
Sørby nede på fire spillere
For en måned siden fik Sørby eSport et nyt elite-CS:GO hold, som ifølge planen skulle kæmpe med om en placering i den danske top 10. Kort efter deltog holdet i Dust2.dk Fight Club, hvor de tabte decideren om en plads i top 8.
Nu har holdet følt sig nødsaget til at lade en spiller forlade holdet. En af holdets unge profiler, znaveeh, er per dags dato uden hold. znaveeh har ellers været med på holdet siden starten, men nu er det eventyr forbi. Holdets manager, Hani, fortæller lidt om baggrunden for holdændringen.
Vi har fra dags dato valgt at stoppe samarbejdet med znaveeh, som derfor vil være fri på markedet. Vi er alle kommet godt ud af det med August som person, men han haft svært ved at finde sig tilpas i den rolle han er blev tildelt ingame, og derfor har præstationerne været for svingende.
Det næste stykke tid vil vi spille med standin indtil vi finder en mere permanent løsning, der også føles som det rigtige fremadrettet. Der er stadig en god stemning os, spillerne og August imellem, og vi ønsker ham held og lykke fremover.
Beslutningen er taget i samarbejde med znaveeh, og derfor splitter parterne ikke med ondt blod mellem hinanden. Selv er znaveeh dog ærgerlig over beslutningen, som han ser som en skuffelse for ham personligt:
Fra dags dato er jeg ikke længere en del af Sørby mandskabet, til stor skuffelse for mig selv, men egentlig også for holdet. Jeg har haft utroligt svært ved at finde mig til rette på en given rolle på holdet, og det har resulteret i, at jeg ikke har performet eller spillet ordentlig CS. Der er blevet truffet en beslutning om, at jeg ikke længere ønskes som en del af holdet længere, hvilket er utroligt ærgerligt. Dertil skal det siges, at jeg ikke vil være denne periode foruden, da alle fire drenge har lært mig utroligt meget, og brugt enorme kræfter på, at få holdet til at lykkes. Det er jeg utroligt taknemmelig for, og alle fire gutter er nogle virkelig gode mates, så vi slutter af på fin manér og med no hard feelings.
Sørby vil dog stadig deltage til CG LAN, hvor de vil bruge den tidligere Sepel spiller KENZYY som reserve. Indtil videre vil Sørby tage det med ro i forhold til at finde en permanent erstatning. Sørby består derfor nu kun af følgende fire permanente spillere:
wezx
inteQ
Nodios
zerdji