Opret Log ind
gla1ve: "Men denne gang er det all in"
Det internationale medie gamurs.com har fanget Astralis-spilleren gla1ve i den varme stol, og her kan du læse et udpluk af interviewet, hvor han blandt andet fortæller, at da han vendte tilbage til CS:GO, var det all in på spillet.
Skrevet af: MumaCe    11. januar 2017 08:00  

For under tre måneder siden annoncerede Astralis deres nuværende styrmand, gla1ve, der blev handlet fra danske Heroic. Det kom efter, at Astralis havde valgt at sige farvel til karrigan oven på flere manglende top-placeringer.

Skuden ser ud til at være vendt, og i december måned vandt Astralis deres største pengepræmie til dato, da de vandt ECS Season 2. Men hvor kom gla1ve fra, der tidligere i 2013 lå i toppen af international CS:GO med Western Wolves, men efterfølgende forsvandt.

I går udgav Gamurs.com et langt interview med den nye Astralis-spiller, hvor der bliver snakket om alt fra hans tid i Western Wolves, til hans syn på de nye coach-regler, og hvad hans mente var i vejen med den tidligere Astralis-startfemmer.

gla1ve tilbage i Western Wolves ved Mad Catz Birmingham i 2013.

Vi har samlet et lille udpluk herunder (oversat fra engelsk):

Fra slutningen af 2013 og frem til da du joinede Heroic, så det ud som om, at du flød rundt mellem flere forskellige hold, ude i stand til at lave et hold selv. Var du ikke i betragtning til at spille med device tidligere? Hvorfor tror du, at du var ude af stand til at bygge et stabilt hold i den tre årige periode?

Jeg havde en svær tid ved at gøre CS til min topprioritering. Jeg havde så mange forskellige ting, jeg også ville gøre ved siden af CS. På et tidspunkt indså jeg bare, at hvis jeg ønskede at komme nogen steder med CS, blev jeg nød til at tage det seriøst, og gøre det til min topprioritering. Lige siden jeg foretog den beslutning, blev jeg meget bedre individuelt og en meget mere professionel spiller. Tilbage da der ikke var nogen kontrakter i CS, hvilket gjorde det meget svært at lave et stabilt hold, specielt i Danmark , med spillere der hopper fra hold til hold hele tiden.

Mange troede måske, at dit skib var sejlet i CS:GO, før du joinede Heroic. Var der på noget tidspunkt, hvor du begyndte at tænkte, at den seks måneders periode med Western Wolves i starten af 2013 var højdepunktet på din karriere?

Ja, på et tidspunkt var der. Jeg tog en tre måneders pause fra CS, hvor jeg startede med at arbejde fuld tid. I starten var det helt fint, men nu længere der gik, følte jeg, at jeg blev nød til at komme tilbage og følge min drøm. Men denne gang er det all in. Efter den tre måneders pause tog jeg beslutningen om, at jeg ikke ville stoppe med at spille CS, før jeg havde givet den alt, jeg havde. Da jeg fik min kontrakt med Copenhagen Wolves lige før 2016, kunne jeg endelig fokusere 100% på CS, og jeg har spillet på fuld tid lige siden. HUNDEN hjalp mig endnu en gang med at komme til der hvor jeg er i dag.

Jeg fortyder nogle ting, når jeg kigger tilbage, men for det meste prøver jeg ikke at tænke på det og bare prøver at holde mit hoved højt og kigge fremad.

Den nuværende Astralis kaptajn takker HUNDEN for hans hjælp igennem hans karriere.

Tidligere mTw spiller zonic kommer med en masse erfaring, men hvor meget hjælper han, når det kommer til in-game ting, f.eks. taktikker og demo analyse?

Han kommer med en masse erfaring, som du sagde, og han er en utrolig rolig fyr, der putter os alle i en god og afslappende humør før vores kampe. zonic er "the main guy", der laver forberedelserne for mig lige nu. Han ser demoer, og fortæller mig om dem bagefter. Det tager en masse stress væk fra mine skuldre, så jeg kan have mere tid til at fokusere på mig selv individuelt. Jeg synes overordnet set, at ham og jeg har fundet en god måde at anti-stratte sammen. Før jeg kom ind på holdet, prøvede holdet med at zonic var ham, der kiggede efter fejl i træning, men det virkede ikke som håbet. Så lige nu hjælper zonic mig med at forberede taktikker og mest af alt forberedelse før kampe.

Jeg antyder, at karrigan umiddelbart så ud til at have tabt hans hold, og i slutningen af hans periode i Astralis, næsten var fanget i et ingenmandsland. Hvad mener du var det tidligere Astralis holds problem? Hvorfor formåede de aldrig at strikke en hel succesfuld turnering sammen efter deres nederlag til Na'Vi ved MLG Columbus i april?

Hvis vi tager det et skridt længere, så tror jeg, at med alle de her semifinale og kvartfinale nederlag, så begyndte holdet at miste selvtillid i alting. De vidste, at de hvad de var i stand til, men de troede ikke på holdet og deres leder. Da de fik en superstjerne i stedet for cajunb, og det heller ikke virkede, faldt de ind i de samme rytmer, som de gjorde med cajunb - stadig et ustruktureret hold, men stadig også ingen tiltro, og det blev bare værre. 

Jeg tror ikke karrigan indså, at cajunb betød så meget for ham. De havde højst sandsynligt deres problemer, fordi det kan du have med cajunb, men han er en struktureret fyr, og det gavnede Astralis holdet at have ham med ved siden af karrigan. Så de besluttede sig for at prøve noget helt nyt, og det er her jeg fik et tilbud, og holdet ville være sikre på, at det ikke sker igen.

Du kan læse hele interviewet her, der byder på hele 22 spørgsmål til den unge Astralis-anfører. Astralis skal næste gang i kamp ved den kommende ELEAGUE major, der finder sted fra den 22. til den 29. januar.

#1 tHOMSEEE
2017-01-11 08:05
prøv lige at læs det igennem igen xd - der er en del fejl rundt omkring.
fx "jeg fortyder nogle tind når jeg kigger tilbage"
"ham med ved siden af karrigang"

bare lige for at få det rettet xdxdxd
#2 tHOMSEEE
2017-01-11 08:24
Godt at se det blev fixet! :)))))))
#3 nik8rls
2017-01-11 09:33
Burde lurppis ikke få lidt kredit?
#4 Sander
2017-01-11 10:57
Hvorfor skulle han dog det?
#5 doktizh
2017-01-11 12:44
... fordi det er ham der har lavet interviewet med glaive? :D Altså det interview som I har taget et udpluk af og oversat.
#7 Sander
2017-01-11 13:34
Siden hvornår krediterer man forfatteren? Man krediterer mediet og denne artikel er tydeligt varedeklareret, som værende et udpluk af et interview, som gamurs har betalt en ansat/freelancer for at lave for dem.

"På journalistikkens område er det kutyme kun at kreditere mediet – ikke journalisten – når man bruger citater fra andre medier. Det er i overensstemmelse med god citatskik."
- Kulturministeriet om god citatskik
#8 doktizh
2017-01-11 13:46
Fair nok, det vidste jeg ikke.
#9 Sander
2017-01-11 13:48
Også fair nok, kommer bare lidt bag på mig, for har aldrig selv set, at medier krediterer forfatteren :-)
#10 nik8rls
2017-01-11 21:06
Tak for svaret, vidste jeg heller ikke.
#11 Sander
2017-01-11 21:29
Ingen årsag :-)
#6 Martin
2017-01-11 12:52
Det internationale medie gamurs.com har fanget Astralis-spilleren gla1ve i den varme stol, og her kan du læse et udpluk af interviewet, hvor han blandt andet fortæller, at da han vendte tilbage til CS:GO, var det all in på spillet.

Det står i underoverskriften.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere