POWER blog: "Desværre forsvandt den positive effekt, ligeså hurtigt som den kom"
Pimp som tidligere har blogget lidt om livet i Team Liquid, er nu tilbage med en blog i tre dele. Her kommer han ind på tiden efter ESL One New York og hvordan deres nye coach Zews har haft en stor indvirkning på holdet og ikke mindst hans egen personlige udvikling.
Sidst jeg skrev her på dust2.dk, var bloggen centreret om ESL New York, og vores problematiske optakt dertil. Til jer der læste den, kommer det nok næppe som den store overraskelse at livet i Team Liquid desværre ikke altid er en dans på roser. Optakten og den bootcamp vi havde op til ESL New York var langt fra problematisk, og der blev arbejdet med snesevis af problemer. Der blev lavet lappeløsninger, og resultatet var som sådan fint til New York, hvor det blev til en 3/4 plads, efter et snævert nederlag til Na’Vi i semifinalen.
Desværre for os, var det noget af en engangsforestilling. Vi har kæmpet med mange af de samme problemer i en længere periode efter New York, problemer jeg i disse blogs vil prøve at adressere og grave lidt dybere ned i, så nuanceret som muligt, med et personligt touch! Alt med måde.
Efter den godkendte præstation i New York troede vi, at vi havde fundet opskriften til succes. Det skulle dog hurtigt vise sig at være en and. Mange af de problemer vi havde før New York og som der var blevet snakket om, vendte desværre tilbage kort tid efter vores succes oplevelse i New York. Op til flere spillere havde haft samtaler med ledelsen i Liquid omkring alt fra attitude, arbejdsindsats, og generel holdning til det at være professionel Counter strike spiller/Coach før New York.
Desværre forsvandt den positive effekt ligeså hurtigt som den kom, de samtaler vi havde før New York var røget i glemmebogen. Det stod hurtigt klart at vi ikke var i stand til at holde moralen og niveauet oppe efter New York, og det havde stor indflydelse på samtlige spilleres humør, og dermed også de fokusområder, de før New York blev bedt om at arbejde med.
Den første konsekvens det fik var, at vi desværre måtte sig farvel til vores coach Luis ”Peacemaker” – Som sådan ikke en direkte konsekvens af ovennævnte, men en del af det der viste sig at være et større problem mellem Liquid og Luis. Som i nok kan regne ud var det ikke ligefrem det, at man som spiller havde håbet på efter en godkendt indsats i New York.
Vores online sæson i både ESL Pro League og ECS var i fuld gang, og resultaterne blev ikke ligefrem bedre efter bruddet med Luis. Vi fik noget heldigt sneget os med til ESL Pro league finalerne i Brasilien idet det australske hold Renegades måtte melde fra, for at prioritere den kommende major kvalifikation.
Optakten til Pro league finalerne var heller ikke noget at råbe hurra fra. Ovennævnte attitude problemer, og manglende lyst til at gøre en ekstra indsats i en hård periode udeblev. Min personlige fornemmelse før turneringen var som sådan heller ikke præget af optimisme, jeg håbede på mirakler.
Miraklerne udeblev desværre, og vi spillede nok vores ringeste CS til dato. Førstedagen bød på kampe mod Optic og Mousesports, begge kampe som vi tabte forholdsvist stort. 3-16 imod et Optic hold vi på daværende tidspunkt gerne skulle slå 9/10 gange, og en 11-16 mod et mousesports hold der førte med hele 4-13 på et tidspunkt, var langt under hvad der for vores hold må kaldes acceptabelt.
Den efterfølgende dag var ikke meget bedre, et klart 6-16 nederlag til EnVy sendte os definitivt ud af turneringen i Brasilien. Den sidste kamp på 3. dagen blev spillet imod hjemme favoritterne fra Immortals, og efter en katastrofal første halvleg, formåede vi at vende 2-13, til en 16-14 sejr, og sikre os en total ufortjent 7/8. plads til Pro league finalerne.
Stemningen var naturligvis nedtrykt, og nogle af de personer der havde døjet lidt med en destruktiv attitude fik for alvor lov at brænde igennem og rase ud. En hold middag endte i et forholdsvist stort skænderi, og så kunne det ligesom ikke blevet meget værre på den front.