sjovt - jeg synes vi fortjente bedre.

Det hjalp at få renset hovedet. Jeg tog det først mulige fly hjem til Danmark, hjem til mine venner og familie for første gang i 4 måneder. Thanksgiving stod for døren i USA, og vi havde en uges pause, og den valgte jeg at bruge i Danmark. Jeg investerede i en flybillet hjem og fik styr på nogle VISA ting og lidt andet papirarbejde, der følger med at flytte, så det var rart.

Helt fantastisk uge, der blev tænkt meget lidt på CS, og meget mere på hel-flasker og sjov, noget jeg havde brug for efter en hård periode i USA. Ligeledes fik jeg nogle nye spændende bekendtskaber, noget der aldrig skader, ligemeget hvor man befinder sig i sit liv.

Tilbage til virkeligheden og tilbage til Los Angeles, hvor Zews imidlertid var flyttet ind i vores CS:GO lejlighed. Ovennævnte følelse af magtesløshed og skuffelse stammede nok mest fra det faktum, jeg aldrig blev tildelt en fast rolle på holdet. Jeg kom ind i stedet for s1mple, men fik aldrig tilnærmelsesvis samme frihed som ham, så i stedet prøvede jeg at gøre mig værdifuld som en slags halv/halv support-spiller i håbet om, det kunne gøre os bedre.

Kombinationen af det aldrig blev snakket igennem og der aldrig var klare aftaler, gjorde det nærmest umuligt for mig at gøre hverken fra eller til. Hvis de spillere du prøver at sætte op, ikke ved hvordan de skal sættes op, eller er uimodtagelige for din hjælp, kan det hurtig føles som om, man spilder sin tid og potentiale, og for mig er det en af de værste følelser forbundet med CS. Magtesløshed, og følelsen af man bare er der uden rigtig at være det, er en dræber, og skal for alt i verden undgås.

Jeg har personligt lært meget gennem årene i takt med min personlige udvikling, både som spiller og person. Jeg kunne for få år tilbage til tider være mindre rar at have som holdkammerat, da skuffelsen ved at tabe satte gang i nogle mekanismer, jeg endnu ikke havde lært at håndtere. Omvendt har jeg her i Liquid holdt meget igen.

Jeg har så stille som muligt prøvet at finde min plads på holdet uden at give til kende at jeg inderst inde måske ikke altid var helt tilfreds med tingene og det arbejde hver enkelt person lagde i sit job. Det er paradoksalt for mig, for det er en total omvæltning af, hvad jeg nok ville have gjort for bare to år siden. Dengang var der mere lyd på, og folk var såvidt aldrig i tvivl om, hvorvidt jeg følte mig tilfreds eller utilfreds - både på godt og ondt.

Det, og meget andet, fik jeg snakket lidt med Zews om, og jeg føler allerede nu, at vi er på rette vej, hvad det angår. Han har fået sat noget mere struktur på holdet, han har sagt tingene, som de var, og det lader til, at vi denne gang har forstået budskabet.

Det virker til samtlige spillere har fået nok af at være elendige, og den 1½ uges pracc vi har haft med Zews har været mere lærerig for os som hold, end de første 4 måneder jeg var en del af Team Liquid, og det siger ikke så lidt!